FVU: Stadig lang vej igen trods fordobling af deltagere
Der var 135.700 unikke deltagere på et læse- og skrivekursus inden for den Forberedende Voksenundervisning, FVU, i årene fra 2008/09 til 2017/18.
Samlet var der i 2008/09 14.200 unikke deltagere på FVU, mens antallet i 2017/18 var steget til 31.500. Og selv om der altså er sket en stor øgning af antallet af deltagere over perioden, er der stadig et flertal af læsesvage i Danmark, som ikke har været på FVU for at blive bedre til at læse. De 135.700 deltagere svarer nemlig til, at blot omkring hver fjerde voksne med svage læsefærdigheder i Danmark, har deltaget i FVU-læsning.
Gabet mellem målgruppens størrelse og antallet af deltagere på FVU er endnu mere udtalt for voksne med svage regnefærdigheder. Det konkluderer Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, i en undersøgelse af aktiviteten på FVU.
Skal arbejdes med at få deltagerne videre
- Det er godt, at der er flere af de voksne med behov for FVU, der bliver nået. Men der er stadig brug for, at mange flere voksne danskere, får styrket deres basale færdigheder, fastslår seniorkonsulent i EVA Sia Hovmand Sørensen.
Ifølge hende skal man også være opmærksom på, at der arbejdes med, at deltagerne bliver på FVU eller i hvert fald vender tilbage.
- Hvis du har svage basale færdigheder, gør et enkelt forløb på FVU selvfølgelig en forskel. Men vi ved også, at det kræver et længerevarende arbejde at få gode færdigheder, hvad enten det er i læsning og skrivning eller regning, forklarer Sia Hovmand Sørensen.
På VUC går FVU-aktiviteten ikke frem
En stor andel af FVU-aktiviteten finder sted på VUC. VUC er den eneste institutionsform, som udbyder Almen Voksenuddannelse, AVU, der er den mest brugte videre uddannelsesvej for deltagere på FVU.
Men mens aktiviteten på FVU samlet set er steget, er deltagerantallet på FVU-læsning fra 2013/14 til 2017/18 faldet med ni procent på VUC’erne.
Og det er et problem ifølge Sia Hovmand Sørensen, som understreger, at det er vigtigt, at alle udbydere af FVU bidrager til at tiltrække flere voksne fra målgruppen.
- Det er nogle forskellige deltagergrupper, som bliver tiltrukket af for eksempel et sprogcenter, en erhvervsskole og et VUC. Hvis man for eksempel fra starten ved, at man vil deltage i anden undervisning end FVU, vil man nok gå derhen, hvor de også udbyder det, pointerer Sia Hovmand Sørensen.
EVA’s undersøgelse viser desuden, at både VUC’erne og erhvervsskolerne i højere grad får deltagerne på første trin på FVU videre til FVU på et højere trin eller i anden uddannelse end, det er tilfældet i oplysningsforbund og på sprogcentre.
Illustration: Danmarks Evalueringsinstitut
Selv om det altså går den rigtige vej, er spørgsmålet, hvordan man får flere af de voksne med svage læsefærdigheder til at deltage på FVU.
Vejen frem for FVU kan være at komme ud
- En vej frem kan være at nå de voksne ude på virksomhederne. Der er mulighed for at lave virksomhedstilrettelagte forløb, hvor alle deltagere på et hold er fra samme virksomhed. Underviseren kan komme ud til deltagerne på arbejdspladsen, ofte i arbejdstiden, forklarer Sia Hovmand Sørensen.
På den måde kan undervisningen kobles til deltagernes konkrete arbejdsopgaver. Det kan for eksempel være at dokumentere ens arbejde i hjemmeplejen eller at beregne, hvor meget grus der skal bestilles hjem til en kirkegård.
- Det kan være motiverende for voksne, at de kan se, at undervisningen er direkte anvendelig i deres daglige arbejde. Arbejder deltagerne for eksempel i en entreprenørvirksomhed, kan de læse tekster i FVU-læsning, som er vigtige for dem. Det kunne for eksempel være manualer eller sikkerhedsinstrukser, eksemplificerer Sia Hovmand Sørensen.
Deltagerne vil på den måde også slippe for at bruge tid på transport og for at møde op i en skole, hvilket en del af dem ikke har gode erfaringer med. Det kan også styrke deltagernes motivation, at de deltager sammen med kolleger, som også har svært ved at læse, skrive eller regne.
