Han gjorde en grundforløbselev til Danmarks næstbedste i første forsøg
Lavpunktet…
… var før 2014, hvor eleverne på snedkerlinjen på Roskilde Tekniske Skole mente, at skoleforløbet Ikke havde så stor betydning. Vigtigst var at være sammen med vennerne. Og hvis de mødte til timerne, var de ikke specielt interesserede i at lære noget, ligesom man som underviser var lettet, hvis eleverne overhovedet gad at komme tilbage fra pausen til tiden.
- Det var ikke særligt motiverende. Der var ikke noget, der ramte rigtigt på daværende tidspunkt, fortæller faglærer Peter Johnny Hansen fra snedkerlinjen, der da også har måttet spørge sig selv, om han selv og kollegerne var blevet til ”sure gamle mænd”, der gjorde eleverne sløve.
Mere om Peter Johnny Hansen
- er uddannet maskinsnedker i 1982 og har været rejsende i håndværk i flere år og i ind- og udland. Ved et tilfælde så han et jobopslag som timelærer på teknisk skole, der skulle have været en overgang, men hvor han nu har været fast underviser i 31 år.
- har været rådgiver i undervisning for Danida og hjælper gerne elever til udvekslingsophold, ligesom han tager ud på folkeskoler og fortæller om erhvervsuddannelserne.
- er Danmarksmester i sportsfiskeri og har også vundet sølvmedalje i vægtløftning. Fik i 2020 Byggeriets faglærerpris, som Uddannelsesforbundet er med til at uddele.
Men så skete der noget: Peter Johnny Hansen fik mulighed for at overtage træningsteten til Skills-mesterskaberne. Og da guldet først blev hevet hjem ved de regionale mesterskaber og sølvet ved DM i Skills, satte det gang i en helt anden positiv udvikling på linjen: I dag er der hverken mangel på søgning, frafaldet er lavt, gennemførelsesprocenten er tæt på 100, seks lærere er ansat i teamet, og eleverne er motiverede og går ud i verden som rollemodeller og med en soleklar identitet som snedkere.
Er det så bare på grund af Skills?
- Der er ingen tvivl om, at det har kæmpestor betydning. Men jeg tror, at det er summen af virkelig mange ting, der er sket hos os, siger Peter Johnny Hansen.
Udgangspunktet…
… var dog umanerligt trægt. Før 2014 kunne faglæreren ikke finde elever, der gad deltage i Skills – ”hvad får vi for det?”, lød det fra hovedforløbseleverne. Til sidst måtte Peter Johnny Hansen ty til grundforløbseleverne, hvor han fandt Bonden fra Testrup, som han kalder Frederik Riber. Han var godt nok først lidt tilbageholdende, for var det ikke nogen af de bedste, han skulle møde? Men han endte med at sige ja, og så begyndte en meget hård og svær træning, som gav pote: Frederik Riber vandt det regionale sjællandsmesterskab.
– Han var kun grundforløbselev, men blev nummer et, fortæller Peter Johnny Hansen, som selvfølgelig var pavestolt.
Det siger eleverne om Peter Johnny Hansen
Mads Haugbølle Berendsen, 16 år, går på snedkerlinjen
- Jeg har altid interesseret mig for design, er meget kreativ og ville søge ind på arkitektuddannelsen. Her kan man vælge at gå gymnasie- eller EUD-vejen, men da jeg læste om EUD-vejen og Skills, tænkte jeg: ”Det er da lige mig”.
- Da jeg researchede på uddannelsen, var det første, jeg så Frederik Ribers, der vandt i DM i Skills. Det lød fedt, og jeg blev helt blæst bag over, da jeg så, hvad de lavede til mesterskaberne. Så allerede da jeg startede, ville jeg gerne være med til det.
- Jeg valgte også EUD-vejen, så jeg kunne få tid til at dyrke min anden interessere – jazz – på højt niveau, og fordi jeg går meget op i klima og har en drøm om at bygge modulhuse af gamle traditionelle samlinger helt tilbage fra vikingetiden. Lige nu går jeg på bygningssnedkeruddannelsen, men synes det er svært at vælge blandt de tre linjer. Jeg er blevet så optaget af faget, at jeg overvejer, om det er arkitektvejen, jeg senere skal gå.
Hvad er en snedkeridentitet for dig?
- Det er én, der går meget op i at præstere. En snedker er trods alt lidt over tømrerniveau – man kan lige det mere. Jeg fornemmer også, at der er en kærlighed for faget og håndværket – at man elsker det, man gør, fordi man specifikt er gået efter det. Men jeg tror, der er et meget bredt spekter af forskellige personer inden for snedkerfaget, siger Mads Haugbølle Behrendsen.
Ida Bjørstrup, 17 år, går på snedkerlinjen
- Jeg vil gerne deltage i Skills, men ved endnu ikke så meget om det. Jeg har hørt, at man får nogle opgaver på tid og ekstra dage, hvor man lærer ekstra meget efter skole. Det, synes jeg, lyder spændende.
- Jeg var egentlig startet på gymnasiet, men fandt ud af, at det ikke var mig at sidde stille hele dagen. Jeg kan godt lide at bruge mine hænder, arbejde med træ og lave noget håndværk. Og jeg kan også virkelig godt lide matematik og fysik. Det er en af grundene til, at jeg har valgt EUX-linjen her.
- Jeg var i tvivl om, om jeg skulle vælge tømrer- eller snedkeruddannelsen, for jeg kan godt lide at se ”det store billede”, men også at gå i detaljer og gøre det flot. Så jeg tænker, at bygningssnedker er en blanding. Man kan gå ud på de store byggepladser, men også være på værksted – man får lidt det hele.
Hvad er en snedker for dig?
- Det er en, der går op i det, han eller hun laver, gør sig umage og laver et godt håndværk. Det er også noget, man skal kunne se og bruge i lang tid, for en snedkers arbejde står fremme og bliver set, hvor for eksempel det, en tømrer laver, meget bliver dækket ind, siger hun.
Næste skridt var DM i Skills i Aalborg, hvor Peter Johnny Hansen og Frederik Riber øvede på opgaverne i weekender og indrettede værksted hjemme hos Frederik.
Selve Danmarksmesterskabet var lidt af en prøvelse. Ikke alene var de andre deltagere hovedforløbselever, men teknikkerne, de andre brugte, var ”supersnedige”, og værktøjet, de havde, var ”superlækkert”:
- Og dér stod vi med vores Harald Nyborg-værktøj, gengiver Peter Johnny Hansen.
Det endte alligevel med en andenplads: Danmarks anden bedste snedker var en grundforløbs-elev uden professionelt værktøj, som havde konkurreret med nogle, der var på vej til svendeprøve.
Vendepunktet…
… begyndte så småt, da Peter Johnny Hansen kom hjem fra Aalborg fyldt med begejstring – selveste statsministeren havde holdt tale. Det var stort.
- Så jeg foreslog, at vi skulle gøre snedkerlinjen på Roskilde Tekniske Skole til den bedste i Danmark. Vi havde lige vist, at vi havde mulighederne, siger han og tilføjer, at så var der lige det med værktøjet.
Han fik at vide, at grunden til, at man kun havde noget billigt udstyr, var, at eleverne stjal det professionelle værktøj på skolen. Men han fik bestyrelsen med på at købe nyt for en halv million kroner, hvis han tog ansvaret for det.
- Det betød, at vi flyttede os fra at være noget amatøragtigt noget til det, der kan kaldes et professionelt uddannelsescenter, siger han.
Man begyndte nu at arbejde mere målrettet mod mesterskaberne op til de regionale Skills – og efter sejren i Aalborg ville alle i snedkerafdelingen pludselig være med.
- Det, der overraskede os mest som undervisere, var, at nogle af de elever, vi ikke havde lagt mærke til før, faktisk viste sig at have talent. Det var en udvikling, der kom bag på os. Tre møbelsnedkere og tre snedkere kvalificerede sig alle til DM, fortæller faglæreren.
Fikspunktet…
… blev også at tale rent faglige mål på skolen. Man begyndte at sætte fokus på begreber som feed up, feedback og feed forward – det vil sige at opstille mål og evaluere ud fra dem. Nu talte man for alvor om, hvad de overordnede mål for skolen var, hvad klassens grundlæggende mål var, og hvilke mål de enkelte elever havde.
- Det var jo ikke nyt, men en åbenbaring for os. Da vi aktivt begyndte at bruge det, fik eleverne et mål. For når der ikke er det, stikker tingene i hver sin retning, og forventningerne bliver ikke afstemt: Hvad er det egentlig, vi tænker, de unge mennesker skal lære i forhold til, hvilken kvalitet vi gerne vil have? forklarer Peter Johnny Hansen og slår fast, at man skal have et motiveret mål for at flytte sig selv – ”uanset om man vil i gang med en slankekur eller en uddannelse – og det skal man undervises i”.
Højdepunktet…
… er, at efter 2014 har skolen løftet sig til et nyt niveau og har fået:
- Professionelt værktøj og udviklet egne fremstillingsmetoder til grund- og hovedforløb, hvor de har ændret nogle teknikker, som de har opdaget ved at deltage i internationale Skills-mesterskaber.
- Lærere, der er mere motiverede. Eleverne er blevet dygtigere, og så må lærerne også ”steppe op”.
- Elever, der er mere afklarede om, hvad et mål – og deres mål er.
- En støt stigende tilgang af elever. De har nu 60 elever på snedkerlinjen – og et team, der består af seks undervisere.
- En fortsat deltagelse i Skills. Ved de seneste forløb til DM i Skills har der været 9-10 deltagere, som Peter Johnny Hansen alle har undervist.
En gennemførelsesprocent på tæt på 100 på seneste hold, og med cirka halvdelen før 2014.
Målpunktet
… blev herefter at få eleverne med. Peter Johnny Hansen startede undervisningen af nye elever med at kalde målene for drømme. Han spurgte eleverne, hvilke vilde drømme de havde, og først blev der helt stille.
Så fortalte han om sin egen drøm: Han viste dem billedet af en lille fisk og fortalte, at han havde drømt om at fange den måske største gedde i verden, og at målet havde været at fange den i det nordamerikanske krystalklare vand. Og at det var lykkedes for ham.
- Så begyndte eleverne at vågne op og fortælle om deres drømme. Nogle kunne tænke sig en drømmebolig, andre drømte om at blive selvstændige, en ville giftes med en millionær, og andre ville vinde en talentpris, fortæller han, hvorefter de diskuterede, hvad der så skulle til, for at drømmen går i opfyldelse.
Og det handler udover mål om vilje, handling, vedholdenhed og tro:
- For hvis man skal være mester, skal man yde noget. Vil man for eksempel kunne skære lige, kan det være nødvendigt at øve sig igen og igen, til den sidder i skabet – hver gang. Og man skal ikke mindst have troen på, at man kan – for ellers kan det næsten være lige meget.
Det springende punkt…
… blev at overføre drømmen til mål for uddannelsen og sammen med eleven opstille de delmål, der er nødvendige for at ”komme helt i mål”. Et hovedmål kan være at ville fuldføre grundforløbet, og delmål kan være at lære at skære lige. Det delmål skal eleven skrive på en post-it-seddel og hænge på værktøjskassen. For så kan ikke bare klasselæreren, men også de andre lærere se det og måske justere og bruge feed-ordene, så eleven forstår dem.
Den enkelte føler sig hørt
Roskilde Tekniske Skole arbejder meget med tryghed og motivation. Under Maryfonden har skolen udviklet et netværksredskab, der betyder, at eleverne lige efter velkomsten bliver sat sammen to og to i makkerskabsgrupper.
- De grupper har en helt fantastisk indvirkning på motivationen. Hvis man ikke kan komme dagen efter, er det makkeren, man ringer til. Og så er det ham eller hende, der skal fortælle det videre. Dermed har man ikke bare en underviser, men en ligesindet at tale med, og som man støtter op om og har et ansvar for, siger Peter Johnny Hansen og fortæller, at efter 14 dage bliver to grupper slået sammen til en større med fire elever, som får en lidt større opgave.
- Det handler om, at den enkelte føler sig hørt. Når vi har mange elever, kan man som underviser godt glemme en elev. Og lige den dag har eleven måske brug for, at man hører til ham. Hvis man ikke gør, kommer eleven måske ikke næste dag, forklarer Peter Johnny Hansen.
- Vi skal gøre det håndgribeligt for eleven og for eksempel spørge: Hvad er dit mål med grundforløbet? Nogle siger måske, at det er at bestå med et 7-tal. Og så spørger jeg: Hvorfor ikke et 12-tal? Et 7-tal er det samme som at opsøge middelmådighed, siger han og forklarer, at det er demotiverende bare at gå efter ”godt nok”:
- Og det er motiverende at gå efter noget, der er bedre. Så opper man sig, siger Peter Johnny Hansen og tilføjer, at man sagtens kan blive rigtig glad for et 7-tal til sidst, men hvis man kun er gået efter det, vil man måske være endt med 02 eller 00.
Det ømme punkt…
… var identiteten i snedkeruddannelsen. En snedker er ikke kun en møbelsnedker, der er for eksempel også en maskinsnedker, der fremstiller møblerne, eller bygningssnedkeren, som oftest er ansat i en tømrervirksomhed. Her går han eller hun op ad tømreren og lærer det, som tømreren gør, men har også lært om specialværktøjer og maskiner på skolen. Så vedkommende er både en tømrer og en værkstedsmand – og hvem er man så?
- Det var nærmest en tilfældighed, at jeg fandt ud af, at eleverne havde et identitetsproblem. Blandt andet i forhold til, at de som bygningssnedkere er ansat i en tømrervirksomhed. Og så gik vi i gang med at skabe en identitet hos eleverne, siger Peter Johnny Hansen. Eleverne fik vist et billede af en kontormand og spurgt, hvem de så. Og der var ingen tvivl hos dem om, at det var en revisor eller en bankmand, … ”for sådan ser sådan en ud”.
