FGU har vist sig at være en god øvebane
Hold op, hvor er der mange trapper, udbryder fotografen, da vi går efter underviser Michael Michelsen op til hans kontor. Og det går virkelig op, hen, ned og så op igen, forbi de mange elever, der sidder, hænger, står eller taler sammen de sidste minutter af frokostpausen – til vi sidder der. På Michael Michelsens kontor på 2. sal på FGU Aalborgs afdeling på Sohngårdsholmsvej 51.
Trapperne illustrerer på mange måder FGU’s udvikling: Flere op- og nedture efter en turbulent start. Men nu er det tilsyneladende så stabilt og anerkendt et tilbud, at FGU er planlagt til at være en ny 10. klasse i EPX-udspillet.
FGU-rejseholdet, som har arbejdet med at styrke samarbejdet mellem FGU-institutionerne og den kommunale ungeindsats KiU, skriver i sin afsluttende rapport, at ”Vi har været vidne til en sektor i markant fremdrift og udvikling. En udfordret opstartsfase er efterhånden blevet afløst af stabile, tætte og velfungerende samarbejder og relationer”.
Sådan!
… Eller hvad?
Vi er ikke så bekymrede
Vi bænker os på tillidsrepræsentant Michael Michelsens kontor med en kop kaffe. Hans kollega på kontoret, Aliya Abil, rejser sig hastigt, samler papirerne og går ud til sin undervisning. ”Hej, hej.”
Og jo, lyder det fra Michael Michelsen: Mange ting er faldet på plads i FGU. Men det er også en uddannelsesform, der forandrer sig med nye elevgrupper. De har talt om på FGU Aalborg, hvad det kan komme til at betyde, hvis FGU bliver et nyt 10. klassestilbud for unge – om der for eksempel skal være særskilte hold for denne aldersgruppe.
– For vi har en del elever på over 20 år, og der er stor forskel på, om man er 16 år eller i 20’erne, siger Michael Michelsen, men tilføjer:
– Vi er ikke så bekymrede.
Som FGU-lærer gennem seks år har man vænnet sig til at skulle favne nye og forskellige grupper af elever. Det gælder iøvrigt også nogle gange unge, som lærerne ikke har ment hørte hjemme på FGU. Men samarbejdet med den kommunale ungeindsats om hvilke elever, der bliver sendt på FGU, og hvor længe, er blevet bedre her, mener Michael Michelsen.
En stabil øvebane
Lige nu underviser Michael Michelsen for eksempel en ny gruppe på det almene AGU3-hold, som har gået på gymnasiet og er faldet fra. De har stort set alle et ønske om at komme tilbage på gymnasiet igen eller tage en HF.
– For mange af dem er FGU en god øvebane. Her bliver de nogenlunde stabiliseret, siger han og forklarer, at eleverne kan være på FGU i op til to år – med mulighed for forlængelse. Det giver begge parter gode muligheder for at ”tage det lange lys på”.
Disse unge har ofte styr på novellerne, men kan have haft svært ved at klare sig på gymnasiet, fordi de har andre problemer end de faglige. Det kan handle om for meget fravær, misbrug, diagnoser eller andet. Michael Michelsen kunne dog godt tænke sig mere tid og fleksibilitet til at give dem noget andet. Som for eksempel ture, hvor de kan blive rystet mere sammen.
Et andet syn på undervisning
Michael Michelsen underviser på både den praktiske PGU og den almene grunduddannelse, AGU, og kom ved FGU’s start fra produktionsskolen. Grundlæggende mener han, at det var en god idé at ”merge” to skoleformer som produktionsskole og VUC for seks år siden. Og ja, det har været og kan stadig være en udfordring at få det kollegiale til at fungere, fordi det er to stærke skolekulturer med forskellige pædagogiske tilgange, der skal arbejde sammen. Men det har også vist sig at kunne være en styrke.
– Jeg har selv fået et bredere syn på, hvad undervisning er. Og det gør det måske nemmere at være i en verden med de unge, som også er meget forskellige, at nogle af kollegerne har andre syn på tingene. Jeg kan altid få en anden vinkel på ting, jeg måske ikke selv har tænkt over, siger han.
Arbejdet med at finde ’det nye tredje’
Hans kollega, matematiklærer Aliya Abil, er netop færdig med sin undervisning, da vi møder hende igen på rundturen. Og hun bekræfter, at det har været en turbulent begyndelse, hvor nogle lærere ”desværre fandt et andet job, og andre er gået ned med stress”.
– Men jeg synes, vi er nogenlunde på plads. Vi har arbejdet meget med at finde det nye tredje her og haft mange projekter om samarbejde og om at finde fælles fodfæste. Vi er begyndt at acceptere og respektere hinanden og vores rolle her på skolen, siger hun.
En didaktisk udfordring
Men hvordan underviser man egentlig med så mange forskellige elever i klassen, nye målgrupper, nye aldre og forskellige tidspunkter for, hvornår de er startet på FGU?
– Det er selvfølgelig en kæmpe didaktisk udfordring, mener Michael Michelsen.
– Men jeg har lært det grundlæggende ved pædagogikken fra produktionsskolen og at kigge bagom i forhold til eleverne, og jeg har fået kendskab til mange af diagnoserne, siger han.
Det kan være en stor mundfuld, at der pludselig er fem-seks forskellige tempi i en klasse. En elev har måske været væk i en uge og skal lige samles op fagligt. En anden elev viser sig at have en lavere IQ end forventet. En tredje ”har en rem af huden i forhold til autisme”:
– Det gør det selvfølgelig vanskeligere, men for mig bliver arbejdet også mere spændende, end hvis jeg skulle undervise en mere homogen gruppe.
FGU fylder faglige huller
Frida Olsen, 21 år, der går på AGU3, har to gange forsøgt at gå på gymnasiet, men har måttet give op:
– Jeg har haft for meget fravær i folkeskolen og kunne ikke følge så godt med fagligt, fortæller hun.
Derfor tænkte Frida Olsen, at FGU var et godt sted at være, hvis man havde brug for at fylde nogle faglige huller. Og her får hun det, hun mangler for at starte på gymnasiet igen.
– Jeg er ved at indhente det faglige. Lærerne er rigtig flinke og gode til at forklare tingene – selv hvis man har brug for at få dem forklaret flere gange. Eleverne er også meget åbne og flinke og hjælper gerne, hvis man har brug for det, siger hun og tilføjer:
– Og så er det jo lækkert, at man ikke bruger sine SU-klip her – og får gratis mad.
Michael Michelsen forbereder sig altid, men sjældent alt for langt ude i fremtiden. Han har lært, at målgruppen hele tiden kan ændre sig. Og han forbereder sig, så der er plads til at tage noget nyt ind fra holdet, hvis der er behov for det.
– Jeg prøver at give plads til andet også – et dilemma i familien, for eksempel, som en elev har, og som vi måske kan diskutere. Og det må tage den tid, det tager, før jeg vender tilbage til den opgave, vi skal løse. I det lange løb kan det være godt givet ud.
At være detektiv
Ifølge Michael Michelsen skal FGU-læreren være en, som eleverne kan komme til, og som er der for en – uden at man af den grund skal være psykolog eller socialrådgiver.
– For selv om det ikke er ens kerneopgave, skal man som lærer kunne sige, at ”Jeg skal nok lige hjælpe dig med at ringe ned til ydelsescentret.” Det kan være godt givet ud at tage det pædagogiske ben med i forhold til det lange lys for eleven, siger han og fortæller, at for ham er det det mest spændende ved arbejdet – at være lidt detektiv i forhold til, hvad eleverne bokser med af udfordringer.
– Men også at give dem lidt beton i fødderne.
Eleverne kan ofte mere, end de tror, lyder hans erfaring. Og hvis man først får givet dem en stabilitet – eller beton i fødderne – begynder tingene at vise sig. Og så kan det for eksempel lykkes dem at komme til eksamen.
– Hvis de bare består, er det stadig et første skridt, og så bliver det nemmere med det næste.
Han er glad for sit job. Og det, Michael Michelsen holder mest af, er det menneskelige i samværet med eleverne – at man lige skal lidt bagom en elev, fange det, hvis en elev har udfordringer – og vise, at man vil dem:
– Jeg har jo også selv været ung. Og man kunne jo bedst lide de voksne, der så ud til at kunne lide en, siger han.
