Her har eleverne første ’skoledag’ på en virksomhed
Gitte Saxton har været faglærer på ernæringsassistentuddannelsen på ZBC i 19 år. De sidste otte har hun haft den pædagogiske rolle som kontaktlærer for unge, der går ny mesterlærevejen. Altså den mere praktiske vej til et svendebrev.
- I starten var der næsten ingen elever, men nu kommer de. Vi higer efter dem, og virksomhederne skriger på dem, siger hun og fortæller, at de lige nu har et hold med syv elever, men fra næste år kommer et hold på 18.
Tallene passer med den overordnede tendens: Flere unge vælger den praktiske – og lønnede – vej til en erhvervsuddannelse, ny mesterlære. Tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at der fra 2020 til 2024 har været en stigning på mere end 28 procent til denne uddannelse, hvor første ’skole’-dag foregår på en virksomhed.
Mønstret er meget forskelligt i forhold til, hvilke erhvervsuddannelser der især har ny-mesterlære-elever. Mange steder er det et ungdomsarbejde, der er indgangen. Andre steder er det en særlig kultur i uddannelsen, som tiltrækker praktisk orienterede elever. Atter andre steder fungerer det som en omskoling for voksne. Fælles er det dog, at mange virksomheder og potentielle elever ikke kender uddannelsesformen.
Mangler arbejdskraften
For ernæringsassistentuddannelsen har der på landsplan været en stigning i ny mesterlæreelever fra 44 i 2020 til 51 i 2024.
Ny mesterlære
- Ny mesterlære er den mest praksisrettede adgangsvej af de tre adgangsveje til erhvervsuddannelserne. Eleven kan gennemføre det første år af sin uddannelse via praktisk oplæring i virksomheden med supplerende skoleundervisning (GF 2).
- Adgangen er en uddannelsesaftale mellem elev, virksomhed og erhvervsskole.
- Eleven får en fast kontaktlærer/vejleder gennem hele mesterlæreren, som sammen med mester aftaler en realistisk uddannelsesplan med ophold på skolen.
- Eleven får overenskomstmæssig lærlingeløn under hele forløbet.
- Den praktiske oplæring afsluttes med en samlet kompetencevurdering af eleven, hvor virksomheden og skolen i fællesskab giver en praktisk opgave, som skal vise, om eleven har lært så meget, at han eller hun kan fortsætte i hovedforløbet. Eleven får bevis for det gennemførte forløb, som træder i stedet for grundforløbsbeviset.
- Uddannelsen giver eleverne de samme slutmål og erhvervskompetence som øvrige erhvervsuddannelser.
- Uddannelsen varer typisk tre år.
Gitte Saxton mener, at noget af stigningen kan skyldes en form for efterslæb efter nogle år med dimensionering af uddannelsen til ernæringsassistent. Nu mangler næsten alle erhvervsskoler elever på linjen, da det er så lille en årgang. Og det gør virksomhederne også:
- Nogle virksomheder vil helst have eleverne ude i virksomhederne i et halvt år først. Så kan de selv forme dem. Og for egen regning tror jeg, at årsagen også er, at de mangler arbejdskraften, siger faglæreren, der forklarer, at ernæringsassistenter hovedsageligt arbejder i storkøkkener med fokus på det ernæringsmæssige og sundheden i maden. Dertil er ernæringsassistenter gode til at CO2-beregne maden.
Derfor er denne erhvervsuddannelse mere teoretisk end mange øvrige erhvervsuddannelser med meget selvstændig læsning. Eleverne er generelt meget målrettede, og for eksempel er der flere unge mødre på uddannelsen, som – når børnene er blevet større – finder ud af, at de nu skal have en uddannelse. Og ny mesterlære-ordningen er med løn. På ZBC begynder de også at få en del tosprogede elever. Ud af det kommende hold på 18, er cirka halvdelen tosprogede kvinder i 30’erne.
- Det har afskrækket virksomhederne, at mange er dårlige til dansk, for når man i køkkenet slynger hurtige kommandoer ud, har man brug for, at det bliver forstået. Men det er en ting, som branchen skal vænne sig til, for vi kan se på statistikkerne, at det er den vej, det går. Og disse kvinder, som er ret gode til at lave mad, vil gerne, siger hun, men oplyser, at der også kan være elever med ’krudt i røven’, som synes, at det bare er en ’fed måde at få en uddannelse på’, for så kan de læse, når det passer dem.
Den normale vej
Det med ’krudtet’ kender faglærer Peter Jungsgaard Bak fra gourmetslagterlinjen på ZBC til. De har flere elever med udfordringer på ny mesterlæreordningen. Og der er ingen tvivl om, at slagtere er gode til at tage sig af unge med ADHD, ordblindhed eller hvad det ellers kan være.
- Mange af slagterne har selv haft ’krudt bagi’, og derfor tror jeg, at vi er gode til at tage os af dem. Jeg tror, det ligger i kulturen, siger han. Han fortæller, at det også handler om at få så meget praktisk og hands-on ind i undervisningen på skolen som muligt. De skal aflevere opgaver i for eksempel naturfag og samfundsfag som andre på grundforløbet, men om de gør det på video eller skrift, er ikke afgørende.
Gourmetslagter befinder sig i top-10 over de mest ny mesterlære-uddannelser. På denne uddannelse er det mere normalt at begynde på den praktiske ny mesterlære end at tage den ordinære erhvervsuddannelse. 19 af eleverne er i ny mesterlære, og fem-seks elever er på den ordinære EUD, og sådan plejer tallene at være, fortæller Peter Jungsgaard Bak.
Manglende kendskab
Selv om der nu begynder at komme flere elever på ernæringsassistentuddannelsen på ZBC, undrer faglærer Gitte Saxton fra ZBC sig over, at der ikke er endnu flere unge, der går denne vej. De er jo interesseret i at være sunde og dyrke motion, som hun siger:
- Men jeg tror desværre, at alt for få kender denne mulighed for uddannelse.
På Next Uddannelse udbydes ny mesterlære i øjeblikket på handel og detail inden for businessfagene. Muligheden tiltaler især to målgrupper, oplever virksomhedskonsulent Annette B. Graae:
- En mindre gruppe er allerede faglærte, som ønsker at skifte spor. De foretrækker ofte at arbejde i en virksomhed under hele uddannelsen. Det kan skyldes økonomiske overvejelser eller ønsket om at dele hverdag med mere jævnaldrende, end der typisk er i en EUD-klasse. Men interessen fra dem afhænger også af, om virksomheden kender muligheden for ny mesterlære.
- En anden gruppe er unge, der har svært ved at gå i skole: De vil rigtig gerne være mest mulig i virksomhederne. Det kan skyldes dårlige skoleerfaringer, skoletræthed eller forskellige diagnoser, som gør det svært at gå i skole, men lettere at være i arbejde. Ofte har de en relation til mester i forvejen, som de fritidsjobber hos eller kender på anden vis, siger hun og oplyser, at det ofte er de store kæder, der er gode til at tage ny mesterlæreelever.
Super god mening for mange
Uddannelsesleder Mads Nielsen-Gravholt står for de merkantile uddannelser på Next og arbejder stærkt for at udbrede kendskabet til uddannelsesvejen – også hos vejlederne.
I Region Hovedstaden er flere unge udfordret med folkeskoleeksamen, oplyser han, og han mener, at denne vej kunne give super god mening for rigtig mange af de elever, der falder igennem.
Det, han fortæller vejlederne, når han er ude, er, at den kan være for unge mennesker, som ikke består folkeskolen, falder igennem, og som dropper ud.
- Her kunne ny mesterlære være en gulerod, da den giver adgang til erhvervsuddannelser, selv om den unge ikke har bestået karakterkravene. Når den unge har en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan han eller hun starte på uddannelsen, og så er det os som skole, der har til opgave at løfte dem det år, så de kan fortsætte på hovedforløbet.
- Det har vi gode erfaringer med, fordi de kommer ind i den her praktiske sammenhæng, hvor de kan se værdien af og meningen med deres arbejde.
Godt at møde virksomheden tidligere
På Next har de blandt andet haft en grundstruktur på ny mesterlære gennem flere år. Elever starter på et anderledes GF2, fordi de møder op i virksomheden fra dag ét, hvorefter de veksler mellem at være på skole to dage om ugen og tre dage i virksomheden. Herefter fortsætter de på det ordinære hovedforløb på skolen.
- Det fungerer supergodt. Og jeg tror, at rigtig mange flere unge ville have gavn af den her vej. Mange af de elever, der kommer ind på de ordinære erhvervsuddannelser, er ikke gearet til et halvt år på skolebænken, siger Mads Nielsen-Gravholt.
Gitte Saxton fra ernæringsassistentuddannelsen på ZBC er enig:
- Det er altid godt for eleverne at møde deres virksomhed tidligt. Det er med til at skabe en seriøsitet. De bliver ’opdraget’, når de har været ude på virksomhederne i lære, og når de kommer tilbage på skolen, har de forstået, at det er alvor det her, siger hun.
Fra Juniormesterlære til ny mesterlære
Fra skoleåret 2025/2026 kan elever i 8. og 9. klasse vælge at komme i juniormesterlære. Her får eleverne mulighed for at være en til to dage om ugen på for eksempel en virksomhed. De resterende dage får de undervisning i folkeskolen, men i færre fag.
Mads Nielsen-Gravholt fra Next er med udgangspunkt i juniormesterlæren i gang med et større projektarbejde, hvor han i samarbejde med Salling Group vil tilbyde kommunerne i hovedstadsregionen en samlet pakke, som han kalder Fra Juniormesterlære til ny mesterlære:
Idéen er, at Salling Group tilbyder eleverne en juniormesterlæreplads, og når eleverne er i praktik i en af Sallings butikker, kan der være et match mellem elev og virksomhed, der betyder, at eleven får en uddannelsesaftale efter folkeskolen og kan begynde i ny mesterlære:
Det betyder, at overgangen fra folkeskole til mesterlære bliver meget nem: Du er der, du er i gang, du fortsætter bare, oplyser han.
Stigende interesse
Charlotte Dalgaard er vejleder for ny mesterlære Campus Vejle og bindeled mellem virksomhed og skolegang. Det er hende, der vurderer, hvor meget skolegang eleverne har med fra deres tidligere forløb. Hun er også elevernes kontaktlærer og dermed hende, der motiverer dem til at ’holde snuden i sporet’:
- Og for de fleste går det faktisk rigtigt godt, siger hun.
På Campus Vejle har de ikke indgået flere mesterlæreaftaler de senere år, men de mærker en stigende interesse for ny mesterlære fra både virksomheder og elever:
- Virksomhederne er blevet mere opmærksomme på, at det findes, siger hun og fortæller, at det blandt andet er virksomheder, som har haft ungarbejdere ansat, som de synes kunne være mesterlæreelever.
Det er på detailområdet, hun ser den største interesse.
- Der er også mange, der ikke kender uddannelsesmuligheden. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg ved, at på de tekniske skoler har det været svært at kombinere med deres øvrige grundforløb, så derfor er de måske ikke så meget ude for at reklamere for det. Men vi bruger krudt på markedsføring af mesterlære, fordi det er en rigtig god ordning for mange unge.
Hun fortæller, at de unge, de har på ny mesterlære, er der, fordi de er skoletrætte, men:
- Man skal huske, at når de er på skolen, skal de nå de samme forholdsvis høje niveauer som de øvrige elever på grundforløbet det første år, hvor de er i mesterlære. Derfor hjælper det ikke, hvis de er meget svage bogligt. Men kombinationen af arbejdsplads og skole kan godt hjælpe på motivationen for en del. Derfor håber vi, området er i vækst.
Top ti over ny mesterlæreforløb
I alt gik 6.214 ny mesterlærervejen i 2024, og blandt dem gik flest på følgende linjer ifølge Børne- og undervisningsministeriets uddannelsesstatistik:
- Detailhandelsuddannelsen med specialer - 805
- Gartner - 717
- Personvognsmekaniker - 421
- Togklargøringsuddannelsen - 405
- Frisør - 358
- Tagdækker - 300
- Smed - 263
- Gourmetslagter - 261
- Tjener - 236
- Lager og terminaluddannelsen - 228