De gav mig jo aldrig en chance
Starten på FGU har været meget hård for de fleste ansatte på skolerne. For en underviser i Jylland blev den ekstra barsk. Hun har et mindre handicap, som kan gøre det svært og smertefuldt for hende at gå, når hun bliver overbelastet. Alligevel fik hun konstant skiftende lokaler og skemaer – og i sidste ende en fyreseddel.
- Det var en grim fyring. Og den gjorde særligt ondt, for de jo aldrig gav mig en chance, siger medlemmet.
Vi kalder hende Birthe i artiklen. Hun ønsker ikke, at det bliver personligt eller en nedgørelse af den tidligere arbejdsplads, hvis hun står frem med navn. Men redaktionen kender hendes og skolens identitet.
FGU-skolen slap dog ikke afsted med fyringen. Uddannelsesforbundet valgte nemlig at køre sagen i Ligebehandlingsnævnet. Og den er nu endt med en erstatning til Birthe på mere end 400.000 kroner – eller ni måneders løn. Begrundelsen er, at skolen ikke tog de nødvendige hensyn til Birthes handicap, så hun kunne passe sit arbejde.
Forbundet været med hele vejen
Hun er meget glad for denne oprejsning og understreger, at den i høj grad skyldes Uddannelsesforbundets indsats:
- Forbundet har været med hele vejen – fra da jeg første gang kontaktede dem, fordi jeg tænkte ”Nej, det her er ikke stuerent”, til denne afgørelse, fortæller Birthe.
Første gang Birthe fik brug for hjælp fra Uddannelsesforbundet, var allerede da hun blev virksomhedsoverdraget til FGU fra VUC den 1. august. Hun havde på det tidspunkt fået konstateret en nervebetændelsestilstand i benene, der hører til muskelsvindgruppen. Den betyder, at hun kan få problemer med balancen og store smerter ved overbelastning – hvis hun for eksempel skal gå for meget – hvilket kan medføre træthed. Men bliver der taget hensyn til dette, kan hun sagtens undervise som alle andre.
De små ting gør en forskel
Der blev taget hensyn til hendes sygdom på VUC, da hun arbejdede der. Her blev sat et gelænder op ved trappen, og hun fik en P-plads tæt på indgangsdøren:
- Altså bitte små ting, der gjorde en stor forskel for mig.
Med udsigten til at skulle begynde på en ny arbejdsplads, og med de mange skriverier om kaos før starten på FGU, blev hun dog bange for, om der også ville blive taget hensyn til hendes lidelse her. Hun ringede derfor til Uddannelsesforbundet og spurgte, hvad hun skulle gøre. Det endte med en stresssygemelding. Birthe blev sygemeldt fra starten af det nye arbejde.
Vi har det rigtige lokale til dig
Ved de indledende møder om, hvordan Birthe kunne vende tilbage til det nye arbejde på FGU, informerede hun om sin sygdom og bad skolen tage hensyn til den.
- Og lederen svarede, at ”Fint, jeg ved lige, hvor du skal være. Der er et lokale til dig, som du kan være i”, fortæller Birthe.
Det blev bare ikke sådan.
Fik ændrede skemaer
Da Birthe vendte tilbage på nedsat tid i november, fik hun ikke det lokale, hun var blevet lovet. Hun fik i stedet et, der generelt var uegnet til undervisningsbrug, men i særlig grad uegnet for hende. Der var nemlig langt at gå til alle ting, og der lå ofte ledninger, kabler, værktøj og savsmuld på gulvet, der udfordrede Birthe.
Der blev også hele tiden lavet om på hendes skema. Og de mange skift gjorde det svært for hende at forberede sig.
- Jeg bad gentagne gange om at få lokaler, der tog hensyn til mit gangbesvær, at få oplyst mine opgaver i god tid og at få lov til at forberede mig hjemmefra. Det fik jeg ikke, fortæller hun, der havde det meget svært med de kaotiske tilstande på FGU og utilpassede elever, som ikke fik det tilbud, de havde brug for.
Birthe fik skylden
Efterhånden blev det januar 2020. Der skulle igen være møde om Birthes tilbagevenden. Men pludselig var tonen en helt anden. Nu blev der lagt op til en fyring.
Ledelsen mente ikke, den fortsat kunne forsvare situationen. Birthe var en belastning for institutionens drift. Prognosen for at vende tilbage på fuld tid var ikke til stede – og eleverne kunne ikke håndtere de mange skift og mangel på struktur, hed det i begrundelsen for fyringen.
Det er disse begrundelser for fyringen, der gør Birthe vred. At det er hende, der får skyld for, at eleverne for eksempel ikke kunne klare de mange skift, når det var uddannelseslederen, der hele tiden flyttede hende rundt og ændrede hendes skema. Og den manglende progression i Birthes tilbagevenden skyldtes jo netop, at skolen ikke havde forsøgt med tiltag, der kunne hjælpe hende til at undervise. Havde den gjort det, ville hun sagtens kunne have undervist mere.
Men ledelsen sendte afskedigelsen til partshøring, som offentlige virksomheder i nogle situationer er forpligtiget til. Til det høringsbrev, som Birthe modtog, indgav hun to siders kommentarer, og Uddannelsesforbundet blev igen involveret.
Fyret i alles påsyn
Birthe blev fyret den 29. januar 2020. Og oveni begrundelserne for at fyre hende, som hun mener er vendt helt på hovedet, blev selve fyringen meget uværdig. Den foregik i et lille kontor, der ligger helt centralt ved en mellemgang, hvor både kolleger og elever konstant færdes, og der var ingen gardiner trukket for:
- Så kunne de gå forbi og kigge ind, og det følte jeg var yderst ubehageligt. Der var en repræsentant fra kommunen, ledelsen, uddannelseslederen, Uddannelsesforbundet og mig samlet i det lille lokale, og de har nok tænkt, hvad der mon foregik der, siger Birthe.
Det, der faktisk foregik – fyringen – mente Uddannelsesforbundet absolut ikke var kørt efter bogen. Man valgte derfor at prøve sagen ved Ligebehandlingsnævnet den 5. maj 2020. Og nu har nævnet givet Birthe og forbundet ret: Skolen havde ikke iværksat de tiltag, som kunne hjælpe hende til at undervise. Den havde heller ikke bevist, at den havde forsøgt – eller at de tiltag ville være så dyre, at skolen ikke kunne klare dem.
FGU-skolen skal derfor betale ni måneders løn i erstatning til Birthe.
Plads til alle
Flemming Jørgensen, konsulent i Uddannelsesforbundet, er glad for flere ting ved afgørelsen, men især, at den slog fast, at det er arbejdsgiveren, der skal bevise, at man har gjort nødvendige tiltag for, at Birthe kunne passe sit arbejde.
- Sagen er en understregning af, at det er en prioritet for skolerne at være opmærksomme på initiativer, der tager hensyn til og indretter sig efter, at nogle har et handicaps, siger Flemming Jørgensen.
Han tilføjer, at det er godt, at hun nu bliver kompenseret:
- Men vi håber jo, at det bliver en reminder for alle andre om, at man skal være opmærksomme på at tage disse hensyn. Vi ønsker et arbejdsmarked, hvor alle skal kunne være der.
Afgørelse i Ligebehandlingsnævnet
Uddannelsesforbundet indbragte Birthes sag for Ligebehandlingsnævnet den 5. maj 2020 og krævede ni måneders løn i godtgørelse, fordi der ikke var taget hensyn til hendes sygdom, og fordi de manglende initiativer fra skolens side var en væsentlig årsag til afskedigelsen.
Ligebehandlingsnævnet har behandlet sagen ud fra ligebehandlingsloven. Loven slår fast, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere – hverken direkte eller indirekte – på grund af handicap
Hvis en person påviser omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Det er altså arbejdsgiverens pligt at træffe de foranstaltninger, der kan give en person med handicap adgang til at arbejde. Eneste undtagelse er, hvis arbejdsgiveren pålægges en uforholdsmæssig stor byrde.
FGU-skolen undersøgte eller afprøvede ikke, hvilke foranstaltninger der kunne være relevante og hensigtsmæssige i Birthes tilfælde. Derfor vurderede nævnet, at skolen ikke har bevist, at det ikke var muligt at beholde Birthe i en stilling som lærer med en rimelig tilpasning af hendes arbejdsvilkår. FGU-skolen har heller ikke kunnet bevise, at det ville være en uforholdsmæssig stor byrde at tilpasse arbejdsforholdene. Og endelig finder nævnet ikke, at skolen har bevist, at Birthe ikke var kompetent, egnet og disponibel til at varetage de væsentligste funktioner som lærer – hvis man havde tilpasset arbejdsvilkårene.
