Hvad har vi lært af undervisning på afstand?
Det er ekstremt svært at lære at smage en sauce bearnaise til eller mærke, om et stykke træ er slebet glat nok til gennem en computer. Til gengæld kan det for nogle være lettere at kommunikere om, at noget er svært, når de sidder foran skærmen.
Sådan lyder nogle af perspektiverne ved den fjernundervisning, coronakrisen har tvunget undervisere i hele landet ud i. Undervisere har lige nu vidt forskellige oplevelser, og derfor vil der også være vidt forskellige meninger om, hvad fjernundervisning kan bruges til, når verden igen bliver mere normal, forudser Marianne Riis. Hun er lektor på professionshøjskolen Absalon og har i omkring 20 år som både underviser og forsker beskæftiget sig med at inddrage digitale medier i undervisning.
- Flere vil sandsynligvis efterspørge fjernundervisning, fordi de nu har fået øjnene op for, at det giver nogle muligheder. Andre vil sige, at det ikke virker. De har ikke fået undervisningen til at fungere, hvilket ikke er så mærkeligt, for de fik to dage til at forberede det, og så skal der ret meget held til for at få succes, siger hun.
Sammenlignet med større lande har vi i Danmark ikke mange erfaringer med fjernundervisning, for netop landets størrelse gør, at vi normalt har gode muligheder for at mødes fysisk. Der er dog foregået fjernundervisning i et godt stykke tid. Flere tilbyder det for blandt andet at gøre uddannelserne fleksible og tilgængelige for kursister, der har svært ved at passe det ind i deres hverdag eller har langt til uddannelsesstedet.
Søger mod det trygge
Netop baggrunden for, hvorfor en skole gør en del af undervisningen digital, er vigtig, forklarer Marianne Riis.
- Mange har oplevet, at det er svært, fordi pædagogikken ikke har været udgangspunktet, men man skal netop tage udgangspunkt i det pædagogiske, ellers er det ikke meningsfuldt. Der er da også skoler, som arbejder med virtuel undervisning for, at eleverne skal tilegne sig de digitale kompetencer, siger hun.
Tre gode om fjernundervisning
Få rådgivning og en liste over gratis værktøjer.
Læs rapporter og få inspiration.
Find diverse ressourcer.
Med andre ord er der stor forskel på det udgangspunkt, lærere har arbejdet ud fra, da coronakrisen kastede dem hovedkulds ud i 100 procent undervisning på afstand.
De manglende erfaringer fik sandsynligvis mange undervisere til at søge mod teknologier, der simulerer, hvad lærere plejer at gøre.
- De har brugt Skype, Zoom, Meet og den slags, som kan ligne almindelig undervisning. Det er meget styret af underviseren, og det er ikke så engagerende for eleverne. Det er det heller ikke i det fysiske klasselokale, men det er endnu værre online, så det er dejligt at opleve, at der aktuelt eksperimenteres med andre måder at undervise virtuelt på, siger hun.
Tid til gentagelser
Andre tilgange kan tage udgangspunkt i at bevæge sig væk fra den synkrone undervisning – som foregår i realtid – og udnytte nogle af de muligheder, der ligger i asynkron undervisning. Her kan man for eksempel give elever opgaver, de skal løse ved at svare skriftligt, via en lille video eller på andre måder.
- Nogle elever vil have stor gavn af, at de ikke skal svare med det samme som i klasseværelset, men måske lige kan gå rundt en time og tænke lidt over tingene og så sende et svar. Det er også en fordel, at man kan gå tilbage og læse tekster igen eller se videoer igen, forklarer Marianne Riis.
Den asynkrone undervisning giver også god mulighed for at arbejde med feedback, som ikke nødvendigvis består af at give rigtige svar. Det kan også være vejledning i, hvordan eleven kan arbejde videre, så arbejdet kommer til at foregå i en dialog, hvor der bliver sendt ændrede udgaver frem og tilbage.
Marianne Riis henviser til, at man ifølge sociale læringsteorier lærer bedst, når man selv er aktiv, og det giver de interaktive medier netop mulighed for, både mellem lærer og elever og eleverne indbyrdes.
- Opretter eleverne et fælles google-dokument, som de skal skrive i og samarbejde om, lærer de i høj grad, når de skal meningsforhandle. Det gør de, fordi de tager aktivt del i det, siger hun.
Udsæt praktiske fag til senere
I nogle fag er det en stor udfordring at lave fjernundervisning med en høj grad af læring. Det gælder ikke mindst praktiske fag, hvor man blandt andet bruger andre sanser end syns- og høresansen. Det gør det svært at lære ved at læse tekster eller se videoer.
- Når en elev ikke selv kan udføre de praktiske opgaver, har det ikke stor læringsmæssig værdi. I princippet kan man godt lære elever at lave sauce bearnaise derhjemme, ligesom en tømrer kan arbejde i baghaven, men der er mange udfordringer. For de første har alle ikke et ordentligt køkken eller en baghave, og i en del fag er der også sikkerhedsmæssige problemer, siger Marianne Riis.
I stedet må man på skolerne spørge sig selv, hvad der giver bedst mening at undervise i via en skræm, og hvad man er nødt til at udsætte til senere.
- I de praktiske fag bruger man jo kroppen og sanserne. Man kan ikke lære at smage en sovs til og at give den rette konsistens via en computer. Det kan man ikke læse sig til, siger hun.
Distancen kan være god for sårbare elever
Umiddelbart kunne man tænke, at virtuel undervisning kan være et stort problem, hvis man har elever, som er frafaldstruede eller har sociale problemer. Det kan det også, men det er ikke altid en ulempe, forklarer Marianne Riis.
- Det er en stor fordel, hvis man kender hinanden i forvejen. Der er mange eksempler på, at undervisere er gode til at sende beskeder til elever, som har det svært, og at man organiserer virtuelt gruppearbejde på måder, der engagerer eleverne. Det behøver ikke at gøre det vanskeligere, siger hun.
I nogle tilfælde kan det faktisk være en fordel med afstand.
- Forskning viser, at det for nogle kan være lettere at åbne for svære emner, når man kommunikerer gennem en computer. På samme måde har en del lærere fortalt, at elever, de var bekymrede for, faktisk er blomstret op under coronakrisen, hvor de har modtaget fjernundervisningen, siger hun og tilføjer, at det for eksempel kan hjælpe nogen, at de pludselig ikke skal konkurrere med andre om at nå at svare i klasseværelset.
Fjernundervisning kræver mod til at fejle
Men hvad kræver det af lærere at få undervisningen til at fungere, når den foregår på afstand og gennem en computer? Det korte svar er mod.
- Læreren får en anden rolle. For gør man, som man plejer i klasselokalet, kommer man til at se på en skærm med 25 bittesmå ansigter. Det er nærmest umuligt at aflæse ansigter og kropssprog, så som lærer kan man blive usikker på sig selv. Derfor skal man have mod til at prøve andre tilgange og dermed også mod til at fejle, siger hun.
Marianne Riis peger på, at også viden om, hvad de forskellige teknologier egner sig til, er vigtig. Det er dog langt fra nok.
- Det handler ikke om, at man kan en masse teknologier. Det svære er at få pædagogikken, didaktikken og teknologien til at fungere sammen, så det bliver meningsfuldt for eleverne. Det tager tid at lære, siger hun.
Tænk ud ad boksen
Derfor anbefaler hun, at undervisere fokuserer på én teknologi ad gangen og bliver fortrolig med at bruge den.
- Når man har vænnet sig til at bruge teknologien og kender mulighederne i den, kan læreren tænke ud af boksen og være innovativ. Er man usikker, kommer man sandsynligvis til at gøre, som man plejer. Der findes ikke rigtig et quick fix, siger Marianne Riis og vender tilbage til, at undervisningen fra hjemmekontoret kræver mod.
- For nogle undervisere er det en hæmsko, at de ved, at der er andre tilskuere end eleverne selv. Kærester, forældre og søskende kigger med, og det kræver mod og gåpåmod at undervise for hele verden, siger lektoren, der advarer mod at drage alt for faste konklusioner på baggrund af erfaringerne fra tiden med corona.
- Lærerne høster mange erfaringer i øjeblikket, både gode og dårlige. Men vi skal huske, at al god undervisning kræver forberedelse, viden og erfaring – hvad enten den foregår ansigt til-ansigt eller virtuelt. Derfor skal vi også passe på med at sammenligne, hvad der sker nu, med hvad der kunne ske under mere optimale omstændigheder, siger hun.
