Faglig trivsel kan løfte dine elever – men vi taler alt for lidt om den
Vi skal have et langt mere nuanceret syn på trivsel. Og det starter i undervisningen.
Sådan lyder den klare melding fra Ane Qvortrup, professor i almendidaktik med særligt fokus på gymnasie- og erhvervsuddannelser. Hun har sammen med lektor i uddannelsesvidenskab Eva Lykkegaard skrevet bogen ’Faglig trivsel – ungdomsuddannelserne under lup’.
Og to ting stod helt klart i den forskning, de har lavet i forbindelse med bogen: Selvom samfundsdebatten har været præget af en fortælling om mistrivsel, trives de fleste unge faktisk godt. De trives bare bedre socialt og mentalt end fagligt.
Derfor er der behov for, at vi ser på flere forskellige aspekter af trivsel. Og det er i særdeleshed på tide, at vi som undervisere og samfund drejer spotlampen mod den faglige trivsel. For: Når eleverne knytter deres faglige arbejde til mening og udvikling, vil de i højere grad kunne se værdien af udvikling og se en faglig fremtid for sig, lyder pointen fra Ane Qvortrup, som også gør op med forståelsen af, at unge skal trives hele tiden.
- Vi risikerer at spænde ben for eleverne, hvis vi kun taler om, at man skal have det godt hele tiden. Læring kan være udfordrende – og det skal den også være, pointerer professoren.
Hvad er faglig trivsel?
Faglig trivsel er en central del af det mere overordnede begreb uddannelsestrivsel eller uddannelsesglæde. Ane Qvortrup definerer faglig trivsel som en overvægt af positive følelser over for det faglige arbejde og en oplevelse af, at det faglige arbejde giver mening og mulighed for at gøre noget, man ellers ikke kunne.
Trivsel er ikke bare at have det rart
Når Ane Qvortrup foreslår at skelne mellem social, mental og faglig trivsel, bunder det i to forskellige tilgange til trivsel. Den ene forstår trivsel som umiddelbar glæde og tilfredshed. Den anden definerer trivsel som et spørgsmål om handlinger og knytter sig til vores oplevelser af værdier, formål og mening.
Ane Qvortrup appellerer til, at vi har blik for begge forståelser, når vi taler om trivsel. For med et kombineret syn bliver det muligt at forstå trivsel som noget, der både er knyttet til elevernes følelser af umiddelbar glæde og også de følelser af mening og realisering af potentiale, eleverne kan opleve i forbindelse med deres uddannelse.
En meget væsentlig pointe er, at eleverne sagtens kan opleve en frustration over, at det, de skal lære, er svært eller udfordrende, og samtidig trives fagligt, hvis de oplever, at det, de lærer, giver mening og på sigt giver dem muligheder, de ikke havde før.
- Det er vigtigt, at vi taler med eleverne om netop dét, så de ikke tolker udfordringer som tegn på mistrivsel. Det samme gælder undervisere. De har også brug for at tale om, hvad faglig trivsel er, og hvordan man taler med sine elever om, at læring kan være både frustrerende og positivt på samme tid, pointerer Ane Qvortrup.
Først kom den sociale trivsel. Eller hvad?
Det er en udbredt antagelse, at elever skal have det godt socialt for at kunne lære. Men faktisk peger Ane Qvortrups forskning en anden vej. Der er nemlig kun en svag sammenhæng mellem social og faglig trivsel. Til gengæld er der en stærkere sammenhæng mellem faglig og mental trivsel. I den forstand kan faglig trivsel faktisk være et lokomotiv, som trækker den mentale trivsel op.
- Faglig trivsel er vigtig for alle unge, men den kan have særlig betydning for elever, som kæmper med mental eller social trivsel. For det at deltage i fagligt arbejde og opleve positive følelser, mening og potentiale kan være en buffer mod mistrivsel på de øvrige dimensioner, siger Ane Qvortrup.
Og dét er faktisk ganske centralt for skolens rolle, mener hun, for:
- Skolen er ikke en psykologisk institution, og lærere bør ikke tillægges ansvaret for at arbejde psykologisk med unges mentale trivsel. Skolen skal derimod tilbyde mening og mulighed for udvikling af elevernes potentiale.
Her er faglig trivsel helt central, pointerer professoren. Derfor skal vi som skole have et sprog for den, ellers kan vi ikke hjælpe de unge med at koble fagligt arbejde med positive følelser
Underviserens rolle er central – men handler også om rammer
Som underviser har du sikkert hørt det før. Og Ane Qvortrups forskning slår endnu en streg under, at du som underviser har kæmpe indflydelse på, hvordan eleverne trives. Også hvad angår faglig trivsel er relationen til underviseren afgørende.
Så hvordan er guldunderviseren her?
- Dét er jeg glad for, at du spørger om. For det er en selvstændig pointe, at man ikke behøver at være en særlig slags underviser, understreger Ane Qvortrup.
Dog ser det ud til at være afgørende, at du som underviser er engageret, støttende og viser forståelse over for de unge.
- Men du kan være engageret på mange måder. Fordi du er omsorgsfuld, fordi du kan skabe sjov undervisning, fordi du selv brænder. Du skal ikke være på en bestemt måde som underviser – men du skal være forstående og støttende overfor de unge.
Disse indsatser påvirker elevernes opfattelse af dig
- Når du som lærer udviser engagement og entusiasme.
- Når du sammen med kolleger arrangerer fællesarrangementer eller faglige samspilsforløb, som viser fagenes potentiale.
- Når du skaber gode rammer for, at eleven kan få støtte.
- Når du involverer elever i beslutninger.
Når du bruger undersøgende undervisningsmetoder.
Alt det handler vel også om rammerne for undervisningen – om der er overskud til dét?
- Ja. Men selvom det her behov træder frem i vores undersøgelse, så behøver man ikke se det som en udmattende todo-liste som underviser. Der er mange greb, man kan bruge, som understøtter faglig trivsel, og som ikke lægger hele ansvaret hos underviseren, pointerer Ane Qvortrup.
Hun fremhæver blandt andet firemandsgrupper, lektiegrupper, lektiehjælp, tolærerordninger i opstartsfaser og eventuelt gode, digitale redskaber.
- Jeg vil hverken sige, det er meget krævende for læreren at arbejde med faglig trivsel eller det modsatte. Men man kan nå langt med at tale om rammerne og måske tænke i at organisere tingene anderledes, siger hun og understreger, at bogen og pointerne skal ses som et oplæg til en diskussion af, hvordan man kan arbejde med faglig trivsel sammen. I lærerteamet, i lærerfællesskaber og på organisatorisk plan.
For faglig trivsel skal tænkes ind i hele organisationen – også i ledelsens prioriteringer.
- Den enkelte underviser kan ikke løfte alene. Men hele grundlaget for at drive en skole er jo netop, at man skal give eleverne tro på egne evner og mestring. Så hvis det ikke er noget, man er vant til at arbejde med, bør man afsætte ressourcer til, at man får nogle redskaber til at gøre det.
Faglig trivsel – den manglende brik?
Faglig trivsel kan være et væsentligt modsvar til mentale og sociale udfordringer med trivsel, men den har også værdi i sig selv. I Faglig trivsel- ungdomsuddannelserne under lup sammenfatter forfatterne en række forskningsresultater i fem temaer:
- Læringsforsvar og læringsmodstand. Faglig trivsel giver gode betingelser for elevernes læring, fordi den hjælper dem med at overkomme den læringsmodstand, som for langt de fleste elever vil opstå på et eller andet tidspunkt.
- Håb, optimisme og resiliens. Faglig trivsel har betydning for, om elever knytter håb og optimisme til deres læringsprocesser. Flere studier peger på, at faglig trivsel får elever til at se verden i et bedre lys, giver dem tro på, de kan opnå deres mål og gør dem i stand til at reagere hensigtsmæssigt på livets realiteter.
- Faglige præstationer og fastholdelse. Ved at arbejde med faglig trivsel fremmer man potentielt deres faglige resultater, reducerer risikoen for fravær og øger sandsynligheden for, at eleverne videreuddanner sig.
- Engagement og klasserumsmiljø. Elever med høj faglig trivsel udviser engagement, hvilket kan påvirke læringskulturen i hele klassen og på hele skoler, fordi de skaber normer for, hvor meget energi man skal lægge i skoleopgaver.
Dannelse og livskvalitet. En måde at opnå dannelse er ved at tilegne sig og være i kritisk dialog med fagligt indhold. Netop derfor er faglig trivsel et afgørende fundament for dannelse. Studier finder også en sammenhæng mellem faglig trivsel og generel livskvalitet på længere sigt
Et samfundssyn på trivsel skal skifte
Ane Qvortrup peger på behovet for et paradigmeskifte i hele samfundets forståelse af trivsel med henvisning til den store debat, der har været om mistrivsel.
- Frem for primært at spørge om, hvorfor unge mistrives, så skal vi hellere se på, hvad der får dem til at trives – også når livet er svært. Og her spiller faglig trivsel en absolut nøglerolle, pointerer Ane Qvortrup.
Måske er der noget at lære fra erhvervsuddannelserne. Forskningen viser nemlig, at elever på erhvervsskolerne trives bedre fagligt end på gymnasiet. Det er bare ikke en historie, vi hører så tit.
En af årsagerne er, ifølge Ane Qvortrup, at meningen med det faglige, man lærer, er så tydelig på erhvervsuddannelserne. Og lige præcis dét skal man anstrenge sig for kommer med på den nye gymnasieretning EPX, lyder en afsluttende drøm fra professoren.
