Færøerne har samlet uddannelser under samme tag
Når man ser Glasir udefra, minder det mest om et futuristisk hovedkvarter for en større tech-virksomhed. Dens smukke former er lavet af stål og glas – og med dens placering på en skråning nyder man en panorama-udsigt over Torshavns by på Færøerne.
Men når man står inde i bygningens kerne, formet som et amfiteater over seks etager, vrimler det med unge. De indtager deres frokost i det store og åbne fællesrum, mens de tjekker beskeder og taler om løst og fast med deres studiekammerater.
Dette Bjarke Ingels-tegnede ikon-byggeri danner rammen om en art uddannelsesforsøg: I 2018 blev den færøske hovedstads teknisk skole, handelsskole og gymnasie lagt sammen – og denne bygning blev opført til formålet. Det er i stil med den tankegang, der ligger bag Campus Bornholm og nogle få andre uddannelsessteder i Danmark.
Succes med forsøg
Nu er der gået knap fem år, siden den flotte bygning blev opført, og hvordan er det så gået? Uddannelsesbladet har spurgt to erfarne undervisere fra skolens tekniske afdeling, henholdsvis afdelingsleder Steinfinn Várlíð Jacobsen og underviser Andrias Jakobsen, hvordan de har oplevet overgangen. Tidligere havde den tekniske skole til huse i gamle midlertidige barakker, nu deles lokaler og lærerværelse med de to andre ungdomsuddannelser, gymnasiet og handelsskolen.
Både Andrias Jakobsen og Steinfinn Várlíð Jacobsen er enige om, at forsøget har været en succes. Steinfinn Várlíð Jacobsen uddyber:
-Når vi er flere kulturer samlet, giver det nogle positive synergieffekter.
Ifølge afdelingslederen med ansvar for hele fem tekniske retninger understreger flere gange, at hele pointen netop er, at selvom vi blev fusioneret, skal vi ikke være ens. Eller som han formulerer det:
-Vi skal på samme tid inspirere og respektere hinanden.
Glasir fastholder eleverne på Færøerne
Et af formålene med Glasir var også at skabe et så interessant miljø for eleverne, at de først og fremmest blev på Færøerne, og at de forbliver i det lille vestnordiske ø-rige, hvis de vælger at videreuddanne sig.
-Færøernes Universitet har oplevet et stigende antal studerende, siden Glasir blev etableret, og vi oplever også en stor søgning på vores egne videreuddannelser som byggetekniker og produktionsteknologer, kommer det tilfredsstillende fra dem begge.
I dag går der 1.500 elever på Glasir, fordelt med 300 på de tekniske linjer – og de resterende fordelt på handelsskolens uddannelser og to forskellige STX-linjer med naturvidenskab og sprog.
Eleverne opholder sig længere
Særligt eleverne oplever fordelene ved at have samlet ungdomsuddannelserne det samme sted – og det begynder allerede, når de skal træffe deres videre uddannelsesvalg i folkeskolen.
- Det er en kendt sag, at folkeskoleeleverne skeler til deres klassekammeraters valg, når de skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de vælger. Nu kan de alle sammen gå ind ad den samme dør (på Glasir, red.), og stadigvæk have kontakt med hinanden, uanset hvilken ungdomsuddannelse de vælger, mener Steinfinn Várlíð Jacobsen.
- Det kan blandt andet ses ved, at frafaldet på vores uddannelser er beskedent, mellem fem til ti procent. Og hvis de vil begynde på en ny ungdomsuddannelse, så er det nemmere at skifte, da de kender bygningen i forvejen, fortsætter han.
En anden markant forskel er, at skolens åbne, flotte arkitektur inviterer de unge til at blive på Glasir, i stedet for at mødes ude i byen, særligt i de store fællesarealer.
- Tidligere oplevede vi, at der kunne være et stort fravær i en time, hvis gymnasieelever havde sendt en sms til et par af eleverne, at de gik ned til SMS (et indkøbscenter i Torshavn, red.). Så kunne der være få tilbage i klassen. Det problem har vi ikke her, smiler Andrias Jakobsen.
Flere elever giver flere muligheder
Når der er så mange elever det samme sted, er det muligt at tilgodese særlige gruppers behov.
På Glasir er der blandt andet en autismeklasse, hvor eleverne tager fire år om en studentereksamen. Der er også indrettet et lydtæt rum, hvor der er plads til elever med diagnosen ADHD, hvor eleverne bliver minimalt forstyrret.
Omvendt er det ikke alle forsøg, der lykkes. Det frie valg af fag for eleverne er man gået fra igen. I begyndelsen var det muligt for eleverne at vælge fag på tværs af ungdomsuddannelserne, men dette eksperiment slutter ved dette skoleårs slutning. Ifølge afdelingslederen viste det sig at være svært at håndtere, når man skulle sammensætte elevernes skema, da der var for mange hensyn, som skulle tages.
Lektiecafé på tværs af uddannelserne
De forskellige ungdomsuddannelser er placeret i forskellige afdelinger på de forskellige etager, så det er hovedsageligt i de indlagte pauser og i fritiden, hvor eleverne mødes på tværs af uddannelserne.
En af dem er lektiecaféen, som har åbent om eftermiddagen fra tirsdag til torsdag. Ifølge de to garvede undervisere kunne de godt ønske sig lidt flere elever, der frekventerer området, hvor de har mulighed for at få hjælp af lærere. Men der er trods alt en positiv gevinst ved denne mere arbejdsprægede udgave af en café:
- Mange af de tekniske elever, der traditionelt har haft det svært med at lave lektier, har pludselig fået nogle rollemodeller, når de ser, at eleverne fra de andre gymnasieretninger bruger tid på det. Det har helt sikkert en positiv effekt på vores elevers lektielæsning.
Om Glasir
Ifølge den nordiske mytologi betyder glasir Den strålende, og er i sagaen Snorres Edda navnet på en lund med gyldent løv, som er placeret uden for Valhal. Glasir er tegnet af arkitektfirma Bjarke Ingels Group.
Da Glasir blev besluttet i Lagtinget var det økonomiske udgangspunkt 350 millioner kroner. Den endelige pris blev på cirka 800 millioner kroner. Til gengæld blev bygningen reduceret i størrelse i forhold til den oprindelige plan.
Antallet af elever skulle fra begyndelsen være 1.200 elever – og tallet var politisk bestemt, da flertallet i Lagtinget ikke ønskede et for dominerende Torshavn i forhold til de øvrige byer. I dag er der 1.500 elever, men det skyldes, at antallet af indbyggere i den færøske hovedstad er øget betragteligt. Så i dag kunne man med fordel udvide Glasir, da der er pladsproblemer.
Forskellige tilgange til møder
Forskellighederne og forskellige traditioner kommer mest til udtryk ved de fælles lærerrådsmøder på tværs af alle uddannelsesretninger, der afholdes to til tre gange om året. Ellers holder hver afdeling deres egne lærerådsmøder, cirka en gang om måneden.
Da Tekniske Skole var en selvstændig institution, havde et lærerådsmøde oftest en varighed af en halv time, inden det praktisk klædte personale igen bevægede sig til ud til drejebænken eller mekanikerværksted, for at fortsætte undervisningen af eleverne. Denne turboafvikling af en dagsorden går ikke i dag. I dag varer et fælles lærerådsmøde mellem halvanden til to timer.
Undervisere på den klassiske gymnasie-del har traditioner for at diskutere, og det kan de ifølge Steinfinn Várlíð Jacobsen godt lære noget af på de tekniske uddannelser.
- Vi anskuer tingene forskelligt, når det kommer til at træffe beslutninger mellem håndværkere og humanister, og det kan – til tider – godt være hårdt at deltage i et sådant møde. Jeg kommer fra en verden, hvor man hurtigt træffer beslutninger, kommer det diplomatisk fra Andrias Jakobsen.
Han er oprindeligt uddannet tømrer og vant til en mere rustik beslutningsproces.
Adspurgt om det ikke skaber tvister med de hyppigt-talende humanister og dem, glatter Steinfinn Várlíð Jacobsen ud:
-Vi fra teknisk afdeling er høflige mennesker, siger han efterfulgt af et smil.
