Endnu et år med underskud på AMU-centrene – og udsigt til flere
Et millionstort underskud. Det er, hvad AMU-centrene har kæmpet med de seneste par år. I 2020 havde AMU-centrene således et samlet underskud på 3,1 millioner kroner, ligesom de havde et samlet underskud på 2,4 millioner kroner året før, viser deres nyligt offentliggjorte regnskaber.
Og der er ikke udsigt til, at den tendens vil vende. For hverken i regeringens finanslovsforslag for 2022 eller i regeringens store udspil om at gøre Danmark rigere og grønnere – blandt andet med investeringer i uddannelse på i alt 2,5 milliarder kroner – er arbejdsmarkedsuddannelserne nævnt med et eneste ord.
Samtidig står AMU-området til at skulle klare sig med omkring 110 millioner kroner mindre om året fra og med årsskiftet, vurderer fire AMU-centre. Årsagen er, at midlertidige penge fra henholdsvis en trepartsaftale fra 2017 og en aftale om kvalitetspulje-midler udløber i år.
Læs mere om økonomien på AMU-området
- Læs mere om AMU-centrenes samlede regnskaber.
- Dyk ned i de enkelte centres regnskaber, hvor tre ud af fem AMU-centre har underskud – allerede før midlerne fra trepartsaftalen fra 2017 og kvalitetspuljen udløber i år.
- Læs de fire AMU-direktørers debatindlæg på Altinget.
- Læs også A4 Beskæftigelses artikel om AMU-centrenes regnskaber.
AMU-tilbuddets eksistens er truet
Sammenlagt giver det dybe panderynker hos Uddannelsesforbundet, som er fagforbund for blandt andre AMU-lærere. De frygter, at i første omgang AMU-centrenes og siden hele AMU-udbuddets eksistens er truet.
- Regeringen er nødt til at afsætte penge til området, hvis vi skal have opkvalificeret det nødvendige antal faglærte og ufaglærte, som arbejdsmarkedet jo i den grad skriger på. Lige nu er de kurser og uddannelser, som kan være med til at sikre, at det kan lykkes, skåret ikke bare ind til benet, men helt ind i benet, fastslår Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.
Efterlyser permanent løsning
Forbundsformanden henviser til, at regeringen har rig mulighed for at prioritere arbejdsmarkedsuddannelserne – både i de kommende forhandlinger om hvordan de 2,5 milliarder kroner til uddannelse i regeringens udspil ”Danmark kan mere I” skal udmøntes og i de forhandlinger om en kommende trepartsaftale om arbejdskraft, som regeringen har indkaldt til.
- Vi er nået til et punkt, hvor det er nødvendigt, at der tænkes hurtigt og findes en mere permanent løsning end tilfældet var med de treparts- og kvalitetspulje-midler, som nu udløber, påpeger Hanne Pontoppidan.
Konkret efterlyser hun dels, at man sørger for, at taksterne matcher de krav, man stiller til arbejdsmarkedsuddannelserne, dels at der investeres i mere og bedre voksenvejledning.
