Hørehæmmede bliver hægtet af undervisningen på en skærm
Forestil dig, at du bliver undervist i madlavning over en computerskærm. Kameraet peger direkte ned i gryderne, mens læreren taler i baggrunden. Der er begrænset lyd fra mikrofonen i lærerens computer og oveni fra højtalerne på din laptop, maden i gryderne syder og sprutter, og som om det ikke i sig selv gør det svært nok at høre, hvad underviseren siger, så forestil dig nu også, at du har lyddæmpende propper i ørerne.
Omtrent sådan opleves fjernundervisning for nogle hørehæmmede elever og kursister. En gruppe, som i forvejen ikke råber op om deres udfordringer og derfor ofte bliver overset på uddannelsesstederne – ikke mindst under corona, fortæller Merete Birk Nielsen, projektleder for projektet for unge med høretab på Castberggård Job- og Udviklingscenter og selv forhenværende lærer.
Mundaflæsning går tabt online
Interviewet med Merete Birk Nielsen foregår over Teams. Med er også hørekonsulent på IKH i Region Midt Joan Høy og en tolk, som oversætter mine spørgsmål til tegnsprog. Oveni har Merete Birk Nielsen, der selv er stærkt hørehæmmet, tilsluttet en særlig mikrofon til sin computer, så mine spørgsmål bliver sendt direkte til hendes høreapparat.
- Det kan være svært at mundaflæse over en skærm, og det er i sagens natur umuligt at mundaflæse, hvis læreren deler sin skærm, fortæller Merete Birk Nielsen.
Rent teknisk kan billedet også være hakkende og vanskeliggøre mundaflæsning. Og lyden er en anden udfordring, fordi der er frekvenser i det talte, som ikke kommer med igennem netforbindelsen. Dertil kommer baggrundsstøj, for eksempel hvis underviseren selv har hjemsendte børn.
- Alt det sætter elevens hjerne på overarbejde, forklarer Merete Birk Nielsen.
Og hørekonsulenterne bliver derfor i stigende grad kontaktet af unge, som fortæller, at de bliver udmattede af fjernundervisningen.
- Nogle bliver simpelthen nødt til at tage middagslur. Og hvis de andre elever vil mødes til gruppe-arbejde om aftenen klokken ti, så er nogle af dem allerede gået i seng. De sidder tilbage med en følelse af, at de ikke er fagligt med, som de kan og plejer at være, fortæller Joan Høy.
Gode råd til læreren
Sådan spotter du elever med høretab
Når en person ikke kan høre, hvad vedkommende bliver bedt om, kan det nemt opfattes, som om han/hun er langsom i opfattelsen – og ikke nødvendigvis som om, at han/hun blot ikke har hørt beskeden. I gamle dage blev hørehæmmede derfor ofte opfattet som tungnemme.
Hold øje med, om eleven:
- svarer i øst, mens du spørger i vest.
- udfører noget andet, end det du har bedt ham/hende om.
- virker ukoncentreret og uopmærksom.
Sådan hjælper du elever med høretab
Det er vigtigt som lærer at være tydelig omkring, hvad dagens lektioner er. Ledsag gerne undervisningen af PowerPoint-slides, så eleven har noget, som han/hun kan følge med i på skrift undervejs. Bruger du podcasts eller videoer, skal du sikre sig, at der er god lyd. Hørehæmmede har meget forskellige udfordringer, så det er en god idé at tale med eleven om dennes konkrete udfordringer.
Har du mistanke om, at din elev er hørehæmmet, så:
- Bed eleven om at gentage, hvad det er, du har bedt ham eller hende om.
- Tag en snak med eleven om, hvilke udfordringer han/hun generelt har med undervisningen.
- Synes den unge, at det er pinligt at tilkendegive, at han/hun har høretab, kan det være et argument, at de misforståelser, der kan opstå mellem eleverne, ofte er pinligere.
Et andet argument er, at man som lærling eller nyansat kan risikere at misforstå sin arbejdsopgaver.
Medstuderende slukker kameraet
Oveni i det er der kommet en tendens til, at eleverne er begyndt at slukke for deres kameraer under den online undervisning.
- Nogle gange er det ganske vist læreren, der beder dem om det af hensyn til netforbindelsen, men der er så elever, som ikke tænder kameraet, selv om de får ordet. Det kræver stor overvindelse for den hørehæmmede at bede dem om at tænde det igen, fortæller Joan Høy.
Hendes indtryk er, at de hørehæmmede unge ofte føle sig ensomme under nedlukningen. Og i forvejen har unge hørehæmmede, der ikke har tilkendegivet, at de har en udfordring, øget risiko for at droppe ud.
Et stille og usynligt mindretal
Hvor mange unge, der lider af hørenedsættelse, findes der ingen præcise tal for. En opgørelse som evalueringsinstituttet EVA foretog 2019 viste, at flere end 66.000 unge modtager specialpædagogisk støtte. På ungdomsuddannelserne udgør de otte procent – svarende til over 5.300 elever.
Specialpædagogisk støtte kan søges af blandt andet blinde, svagsynede og unge med bevægelsesvanskeligheder, talevanskeligheder, indlæringsproblemer eller neurologisk lidelse. Det kan også søges af døve og hørehæmmede, som Merete Birk Nielsen vurderer udgør den største andel.
Oveni i det vurderer hun, at der er stort mørketal – altså hørehæmmede der ikke søger SPS-støtte. Mange unge kender simpelthen ikke de støttemuligheder, der findes – for eksempel at få tilskud til høreapparat – mens andre synes, at det er pinligt at tilkendegive, at de lider af høretab.
- Unge forsøger at skjule deres høretab, fordi det er noget, som man forbinder med gamle mennesker. De har ikke lyst til at gå med høreapparat. Så de vil gerne gemme sig. Unge mennesker vil ofte helst ikke skille sig ud. De erkender ikke deres høretab, forklarer Merete Birk Nielsen.
Ved ikke hvad de misser
Et andet problem er, at hørehæmmede i sagens natur ikke altid er klar over, hvor meget de rent faktisk ikke hører og går glip af.
- Der er mange hørehæmmede, der tænker: ”Det går jo fint nok”, og ”går den, så går den”. Det kan også være en erkendelsesproces, der gør ondt eller er vanskelig. Høretab er ikke altid medfødt, men kommer ofte snigende med årene, forklarer Merete Birk Nielsen.
Selv om hun bruger hjælpemidler og er opmærksom på problemet, er hun heller ikke selv altid klar over, hvad hun misser eller misforstår. Ordet ”ikke” for eksempel er meget svært for hende at høre. Bruger den, hun taler med det, kan hun misforstå sætning fuldstændigt.
Værnemidler vanskeliggør mundaflæsning
Selv om fjernundervisningen er meget vanskelig, byder genåbningen også på særlige udfordringer for hørehæmmede. Det er i sagens natur umuligt at mundaflæse en, der har mundbind på. Og et visir er ikke meget bedre.
- Visir muliggør lidt mundaflæsning. Men der er meget genskin, hvis der bare falder lidt lys ned på visiret, og man bevæger hovedet det mindste. Og det er meget forstyrrende, når man skal mundaflæse, forklarer Merete Birk Nielsen.
Hun vil dog alligevel fortrække visir frem for mundbind. Her kan man trods alt mundaflæse hvilket understøtter en del.
- Der går en del decibel tabt, når man taler igennem et mundbind, forklarer Merete Birk Nielsen.
En anden udfordring for elever og kursister med høretab, kan blive, hvis deres studiekammerater er iført mundbind uden for klasseværelserne.
- Så risikerer de at gå glip af det sociale liv, der er, og den smalltalk der foregår bag mundbindene, påpeger Merete Birk Nielsen.
I tillæg til de rent praktiske faglige og sociale udfordringer, som hørehæmmede kan møde, når de engang vender tilbage til uddannelsesstederne, er de to hørekonsulenters store bekymring, at de hørehæmmede har et fagligt efterslæb, der skal indhentes under genåbningens vanskelige forhold.
Gå mere i dybden
- Se Castberggårds webinar om studerende med høretab i en særlig svær tid.
- Læs mere om hørekonsulenttimer.
- Læs om undervisning hjemmefra af elever og studerende med særlige behov.
- Få en guide til fjernskrivetolkning.
- Læs også om "Bliv verdensmester i dit høretab”, som er en del af projekt "Alle unge med imidt", der skal sikre, at flere unge med særlige udfordringer får en ungdomsuddannelse, og som er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Region Midtjylland.
