Fik anerkendt psykisk overbelastning som arbejdsskade
På FGU Bornholm er stemningen god den 18. januar i år. Signe Nielsen holder med blandt andre lederen en lille brainstorm om en forestående bootcamp. Signe har brug for at sparre om alternativer til de fitness-forløb, hun ellers har planlagt igennem længere tid, men som er faldet til jorden, lige før campens start.
Lederen byder ind med forslag, men Signe afviser dem, da de handler om boldspil, og dem føler hun sig slet ikke klædt på til at undervise kvalificeret i.
– Jeg er jo ikke uddannet idrætslærer og kunne lige så godt være blevet bedt om at undervise i tysk eller fransk.
Og så forandrer stemningen sig.
Signes nej til forslagene bliver taget meget fortrydeligt op. Det udvikler sig til et højlydt skænderi med lederen, som angriber Signe for ikke at have planlagt bootcampen i tide. Signe oplever, at ligegyldigt hvor meget hun forklarer, at hun har ligget vandret for at få tingene på plads, men at der er helt konkrete grunde til, at det ikke lykkes, fortsætter beskyldningerne.
– Det ender med, at jeg går grædende derfra, fortæller Signe, som bagefter må forlade sin undervisning, da hun begynder at græde foran eleverne.
Men det er ikke endt dér. Kort efter bliver hun indkaldt til en samtale med lederen. Og det er den, der får hende til at bryde helt sammen. Men også den, som har givet dokumentation til, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, AES, har anerkendt, at Signe har været udsat for en arbejdsskade med psykiske gener til følge.
”Vi lægger vægt på, at du var udsat for psykisk overbelastning og chok grundet konflikt med din chef, som skete i det offentlige rum”, står der blandt andet i afgørelsen.
Mail sendt til andre i team
Samme dag bliver Signe hurtigt efter indkaldt til møde med lederen og tager sin tillidsrepræsentant med. På mødet undskylder lederen grædende, at hun har sendt en mail til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanten med klager over Signe, for den er også røget ud til andre medarbejdere i bootcamp-teamet.
Signe er i chok, men insisterer på, at de læser mailen sammen på mødet. Og den indeholder, hvad Signe kalder et regulært karaktermord på hende. Der er også meget personfølsomme informationer, som nu er spredt til kollegerne.
– Jeg var nødt til at slukke for følelserne og køre hele mailen med de forskellige beskyldninger mod mig igennem med min chef. Jeg måtte flere gange spørge: ”Mener du det her om mig?” Jeg kunne overhovedet ikke genkende mig selv, fortæller Signe.
Lederen undskylder flere gange, at mailen er sendt så bredt ud. Men da Signe vil vide, om hun også er ked af selve indholdet i mailen, taler lederen udenom. Signe får ikke en undskyldning for anklagerne mod hende, som hun føler er både krænkende og ydmygende.
Sådan behandles en arbejdsskade
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring modtager en anmeldelse, bliver det først undersøgt, om sagen kan være en arbejdsskade. Det vil sige, at det vurderes, om skaden er omfattet af lovgivningen, eller om anmeldelsen skal afvises, fordi den ikke kan anerkendes som en arbejdsskade.
I mange tilfælde indsamler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i den forbindelse en række oplysninger, som skal bruges for at kunne vurdere sagen. Det kan for eksempel være fra læger, sygehuse, kommunen og Arbejdstilsynet.
Hvis en skade er omfattet af arbejdsskadesikringsloven, modtager den tilskadekomne en afgørelse, der fortæller, at skaden er anerkendt som enten en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Hvis der er tale om en arbejdsskade, sker der en yderligere behandling af sagen, hvor det skal afgøres om personen, der har fået anerkendt arbejdsskaden, også skal have erstatning. Erstatning udbetales, hvis personen har fået varige mén eller mistet arbejdsevne i forbindelse med arbejdsskaden.
Ringer til Uddannelsesforbundet
Efter mødet er Signe så chokeret, at hun sygemelder sig. Hun kan ikke sove, græder meget, er forvirret, chokeret, har hjertebanken og vejrtrækningsbesvær. En tæt veninde, der arbejder som leder, og hendes far siger det samme: Ring til din fagforening. Der er ved at blive bygget en personalesag op på dig.
Så Signe ringer til Uddannelsesforbundet og får konsulent Erling Kure i røret.
– Han griber mig med det samme. Han er ikke overrasket, men har hørt lignende tilfælde før, fortæller hun.
Da Signe er færdig med samtalen, skriver hun hele forløbet ned. Hun kontakter også sin praktiserende læge, fordi hun har det så skidt.
Signe bliver anbefalet at melde sagen som en arbejdsskade. Det er vigtigt, hvis hun får varige mén, men er også vigtigt for hendes egen skyld:
– Min veninde siger, at jeg skal være forberedt på at blive kørt ned. Derfor er det vigtigt for mig at vide, at jeg har stået op for mig selv.
Så Signe anmelder episoderne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring med dokumentation i form af mail, beskrivelse af hændelsesforløbet og lægeerklæringer.
Har behov for en undskyldning
Herefter kommer der ifølge Signe nogle meget svære måneder, mens hun fortsat er sygemeldt. Der er de obligatoriske sygesamtaler med arbejdspladsen om at komme tilbage. Men det føles helt umuligt for Signe, og hun får stadig ingen undskyldning – kun for, at mailen blev sendt til andre kolleger.
– Jeg kunne komme til at tænke, om det faktisk var min skyld? Om min leder havde ret? Der er en anden, som kan sige: Du tager fejl. En, der har definitionsretten til sandheden, siger hun og tilføjer, at heldigvis har hendes tillidsrepræsentant været der 110 procent for hende.
Signe har dog også ind imellem en lille følelse af, at hun måske vil få sagen anerkendt.
Signes sag bliver anerkendt
Og så – den 30. maj – anerkender Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at Signe har været udsat for en arbejdsskade.
– Det var fantastisk. Alle har sagt til mig, hvor svært det er at få anerkendt psykisk overgreb. Men den gik igennem, og det er sådan en lettelse at kunne give slip på det her. Jeg har ikke kunnet tænke en tanke, uden at det har været i mit system, siger Signe.
Men Signe bliver sagt op et par dage efter på grund af sygdom. Den 1. juni. Og selv om hun ikke ønsker at komme tilbage, bliver hun slået ud.
– Jeg er jo også i sorg over at sige farvel mentalt til et arbejde, som jeg virkelig elsker. Men jeg har heller aldrig prøvet at blive fyret før. Det er ekstremt skamfuldt. Jeg er en arbejdsbi. For mig er arbejde noget lystfuldt, som giver mig lige så meget mentalt som pengene på min lønkonto, siger hun.
At stå op for sig selv
Signe har valgt at stå frem, fordi hun håber, at andre så også tør gøre det samme, hvis de bliver udsat for psykiske overgreb fra deres ledere. Hun er blevet støttet meget af andre undervejs – men også fra en side, hun ikke havde forventet:
– Jeg er blevet grebet så supergodt af systemet og Erling. Af alle dem, man skulle tro ville være modstandere – mit jobcenter, min læge og af erhvervssikringen – er jeg blevet mødt med åbenhed og forståelse. Jeg er virkelig taknemmelig over for et system, der bare fungerer, siger Signe.
I afgørelsen fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fremgår det, at næste skidt i Signes sag hos den offentlige myndighed er at få vurderet, om hun har ret til erstatning som følge af, at hun har fået anerkendt arbejdsskaden.
