Håndværket bliver ”den ultimative luksus”
Spidsede du også ører, da kongen i sin nytårstale talte håndværket varmt op? Om ”håndens arbejde, der er blevet forædlet gennem generationer”, om den ”rift, der er om folk, som har hænderne skruet godt på”, og om Augusta, Casper, Niels, Sofie og Magnus, der ”leverede håndværk på allerøverste hylde” ved Skills?
– Unge lærlinge og faglærte kan udrette underværker med deres hænder (...). Det tjener os alle, når unge vælger et håndværk. Vi har brug for flere, der kan bruge både hovedet og hænderne, sagde kong Frederik blandt andet i løbet af nytårstalen.
Louise Byg Kongsholm, som er trend- og fremtidsforsker og administrerende direktør i pej gruppen, hørte også talen. Og den falder fint i tråd med det, hun ser som en stadig stærkere tendens: At der i 2026 og årene derefter vil vokse en trang efter det ægte og menneskeskabte.
– Efter mange år med digitalisering og virtuelle løsninger vokser behovet for det fysiske og håndgribelige. Produkter med vægt, materialitet, holdbarhed og håndværk får ny værdi, mener hun.
Ændrer det noget?
Spørgsmålet er, om det rykker ved de unges lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, når kongen bruger en relativt stor del af sin nytårstale på at fremhæve håndværk og Skills. Det mener Louise Byg Kongsholm, at det vil.
– Ja, det tror jeg. Kig bare på eventet Skills, der fejrer talenter inden for håndværksfag, i stedet for at det altid er sportsstjerner eller sangere, der hyldes. Et event som dette havde vi ikke på samme niveau for bare få år siden. Samlet set er der både en politisk bevågenhed, et stærkt event og en konge, der taler håndværket op. Det understreger vigtigheden af, at nogle unge mennesker faktisk kan noget med deres hænder.
Noget andet, der skubber på en øget søgning mod håndværksfagene, er AI, som overtager mange småkedelige og automatiserede jobs. Det betyder, at der er kommet – og vil komme – mange ledige hænder, forudser Louise Byg Kongsholm.
– Alt bliver ikke løst på et år, bare fordi håndværket er i fokus. Men med den udvikling, vi har set de seneste to-tre år, vil det ske, siger hun og peger blandt andet på de mange oversætterbureauer, der er lukket.
– Når en robot kan oversætte hurtigere og stadig grammatisk korrekt, hvad skal vi så med en oversætter? Og når stillingerne forsvinder, skal vi lave noget andet.
– I pej gruppen har vi kigget på, hvor der så opstår behov for flere mennesker, og hvad den ultimative luksus – skåret helt ind til benet – bliver fremover. Den bliver noget, der er anti-algoritme, lavet af et menneske med hænderne. Altså håndværk, hvor man kan se, at der har været kreativitet, tanke og kompetence involveret.
– Fremover bliver der brug for både hjerne og hænder. Ikke bare varme hænder, men kloge og kreative hænder, understreger hun.
Skills rykker også
At ændre en tendens i unges uddannelsesvalg tager typisk lang tid. Men Louise Byg Kongsholm vurderer, at den hastighed, som AI og automatisering kommer med, kan gøre, at det går hurtigere.
Derudover kan der være mange, der skal igennem en omskoling i form af en voksenlæreplads for at komme til at lave noget andet, mener hun. Hun peger på, at når pensionsalderen stiger, kan det være nærliggende at skifte retning undervejs i arbejdslivet.
Louise Byg Kongsholm mener også, at andre forhold spiller ind på unges uddannelsesvalg – ud over Skills:
– Jeg gik for nylig en tur forbi det nye håndværkskollegium i Herning, og det er simpelthen så flot. Initiativer, hvor man gør noget for de unge, som er lækkert og nyt, og hvor det er fedt at bo, betyder noget. Det er den slags rammer, der skal til. Og så den nye EPX-uddannelse, tilføjer hun.
