Det kendetegner EUD-eleverne
Som lærer bliver man i sin undervisning nødt til at være opmærksom på de forskellige forudsætninger, som ens elever kan have.
- Man skal som lærer tilrettelægge sin undervisning differentieret, så man kan favne, at eleverne er forskellige, anbefaler Signe Roslef Rieland, der er adjunkt ved Nationalt Center for Erhvervspædagogik.
Hun har kortlagt nogle af de kendetegn, som eleverne har tilfælles. Og selv om den viser nogle forhold, som er mere udbredte end andre, afslører den også, at eleverne har vidt forskellige erfaringer, forudsætninger og forestillinger.
Fire fokuspunkter
1. Har forestilling om varieret hverdag
På tværs af uddannelser, køn og alder har mange elever en idé om, at erhvervsuddannelserne kan give dem en varieret hverdag, hvor de kan bruge deres krop, viser en spørgeskemaundersøgelse, som Signe Roslef Rieland har gennemført.
Især mange af de elever, der har tidligere uddannelses- og undervisningserfaringer, har den forestilling.
- Man kan som lærer stille sig selv spørgsmålene: ”Hvordan kan jeg gøre min undervisning så praksisnær som muligt – også selv om det er teoriundervisning? Kan jeg knytte det kropslige til det at lære?” Det er noget, som eleverne tydeligvis bliver motiveret af og knytter til det fag, som de beskæftiger sig med, råder Signe Roslef Rieland på baggrund af sin undersøgelse.
2. Kommer oftest fra faglærte hjem
En analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at syv ud af ti EUD-elever kommer fra hjem, hvor den ene forælder har en faglært uddannelse. En femtedel af eleverne har endda valgt den samme uddannelsesretning som en af deres forældre.
For den gruppe elever er sproget og kulturen på skolen ifølge Signe Roslef Rieland ikke helt fremmed, og de har gode forudsætninger for at forstå instruktioner, sammenhænge og fagsproget. For elever, som ikke kommer fra faglærte hjem, forholder det sig imidlertid anderledes. Og det skal man ifølge adjunkten være opmærksom på som lærer.
- Man kan hjælpe dem med at blive bekendt med fagterminologien – altså ikke at gøre stoffet mere fremmed for dem, end det er i forvejen, men i stedet hjælpe dem til at forstå og anvende fagsproget. Fagsproget skal tillæres, og derfor kan det være en god idé at forklare ting på flere måder afhængigt af holdet, råder Signe Roslef Rieland.
3. Har anden uddannelse med sig
Ser man på elevernes uddannelsesmæssige baggrund, har 23 procent af dem taget en gymnasial uddannelse, inden de starter på en erhvervsuddannelse, viser tal fra Danmarks Statistik. Samtidig har 39 procent af eleverne mindst ét afbrudt uddannelsesforløb bag sig – enten fra en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
- Det, som de her elever selv peger på, er, at de måske har nogle erfaringer, som kan bruges i undervisningen. Måske er man som lærer heldig og har nogle elever, som kan bidrage med andre perspektiver på baggrund af de erfaringer, de har, påpeger Signe Roslef Rieland.
Fakta om EUD-eleverne
- Oktober 2018 var der indskrevet 107.100 elever på erhvervsuddannelserne.
- Heraf var 60,3 procent mænd og 39,7 procent kvinder.
- Gennemsnitsalderen på eleverne var 23,9 år.
- 86,8 procent af eleverne var af dansk oprindelse.
Kilde: Danmarks Statistik
4. Kan være udfordrede af kønsopdeling
Et fjerde forhold, som man lærer ifølge Signe Roslef Rieland bør være opmærksom på, er, at mange erhvervsuddannelser har en overvægt af enten kvinder eller mænd. Ni ud af ti elever går således på en uddannelse, hvor der er over 60 procent af ét køn, viser en opgørelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Og mens flere kvinder end mænd går imod de traditionelle uddannelsesvalg, så er mændene i undertal i flere tilfælde end kvinderne.
Og for elever, som tilhører en kønsminoritet, kan det ifølge Signe Roslef Rieland være vanskeligt at blive en del af fællesskabet, og at det kan være vanskeligere at finde en praktikplads. Faktisk er risikoen for frafald også større.
- Man skal som lærer være opmærksom på, hvordan man kan arbejde inkluderende. Giver man de elever, som måske er i mindretal, samme deltagelsesmuligheder? Bruger man et meget kønnet sprog? Der er mange elever, som selv siger, at de godt kan lide værkstedshumor, men man kan som lærer ubevidst være med til at reproducere nogle uhensigtsmæssige kønsstereotyper, pointerer Signe Roslef Rieland.
Hun mener desuden, at stereotyperne ikke kun rammer de kønsminoriteter, som allerede går på en erhvervsuddannelse, men også kan være med til at afholde nogle fra at begynde på en erhvervsuddannelse.
Læs mere
På emu.dk kan du læse, hvad der ifølge Signe Roslef Rieland kendetegner EUD-eleverne.
