Hjernen er intet uden kroppen, og vi skal omvælte vores syn på læring
Intentionerne har været gode nok.
Vi ville have verdens bedste skole – men fik mistrivsel. Vi ville have kreativitet – men fik kontrol. Og vi ville have mere faglighed – men fik dumhed. Så skarpt er skudsmålet fra lægen, hjerneforskeren og forfatteren til bogen ”Læring med kroppen forrest”, Kjeld Fredens.
Han har holdt foredrag landet rundt og rådgivet undervisere, skoleledere og politikere i, hvordan man skaber de bedste rammer for læring. Han har lige så ofte forklaret, hvorfor vi er milevidt fra at indfri intentionerne, som politikerne med reform efter reform forsøger at fintune uddannelsessystemet med.
– Vores opfattelse af, hvad uddannelse bør være, er baseret på en mekanisk, lineær opfattelse. Vores uddannelsestænkning hænger fast i industrisamfundstænkningen, og politikernes måde at gribe det an på er forældet i forhold til en kompleks verden, lyder det fra Kjeld Fredens.
Hvad er spørgsmålet egentlig?
For at nå tættere på visionerne om den bedste skole, kreativitet og øget faglighed, skal vi fremtidssikre uddannelserne, så de tager højde for, at de unge skal ud at navigere i et komplekst og dynamisk samfund, hvor der ikke er entydige svar. Et samfund, som er helt anderledes fra det, forældrene kendte. Og hvordan gør man så det?
Ifølge Kjeld Fredens kræver det, at vi tør droppe det, vi troede var svaret, og stille spørgsmål på ny, for:
– Vi har glemt at stille det vigtigste spørgsmål: Hvad er de væsentligste forudsætninger for at kunne forstå en kompleks og foranderlig verden og navigere i den?
Dét må ifølge Kjeld Fredens være det primære mål med al uddannelse i dag. Og skal man klæde elever og kursister på til dét, skal vi omvælte vores syn på, hvad læring er, mener Fredens.
Vi skal gå fra computer til edderkoppenet
– Vi er alt for fokuserede på hjernen og alt for lidt fokuserede på kroppen og omverdenen, når vi taler læring. Den foregår ikke i hjernen, men er altid indlejret i krop og kontekst, pointerer Kjeld Fredens.
Vi skal væk fra at se hjernen som en digital computer og læring som en proces, der kræver input, bearbejdning og output, understreger hjerneforskeren.
– Vi ser information som input, der går ind i ”læringsmaskinen”, som bearbejder og organiserer input og skaber dybere forståelse og sammenhængende viden. Og output som et færdigt produkt, der kan evalueres.
Men dén mekaniske opfattelse og blinde tro på, at vi tænker med hjernen, og at krop og hoved er adskilt, er en saga blot. Vi skal ændre metaforerne, så hjernen ikke ses som en computer. Læring skal først og fremmest ses som en rejse, fastslår Kjeld Fredens.
Læring er hjerne, krop og omverden
Hjerneforskeren udlægger i sin seneste bog ”Læring med kroppen forrest” den nyeste hjerneforskning, som går under paraplybegrebet Theory of the Embodied Mind. Den handler grundlæggende om, at tænkning og læring ikke kun foregår i hjernen.
Tænkning sker altid i et samspil mellem hjerne, krop og omverden, og det, man gør, former hjernen. Viden er ikke, som man tidligere har antaget, noget, man som trin på en stige gradvist arbejder sig op til. Den bør ses som et komplekst edderkoppenet, hvor alle dimensioner hele tiden er i spil og varierer efter opgave og forudsætninger.
En af pointerne i Fredens bog er også, hvor meget vi har at vinde ved at give plads til de praktiske fag og kreative processer, hvor kroppen også er i spil, fordi kroppen, sansning og omverden hele tiden er en del af læringen.
Vi skal fra hjerneverden til livsverden
– Ét område i hjernen er altid aktivt. Nemlig det, som har med fingrene at gøre – selv når hænderne er i hvile. Og det viser sig, at man kan fremme elevers kompetencer i matematik alene ved at træne deres fingerfærdighed, lyder det fra Fredens.
Summa summarum: Vi er ikke styret af hjernen. Hjerne og krop virker i et gensidigt forhold. Det, vi sanser, får vi ind under huden og frontallapperne så at sige. For at begribe noget, må vi gribe det, som Kjeld Fredens udtrykker det. Det abstrakte, man vil undervise i, skal hænge sammen med de kropslige erfaringer, eleverne har med sig i forvejen.
– Det abstrakte og konkrete skal ikke adskilles, men knyttes sammen i al undervisning. Man kan bygge bro med elevernes forestillingsevne. På den måde bliver de også en nødvendig aktiv del af undervisningen, og de har selv ansvar for læringen. Underviseren sætter rammerne for den, men læringen er deres egen, pointerer hjerneforskeren.
– Vi skal gå fra en hjerneverden til en livsverden.
Om Kjeld Fredens
- Hjerneforsker og læge.
- Forsker i læreprocesser.
- Har været hjerneforsker ved Neurobiologisk Institut, Aarhus Universitet, seminarierektor ved Skive Seminarium, udviklings- og forskningschef ved Vejlefjord Neurocenter samt vismand i Kompetencerådet.
- Har mere end 40 års erfaring med undervisning på mange niveauer og har desuden udgivet syv bøger og utallige artikler.
Find den kollektive intelligens
Men hvordan indretter man uddannelserne, så man går fra hjerneverdenen til livsverdenen? Hvordan klæder man unge på til at navigere i vores komplekse samtid? Ifølge Kjeld Fredens handler det – udover at forstå, at vi tænker med kroppen – især om to ting.
For det første skal man i uddannelsessystemet blive bedre til at fremhæve, hvad vi kan sammen og hver for sig.
– Det handler om at tydeliggøre forskellen mellem og fordelene ved individuel læring og fælles læring. Eleverne lærer vanvittigt meget af at samarbejde, opdage uenigheder, opløse uenigheder, finde nye veje, inspirere hinanden. Brainstorme sammen – og gå hver til sit.
Begge dele har sin berettigelse. Men de hænger også sammen.
– De skal opdage, hvor meget de selv kan. Men også opdage at ved at arbejde sammen, opstår der noget nyt, nemlig den kollektive intelligens. Det er sådan, man lærer at løse problemer, man ikke kender svaret på. Og det er essensen i vores væren i dag, siger Kjeld Fredens.
Kan man designe dét ind i uddannelserne og undervisningen, er man langt.
Her er mere litteratur om emnet
Mark Johnson: Embodied Mind, Meaning, and Reason – How Our Bodies Give Rise to Understanding
Eleanor Rosch, Evan Thompson, Jon Kabat-Zinn & Francisco J. Varela: Embodied Mind – Cognitive Science and Human Experience
Kjeld Fredens: Læring med kroppen forrest
Giv lærerne kontrollen tilbage
Lærerne ved allerede, hvordan man gør, er Fredens’ påstand. Men de – og skoleledelserne – er underlagt så meget kontrol, at det bliver svært for dem at udøve den undervisning, de ved, der virker.
Derfor skal vi for det andet give friheden tilbage til skolerne. Politikere og ledelserne skal udstikke rammerne, men de skal ikke fylde indholdet på.
– Dét er en indgriben i den praktiske hverdagserfaring, som kun lærerne har. De blander sig i noget, så de er ved at slå det i stykker, lyder det fra Kjeld Fredens, der som eksempel nævner hjemmeplejen i Holland.
Her har man fjernet hele mellemlaget af ledere og ladet medarbejderne selv organisere deres arbejde i hverdagen.
– Resultatet var, at hjemmeplejen blev mere effektiv, mere tilfredsstillende – og billigere, pointerer Kjeld Fredens, som kalder det ”helt skævt”, hvis politikerne ikke inddrager ”dem, der helt konkret underviser til dagligt”.
– Når man laver uddannelsesplanlægning, skal man inddrage dem, der har allermest forstand på undervisning – nemlig folk på gulvet. Og de unge, mener Fredens.
Han anerkender dog også, at der er brug for ”toppen”.
– Skal vi indfri intentionerne om verdens bedste skole, skal alle parter være aktivt deltagende. Der er hårdt brug for den konstante dialog mellem top og bund. For det abstrakte og det konkrete. Det indre og det ydre. Og for hjernen og kroppen.
