Hun udgav den novellesamling, kursisterne savner
Der mangler litteratur om den digitale virkelighed til især den voksne målgruppe på AVU, der ikke er født med en tablet i hånden. Litteratur, der viser, hvordan it kan skabe en alternativ og distancerende virkelighed, hvis det får lov at køre sit eget løb, når man er på restaurant for eksempel, opdrager sine børn, har et kærlighedsforhold…
Det mener Henriette Borup Borregaard, der for 12 år siden blev ansat til at undervise i it på HF & VUC Nord, Jammerbugt-afdelingen, og siden har haft den digitale vinkel på sin undervisning. Blandt andet introducerer hun jævnligt apps til kursisterne og forklarer, hvordan de kan bruge dem i det daglige. Men hun vil også gerne køre temaer om digitaliseringen.
- Det gode ved temaer er, at man får skabt et ordforråd og giver en kulturel viden om området. Men det går tabt for mig, hvis jeg kun kan bruge avisartikler og statistikker om den digitale virkelighed. Digitalisering er jo også en kultur i sig selv, siger hun.
Om Henriette
- Henriette Borup Borregaard er 35 år, uddannet folkeskolelærer og ansat på HF & VUC Nord, Jammerbugt-afdelingen, siden 2009.
- Hun underviser i it og dansk som andetsprog og har boet i England ad to gange – senest i 2018.
- Hun udgav i maj novellesamlingen ”Wi-Fi” om den digitale virkelighed.
Udfordringen?
Henriette Borup Borregaard forklarer, at hun derfor har brugt meget lang tid på at finde litteratur om emnet. Men hun har enten kun fundet noget på et for højt HF-niveau eller på folkeskoleniveau. Derfor blev hendes løsning at skrive en bog om det selv. Novellesamlingen ”Wi-Fi”.
- Jeg havde allerede nogle idéer til, hvad jeg gerne ville, hvad jeg manglede, og hvilken retning jeg gerne ville have, det gik i, siger hun om sin bog, der kom i maj, og som hun har været medudgiver på.
Hvad er problemet med den digitale virkelighed?
- Selv om min bog godt kan lugte af, at jeg er imod, er jeg meget pro digitalisering. Jeg synes bare, at når vi sætter vores lid så kraftigt til det digitale, bliver vi også nødt til at reflektere over, hvor langt vi tør gå med den – og hvad vi skal være opmærksomme på, siger hun og giver et eksempel: Et familiemedlem stod i en kø til en kviktest, men pludselig lukkede de det hele ned, fordi systemet var i stykker.
- Og her synes jeg, at man får det forkerte fokus. For er det ikke vigtigere, at folk bliver testet, så de ikke går rundt og smitter hinanden, end om oplysningerne kan blive lagret i systemet? De kunne jo bare skrive resultatet på en lap papir. Måske burde vi have refleksioner om, hvad vi gør, hvis systemet nu ikke fungerer. Digitalisering er i hele vores samfund, og vi lader det tage os, uden at vi reflekterer over det. Sat lidt på spidsen, gør det os meget sårbare.
- Selv om min bog godt kan lugte af, at jeg er imod, er jeg meget pro digitalisering. Jeg synes bare, at når vi sætter vores lid så kraftigt til det digitale, bliver vi også nødt til at reflektere over, hvor langt vi tør gå med den – og hvad vi skal være opmærksomme på, siger hun og giver et eksempel: Et familiemedlem stod i en kø til en kviktest, men pludselig lukkede de det hele ned, fordi systemet var i stykker.
- Og her synes jeg, at man får det forkerte fokus. For er det ikke vigtigere, at folk bliver testet, så de ikke går rundt og smitter hinanden, end om oplysningerne kan blive lagret i systemet? De kunne jo bare skrive resultatet på en lap papir. Måske burde vi have refleksioner om, hvad vi gør, hvis systemet nu ikke fungerer. Digitalisering er i hele vores samfund, og vi lader det tage os, uden at vi reflekterer over det. Sat lidt på spidsen, gør det os meget sårbare.
Er løsningen at en lærer selv skriver en bog?
- Vi dansklærere ved da lige nøjagtigt, hvad der vil være fedt at have og godt at bruge i en undervisning. Jeg har selv været meget dansklæreragtig i min skrivning og leget med synsvinkler og fortælletyper, for det kan jeg. Og jeg tror, at rigtig mange lærere har lavet en hel masse godt materiale selv, som de bruger i deres undervisning, men ikke deler ud af. Det kan være derfor, det mangler mere af den slags undervisningsmaterialer til bestemte målgrupper, siger Henriette Borup Borregaard.
Det har krævet mod og selvtillid at skrive og ikke mindst udgive en bog, hvor man blotlægger sig for læsere og anmeldere: Som at lave et barn, men også selv skulle skubbe det ud og bede om andres kritiske holdninger til det eller den, som hun siger:
- Hvis jeg skulle skrive en bog igen, ville jeg opsøge kritiske anmeldere, inden den blev udgivet. Nu har jeg fået den feedback fra kolleger, jeg har brug for, så nu kan jeg godt klare, hvis den bliver slået ned. For mig har det også handlet om at finde ud af, om jeg egentlig kan skrive. Men der tror jeg, vi skal stole på, at det kan vi godt. Vi er lærere, siger Henriette Borup Borregaard.
Det siger kolleger om bogen
Henriette Borup Borregaard har også lavet undervisningsmateriale, der hører med til novellesamlingen ”Wi-Fi”. Det er analyseredskaber til novellerne, men også perspektivering af, hvad de kan give af tanker eller refleksioner.
Forskellige kolleger, som har købt bogen, er vendt positivt tilbage.
- Blandt andre en lærer fra FGU, som skrev til hende, at en af novellerne om et restaurantbesøg med masser af hashtags, likes og app-muligheder var blevet så godt modtaget af eleverne, at det første, de udbrød, var, at den var ”utroligt spændende”. Også denne målgruppe på FGU kan det være svært at finde relevante noveller for. De har ofte brug for noget, der er ”right up your alley”, som hun siger.
- En anden kollega, der underviser i filosofi på HF, vil bruge en af novellerne som case i faget.
- Det er kæmpestort for mig at vide, at mine kolleger kan se potentialet i den. Og så må jeg vente på, at mine egne kursister også har brugt den og giver feedback, siger Henriette Borup Borregaard.
