”Hvis du vil tænde andre, må du selv brænde”

Jeg fik læreplads hos en privat købmand med egen slagerafdeling. Vi lavede alt fra bunden – grillpølser, bacon og leverpostej – det hele. Det var virkelig en fantastisk læreplads, og jeg fik ansvaret for to andre butikker, vi leverede kød til. Det blev mit kald. Ret hurtigt efter at være blevet færdig, fik jeg ’min egen butik’ som 22-23-årig. Senere kom jeg til Frederiksberg, hvor jeg havde seks fantastiske år som slagtermester. Her fik jeg virkelig brugt min kundeservice.

Jeg har været slagtermester i flere Irma-butikker. I 17 år. Da jeg stoppede i 2009, arbejdede jeg halvandet år på et opholdssted som støttekontaktperson for unge med diagnoser. Så forpagtede jeg en gourmetgrill i Nordsjælland, men efter to år spurgte jeg mig selv, om det var sliddet værd. Jeg arbejdede alt for meget og savnede mine børn, familie og venner. Men jeg lærte meget om mig selv i perioden, hvad jeg kan og ikke kan, og hvor min grænse skal være. Jeg ville ikke være de to år foruden.

Og så kom det her kald: De søgte en faglærer på slagterskolen. Hold nu kæft, mand – jeg var helt euforisk. Jeg fik jobbet og startede med at have det grundforløb, der blev kaldt ’de praktiske slagtere’. Det var for grundforløbselever med diagnoser og udfordringer i livet. Mange havde ikke gået i skole i flere år. De fik et 40 ugers forløb i stedet for de ordinære 20 uger. Som kontaktlærer for dem stod jeg der, uanset hvor mange gange de faldt. Jeg greb dem og sad gerne et par timer efter undervisningen og snakkede, så vi fik opbygget en tryg relation. Normalt plejede halvdelen af dem at droppe ud eller blive smidt ud, men jeg fik faktisk omkring 50 procent af eleverne igennem. Da de bestod grundforløbet, inviterede jeg dem hjem til grill som en slags afslutning. Jeg har stadig kontakt til flere af de elever.

Det betyder noget, at eleverne møder en, der taler med dem og ikke til dem. Det viser elevernes tilbagemeldinger. Og det har jeg taget med mig. Det er fedt at få at vide i indstillingerne til Politikens undervisningspris, at man virkelig gør en forskel. Jeg bliver bare så enormt bevæget af dem. Jeg synes jo selv, at jeg havde det svært i skolen. Og derfor vil jeg kæmpe for at vække deres interesse for faget, lysten til læring og dyrke relationen.

Mit DNA er, at jeg er gourmetslagter. Det fascinerende ved kød er at skære i det og kunne forædle det efterfølgende – men også at formidle om kødet og vejlede om tilberedning og tilbehør til en ret. Jeg tror ikke, at vi holder helt op med at spise kød, men hvis det er den bæredygtige vej, vi skal, og den, vores kunder også vil, kan vi jo ikke holde fast i kun at spise kød. Så vi arbejder med at lære eleverne, hvad vi kan erstatte 100 gram mindre kød med. Vi forsøger at give dem kendskab til, hvordan vi for eksempel kan få umami-smag af grøntsager, og hvad en pastinak eller et selleri kan.

Som slagtermester arbejdede jeg 70 timer om ugen, og de første to år som underviser anede jeg ikke, hvad jeg skulle bruge al den fritid til. Men jeg er blevet bedre til at slappe af. Jeg var nede med stress i et halvt år, da jeg arbejdede i Irma. Senere er der sket andre ting i mit liv, der har givet mig en helt anden ro og måde at håndtere stress på. Jeg er blevet vinterbader og gusmester i saunaen i vores hjem. Jeg kalder det Gourmet saunaGUS og bruger min bowlerhat som symbol, fordi jeg også her formidler slagterfaget. 

Det har også vist sig, at unge mennesker med diagnoser og uro har godt af at komme til saunagus. Det er så intenst, at de slapper helt af. Så det arbejde/projekt kunne jeg godt tænke mig at gøre mere ved.

Og så har jeg lært meget om vigtigheden af åndedræt. Åndedrættet er kroppens vigtigste værktøj til ro, balance, bedre søvn og energi. Hvis jeg vinder prisen, tror jeg, at jeg vil tage en åndedrætsuddannelse eller måske en coachuddannelse.