Den sociale arv tynger igen
Den uddannelsesmæssige ulighed er større i dag end for 20 år siden.
Trods SU, gratis uddannelse og bedre børnepasning er det ikke lykkedes at ændre på uligheden i forældrenes uddannelsesmæssige arv til deres børn. Tværtimod går den videre i større stil end for 20 år siden. Mens 30 procent af uligheden i forældrenes uddannelse dengang gik i arv til deres børn, er det i dag op mod 50 procent.
- Det er meget svært at forklare, hvorfor vi ser denne udvikling. Og det er også svært at sige, hvordan det var gået, hvis vi ikke havde udbygget de videregående uddannelser i den grad, som vi har, de sidste 20 år, siger Kristian Bernt Karlson, der er lektor og forsker ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
Sammen med forskningsleder Rasmus Landersø fra Rockwool Fondens Forskningsenhed har han forsket på området. Deres data viser, at den sociale arv nu er lige så tung som for 50-60 år siden.
Dengang handlede den sociale arv om, om man fik en uddannelse eller ej. Man fik løftet mange ud af den sociale arv ved at indføre ni års skolepligt og afskaffe landsbyskolerne. Men i dag handler den sociale arv mere om, om man får en videregående uddannelse, fordi vi skal være del af videnssamfundet. Og det er på det område, samfundet har udvidet uddannelsesmulighederne.
Det er bare ikke alle, der er kommet med i denne udvikling. Faktisk er vi som samfund nu på tilbagerul og på niveau med USA i forhold til at bryde den sociale arv.
Hvorfor? Det har vi spurgt Kristian Bernt Karlson om.
Om Kristian Bernt Karlson
Sociolog Kristian Bernt Karlson er lektor og forsker i social arv i uddannelse, social mobilitet og kvantitative metoder.
Han underviser i videregående kvantitative metoder på bachelor-, master- og ph.d.-niveau. Han blev i 2019 tildelt 11 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd ERC til et projekt om den sociale mobilitet hos søskende.
Fik i 2022 tildelt en europæisk pris for sin forskning af det Europæiske Akademi for Sociologi. Er medlem af bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, og har været medlem af regeringens SU-ekspertudvalg.
Det skaber en polarisering
Der er mange, som bliver mønsterbrydere, understreger Kristian Bernt Karlson. Over halvdelen oplever at have en bedre social og uddannelsesmæssig situation end deres forældre. Men der er stadig flere, der ikke gør.
- Vi ved, at der er et helt vildt efterslæb i forhold til dem, som ingen uddannelse får, og at det har været konstant i cirka 20 år, siger han og forklarer, at over 2/3 dele af børn fra ufaglærte hjem ikke får en ungdomsuddannelse, inden de fylder 25. Blandt dem fra langt-uddannedes hjem er det i otte-ti procent. Den forskel har ikke ændret sig de sidste 20 år.
Samtidig viser data, at børn fra velstillede hjem udnytter de muligheder, udbygningen af de videregående uddannelser har givet.
- De gør det i et højere trav, og det betyder, at uligheden i den sociale arv begynder at stige igen. Det skaber en polarisering, når bunden sidder fast, og toppen stikker af, pointerer han.
Det er underligt, men…
Selv om det næsten ellers altid er forbundet med en gulerod eller pisk at få folk til at ændre adfærd, ser det ikke ud til at være tilfældet her. For eksempel viser studier af effekterne af SU-reformen i 1988, hvor SU’en steg med 50 procent, at det kun rykkede lidt, forklarer Kristian Bernt Karlson.
Han understreger dog, at den manglende evne til at bryde den sociale arv ikke kun er noget, vi ser i Danmark. Det sker også i lande, vi plejer at sammenligne os med. Men i modsætning til mange andre lande har vi Danmark en omfordeling, så fattige ikke er så fattige som i mange andre lande.
- Netop derfor kan det undre, at den sociale arv stiger, når vi i Danmark i så høj grad udjævner de økonomiske forskelle, siger han med henvisning til Tyskland og England. Her har de det hårdere på bunden af samfundet.
Kristian Bernt Karlson: Derfor er det så vigtigt at bryde social arv
Vi vælger ikke selv vores forældre eller opvækst. Det har vi som samfund valgt at afbøde ved at give gode muligheder til den enkelte. Blandt andet ved at forsøge at bryde den sociale arv med SU og gratis uddannelse.
Den anden grund er mere økonomisk, forklarer Kristian Bernt Karlson:
- Det er ineffektivt økonomisk set, hvis man ikke får udnyttet talentmassen fuldt ud. Den enkelte har måske et talent, som ville give mere gavn til samfundet, hvis det blev foldet ud, end det, man får fra en fra en mere ressourcestærk klasse, men uden samme talent, siger han.
Sæt ind tidligere
Måske er en af de største udfordringer i Danmark, at vi fokuserer så stærkt på, hvad institutionerne kan gøre ved forskellige problemer. For en af de dominerende forklaringer på, hvorfor der er social arv, og hvorfor det er så svært at bryde den, skal ikke findes i institutionerne, men i familierne.
- Forskningen viser, at der allerede er meget stor forskel på boglige og sociale færdigheder hos børn, når de starter i børnehaven – afhængigt af, om de kommer fra ressourcestærke eller -svage hjem, forklarer Kristian Bernt Karlson.
- Men det er svært som samfund at gå ind i forældreskabet. I Danmark tænker vi derfor på det som påvirkninger i mødet med institutionerne. Og det er fint at få at vide af børnehaven, at man skal læse med sit barn en halv time hver dag, men hvad hvis forældrene for eksempel ikke kan læse? spørger han.
Alle vil deres børn det bedste
Mange danske studier viser, at det ulige mønster fortsætter ved skolestart – og at det ikke ændrer sig meget gennem skoletiden. Det kan skyldes, at man ikke er rustet hjemmefra til at diskutere politik og kultur eller har set nyheder. Eller at lærerne, der selv har en uddannelse, typisk taler et særligt sprog, som er lettere at relatere sig til for børn af middelklassen end af arbejderklassen.
- Det er ikke det samme som at sige, at noget er rigtigt eller forkert. For alle vil deres børn det bedste, understreger Kristian Bernt Karlson.
Men det betyder, at hvis der er stor forskel på de sociale og faglige færdigheder, børn har med hjemmefra, afspejler det sig ofte også senere i ønsket til uddannelse. Her er en meget stærk systematik – afhængig af forældreressourcerne, viser Kristian Bernt Karlsons egen forskning:
- Noget tyder på, at præferencerne eller den værdi, man tillægger det at få en uddannelse, er forskellig på tværs af social baggrund, som han siger.
Penge til FGU ville batte mest
Selv om det ville være mest afgørende med en tidlig påvirkning i familien, er der dog stadig muligheder i institutionerne – skolerne. Kristian Bernt Karlson henviser til analyser af, hvor man hypotetisk kan reducere den sociale arv mest. Og det er i forhold til dem, der sidder fast og ikke får sig en ungdomsuddannelse.
- Min kyniske analyse er, at hvis vi skal gøre noget ved den sociale arv i uddannelsessystemet, er det netop hos de grupper, I har i Uddannelsesforbundet – for eksempel på FGU. Hvis vi kan løfte bare nogle af dem ind i ungdomsuddannelserne, vil det betyde meget for at løfte den sociale arv gennemsnitligt, siger han, men tilføjer, at det i virkeligheden burde være endnu tidligere – i folkeskolen.
Svært at måle
Hvis man skal sætte tidligt ind, kan det så ikke betale sig at løfte de kortuddannede voksne og gøre dem til mønsterbrydere på deres børns vegne?
- Der er ikke klar forskning på området. Men man må formode, at det betyder noget, siger Kristian Bernt Karlson.
Han er lige nu sammen med kolleger i gang med et studie, hvor de ser på en af de største reformer i Danmarkshistorien – skolereformen i 1958 – hvor bunden blev løftet for alle og virkelig rykkede på folks livschancer. Forskerne har her kigget på bedsteforældrene, men også deres børnebørn.
- Men det er svært at måle, for man er langt ude i familierne, hvis man skal følge dem hele vejen, forklarer han.
I Danmark bruger man en meget lille del af de totale udgifter på uddannelse i samfundet på de voksne – samtidig med, at vi har en meget stor gruppe af voksne, som ikke har de fornødne, basale færdigheder.
- Det giver nogle udfordringer, når arbejdsmarkedet ændrer sig – for eksempel teknologisk. Men hvordan det rent forskningsmæssigt binder an til den sociale arv – blandt andet muligheden for at kunne uddanne sig for sine børn – det ved vi ikke, siger Kristian Bernt Karlson.
Inspiration fra Finland
I Finland laver man lige nu et forsøg med 10.000 børn, hvor man trækker lod mellem to sammenlignelige børnegrupper. Den ene gruppe får et toårigt børnehavetilbud, den anden får et etårigt. Dermed får nogle børn 0. klasse to gange. Man vil undersøge, om et skolefokus på det sidste år i børnehaven kan have betydning på lang sigt. Den finske regering har sat 200 millioner kroner af til forsøget.
