Erhvervsskoler fanget i perfekt storm – nu kan lærepladser være i fare
Siden vi i juni skrev, hvordan faldende elevoptag, dyrere materialer og stigende energipriser presser erhvervsskolers økonomi i retning af røde tal, har samfundsøkonomien kun udviklet sig i en mere kritisk retning.
Nationalbanken forudser en betydeligt svagere vækst. Danske Bank melder om den laveste købekraft siden anden verdenskrig. Antallet af konkurser er på sit højeste i ti år. Og senest anslår Det Økonomiske Råd, at arbejdsmarkedet vil skrumpe med 100.000 personer over de næste 14 måneder.
Spørgsmålet er, hvordan den skrøbelige samfundsøkonomi vil påvirke udbuddet af lærepladser. Vi har spurgt en række centrale aktører på området om deres forventninger.
Tilskud ryger, hvis lærepladser forsvinder
Inden du får deres svar, så lad os først kaste et blik på, hvad det kan få af betydning for erhvervsskolerne, eleverne og i sidste ende dig som underviser, hvis det bliver sværere at finde lærepladser.
I trepartsaftalen fra november 2020 lyder målsætningen, at der i 2025 skal være indgået 8.000-10.000 flere uddannelsesaftaler end i 2016. Erhvervsskolerne har det entydige ansvar for at skaffe lærepladser til de elever, der ikke selv finder en. Og for at tilskynde til dette er skolernes taxametersystem bygget op, så der udbetales tilskud, hvis man som skole lever op til det ansvar.
Derfor vil det naturligvis påvirke skolernes økonomi, hvis det fremover bliver sværere at skaffe lærepladser:
- Vi kan blive ramt økonomisk, fordi en del af den enkelte skoles taxameter går til at skaffe lærepladser. Hvis en elev ikke får en læreplads, så får vi ikke pengene for det, men vi har stadig eleven gående på uddannelsen, siger Ole Heinager, formand for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG) – Lederne.
Krav presser skoler i stormvejr
Derudover kan der komme tilsyn fra Børne- og Undervisningsministeriet, hvis en skole ikke lever op til to krav i den nationale målsætning. De lyder, at 60 procent af eleverne skal have indgået en uddannelsesaftale efter 15 uger på Grundforløb 2, mens det skal gælde 80 procent af eleverne ved afslutning af grundforløbet.
- Vi kan få svært ved at leve op til de måltal, ministeren har sat op, hvis færre virksomheder slår lærepladser op og tager færre elever. I sidste ende kan skolerne miste deres udbud. Vi synes, at de måltal, der er sat, er meget optimistiske. Der skal ikke store ændringer til på arbejdsmarkedet, før de er ude af trit med den virkelighed, vi er i eller kommer til at stå i, siger Ole Heinager om de taxametertilskud, der kan ryge for den enkelte skole, og de tilsyn, som kan komme på tale, hvis skoler ikke lever op til målsætningen.
Der er således en del på spil for skolerne, når det kommer til lærepladser. Det er dog langt fra det eneste, der fylder. Ole Heinager beskriver den nuværende økonomiske situation for erhvervsskolerne som en perfekt storm, hvor de økonomiske panderynker ligger i lag.
Udover bekymringen for udviklingen i antallet af lærepladser, er der også de stigende energiomkostninger, høje priser på materialer og faldende optag.
Sådan er det gået med antallet af lærepladser
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderede i december sidste år, at virksomheder opretter få lærepladser trods økonomisk gode tider. Deres analyse viste, at antallet af lærepladser ikke var fulgt med den stigende og rekordhøje beskæftigelse.
I 2022 har der dog været fremgang at spore.
De 30.642 uddannelsesaftaler, som blev indgået fra januar til juli, var det højeste nogensinde. Og ser man på andelen af elever uden en uddannelsesaftale, er den faldet fra 13 procent i 2016 til 6 procent i 2022 svarende til 4.700 elever.
Fyringer fylder blandt medlemshenvendelser
At landets erhvervsskoler er fanget i et økonomisk stormvejr, kan mærkes i Uddannelsesforbundets sekretariat.
Her har der den seneste måned været mange henvendelser fra tillidsrepræsentanter, der står med afskedigelser af kolleger, fordi der ikke længere er råd til at have dem ansat.
Forventningen er, at flere fyringsrunder kommer til, inden året er omme.
I en situation, hvor de økonomiske prognoser spår om faldende forbrug og stigende ledighed i samfundet, er både skoler og arbejdsgivere opmærksomme på, om årets fremgang i antallet af lærepladser vil vende.
Hos nogle nager en frygt for, at det er ved at ske.
DI: Endnu ikke fare på færde
I Dansk Industri har chef for Erhvervs- og Arbejdsmarkedsuddannelser, Signe Tychsen Philip, ikke et stålfast svar på, om vi kan forvente et fald. Hun erkender, at lærepladsområdet er konjunkturafhængigt, og at det derfor kan blive påvirket, hvis beskæftigelsen bliver udfordret.
Som det ser ud nu, oplever Dansk Industri dog ikke en tøven blandt deres medlemsvirksomheder i forhold til ansættelse af lærlinge – tværtimod.
- Vi er stadig i en situation, hvor vi mangler arbejdskraft i vidt omfang, for eksempel relateret til den grønne omstilling, som vi forventer og håber kommer til at give en positiv effekt på lærepladsområdet. Der er en kæmpe merefterspørgsel efter unge mennesker, der vil tage en erhvervsuddannelse. Mange af vores medlemmer vil gerne rekruttere flere lærlinge, hvis de kunne finde elever, siger Signe Tychsen Philip.
SMV: Virksomheder ser tiden an
Hos SMVdanmark, som organiserer 18.000 små og mellemstore virksomheder, ser de tegn på, at flere virksomheder kommer til at tænke sig om en ekstra gang, inden de opretter en læreplads, og at vi derfor kommer til at se en tilbagegang i antallet.
- Jeg har snakket med flere medlemmer, der mangler en lærling, men som ikke har lige så travlt med at få besat stillingen som tidligere. De vil se tiden an, til de ved, hvordan for eksempel energipriserne lander. For når der først er sat underskrift på aftalen, så binder det, siger Kasper Munk Rasmussen, chefkonsulent og uddannelsesansvarlig i SMVdanmark.
Vidste du det om lærepladser?
- Lærlinge bliver i stor stil hos mester efter uddannelse
8 ud af 10 virksomheder beholder lærlingen efter endt uddannelse. Det er især inden for tekniske uddannelser og kontorområdet, at lærlinge finder første job i den virksomhed, hvor de stod i lære.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Små virksomheder løfter størst ansvar
AE har tidligere på året undersøgt, hvilke virksomheder der løfter den største opgave, når det kommer til at tage lærlinge under vingerne. Hvor 1,3 procent. af de ansatte i små virksomheder er lærlinge, gælder det for 0,7 procent i de store virksomheder. Dermed tager små virksomheder næsten dobbelt så mange lærlinge relativt til deres størrelse som store.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
- Antallet af voksenlærlinge er historisk højt
I 1. halvår 2022 har rekordmange ledige påbegyndt et voksenlærlingeforløb.
Hvor der i 1. halvår 2019 var 2.390, der begyndte som voksenlærlinge, var det 4.330 i samme periode i år. 7 ud af 10 var ledige. Resten var ufaglærte i beskæftigelse, inden start på uddannelsen.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
- Manglen på lærepladser varierer geografisk
Der er store regionale forskelle, når det kommer til lærepladser. Manglen er størst i Region Hovedstaden og mindst i Region Midtjylland.
En af de uddannelser, hvor det kommer til udtryk, er industrioperatør-uddannelsen, hvor der i februar var 26 procent af de 153 elever i Region Hovedstaden, som manglede læreplads, mens alle 154 elever i Region Midtjylland havde en læreplads.
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Det er særligt i industrien og byggebranchen, at SMVdanmark kan spore en potentiel afmatning.
- For nogle industrivirksomheder begynder det at være for dyrt i materialer og energi at producere ting. Og skal de lukke dele af produktionen ned, så dur det ikke, at der lige er ansat et nyt hold lærlinge til at arbejde på produktionen, forklarer Kasper Munk Rasmussen, der dog understreger, at hovedtendensen i særligt industrien fortsat er, at der er få ansøgere til lærepladserne, for eksempel inden for uddannelser som smed og værktøjsmager.
- Byggebranchens udfordring er, at her svinger tingene, fordi man hele tiden byder ind på opgaver. Det har ikke været et problem i højkonjunkturen, hvor virksomhederne har haft fyldte ordrebøger, så langt de kan se ud i fremtiden. Men nu begynder det at være mere usikkert. Folk har færre penge til at bygge om, nyt og så videre, og vi ved også, at alt offentligt byggeri bliver begrænset. Tør man så ansætte en lærling?
DEG: Flere elever vender tilbage til skolepraktikken
Det billede genkender man i DEG. Her er de første spæde tegn på, at elever i nogle brancher har svært ved at finde lærepladser, begyndt at vise sig på skolerne.
- Bygge og anlæg er et af de områder, der er mest følsom over for en opbremsning, og der kan vi se, at der er flere elever, som begynder at vende tilbage til skolepraktikken. Det er normalt et af de første tegn på, at der kan være en udfordring med lærepladser. Derfor er vi selvfølgelig bekymrede, siger Ole Heinager, formand for DEG – Lederne.
Han fremhæver dog, at det i forhold til lærepladser kan være ekstremt geografisk bestemt og brancheafhængigt. Der vil derfor være områder og dermed skoler, som ikke i samme grad bliver ramt, og hvor der stadig kan være udbudt masser af lærepladser.
Pinedød brug for flere faglærte
Små virksomheder tager næsten dobbelt så mange lærlinge som de store virksomheder set i forhold til deres størrelse. Og bygge og anlæg er branchen med flest lærlinge. Så meldingerne fra DEG og SMVdanmark er ikke godt nyt.
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) holder chefanalytiker Mie Dalskov Pihl da også skarpt øje med, hvordan udbuddet af lærepladser udvikler sig.
Sidst arbejdsmarkedet vaklede, endte der med at gå lang tid, inden lærepladsområdet igen var i fremgang. Det skete først i 2016, til trods for at der tre år forinden igen var kommet skub i beskæftigelsen.
- Hvis man taler om risiko for knap så gode tider forude, skal man være opmærksom på lærepladssituationen, for vi har pinedød brug for flere faglærte, advarer Mie Dalskov Pihl og peger på, at AE anslår, at der kommer til at mangle 100.000 faglærte frem mod 2030. Dertil kommer den grønne omstilling og flere ældre, der begge trækker i retning af et endnu større behov.
- Vi kigger ind i en mangel på faglærte. Man kan håbe, at virksomhederne, hvis det begynder at blive trægt, husker på, at lærlinge er en investering.
- Som virksomhed har du ikke kun mulighed for at uddanne den arbejdskraft, som Danmark og branchen har brug for. Du kan faktisk uddanne den arbejdskraft, du selv skal bruge til fremtiden, siger Mie Dalskov Pihl med henvisning til tal, der viser, at otte ud af ti lærlinge finder deres første job samme sted, som de stod i lære.
Chefkonsulent i SMVdanmark Kasper Munk Rasmussen er enig i, at det er en investering at tage lærlinge. Men der skal også være både opgaver i bogen og penge nok, hvis det skal give mening, fremhæver han:
- Økonomien skal jo hænge sammen, og der ser vi som sagt, at nogle af vores medlemmer lige nu holder vejret. Vi holder nøje øje med tallene og håber på det bedste, og det er for tidligt at sige, om det går op eller ned, men der er klart en bekymring for, at det her medfører en nedgang, og at vi derfor kommer til at stå med en endnu større mangel på faglærte, end vi allerede har, siger Kasper Munk Rasmussen.
Han beskriver den nuværende situation som surrealistisk, fordi det i længere tid har været svært at skaffe nok lærlinge til lærepladserne.
En ekstremt brændende platform
Det peger på et af erhvervsskolernes andre udfordringer, nemlig de vigende optagetal, som bekymrer alle parter.
Selvom en økonomisk opbremsning kan gøre det mere attraktivt for ufaglærte at søge i retning af erhvervsuddannelserne, så er det ikke det, der kommer til at redde skolernes økonomi.
- Erfaringsmæssigt har vi set, at når der bliver recession, vil flere have en uddannelse for at sikre sig fremadrettet, men så er der ikke lærepladser til dem. På den måde bider det hele sig selv i halen, siger Ole Heinager, som fortæller, at skolerne over en bred kam også oplever et fald i efterårets elevtal:
- På landsplan har vi fået væsentlig færre elever til grundforløb 2 efter august i år. Vi har tabt omkring 20 procent.
- I det samlede billede er vi meget bekymrede, fordi vi kan se de her tegn i sol og måne på, at det er en dyster verden, vi ser ind i. Der er en tendens til mange skåltaler om erhvervsuddannelserne. Alle vil dem gerne, men når det kommer til stykket, er det jo ikke dertil, at pengene tilflyder. Erhvervsuddannelserne fortjener investeringer og mere end bare ord. Det er vi, arbejdsmarkedets parter og eleverne enige i. Det er en ekstremt brændende platform, vi står på. Og det er en udfordring for vores velstand og vores velfærd, slutter Ole Heinager.
Børne- og Undervisningsministeriet har ikke en prognose over den forventede udvikling på lærepladsområdet. Efter planen vil ministeriet udgive nye tal for indgåede uddannelsesaftaler den 14. oktober, hvor opgørelsen fra august vil indgå. I juli kunne man spore et fald i antallet af lærepladser sammenlignet med samme måned i 2021 og 2020.
