Brug hjemmeopgaven som døråbner mellem teori og praksis
På Niels Brock Handelsskole vil man gerne lære eleverne at blive ”reflekterende praktikere”. De skal lære at reflektere over og forholde sig til den virkelighed, de møder i praktikken. Men hvordan kan man lære den enkelte elev relevant teori, der kan bruges direkte, når der sidder 25 elever, der arbejder så vidt forskellige administrative steder som for eksempel ministerier, domstole, regioner eller kommuner?
Det spørgsmål har faglærer i offentlig forvaltning Nis Nicolaisen arbejdet med i sin netop afsluttede diplomuddannelse i erhvervspædagogik, og han og kollegerne har fået puljemidler fra Børne- og Undervisningsministeriet til at arbejde aktivt på at skabe en bedre sammenhæng mellem skole og praktik.
Hvad er udfordringen?
- Det er grundlæggende, at du i din teoretiske undervisning ikke kan fortælle eleverne om den praktiske virkelighed, de skal ud i. De kan ikke bare suge denne viden til sig og overføre og bruge den direkte i praktikken. I min diplomopgave er jeg blevet klogere på det, man lidt langhåret kalder for grænsekrydsningsdidaktik. Her arbejder man med at finde de bedste greb til at understøtte, at viden kan overføres fra en teoretisk kontekst til praktisk anvendelse i den offentlige sektors mange forskellige administrationer. Det, man også med et fint ord kalder transfer.
Om Nis
- Nis Nicolaisen er 41 år og har undervist i offentlig administration på Niels Brocks Handelsskole i København siden 2016.
- Jurist af uddannelse med erfaring fra blandt andet offentlig forvaltning, sagsbehandling og administration fra en større fagforening.
- Har netop afsluttet en diplomuddannelse i erhvervspædagogik om grænsebrydning mellem skole og praktik på Københavns Professionshøjskole.
- Så hvad skal der til for at fremme denne transfer? Ved det, man kalder grænsekrydsningsdidaktik, anerkender man, at der er en grænse mellem skole og praktik, men her er spørgsmålet, om man kan bruge den forskel meget aktivt og positivt på en måde, så det bliver konstruktivt for eleven.
Så hvad gør I?
- Når eleverne er cirka et år inde i deres uddannelse og kender deres organisation og oplæringsansvarlige ret godt på praktikstedet, giver vi dem for eksempel en EU-opgave.
- De skal undersøge, hvordan EU fungerer, og hvordan EU påvirker den praktiske administration på deres arbejdsplads. De får nogle eksempler med på, hvad det kan være – en EU-tilskudsordning, et EU-uddannelsesprogram, et udbud i kommunerne for eksempel.
- Og så skal de gå rundt og banke på dørene på praktikstedet, til de finder den ekspert på stedet, som kan fortælle dem om den praktiske kobling medlem EU-stoffet og noget anvendeligt i en administrativ hverdag som embedsmand.
Nis' 4 gode råd
- Giv eleverne en opgave med ud i praktikken, der er relevant og ikke for stor.
- Det skal være en opgave, der giver værdi for både elevens læring og praktikstedet.
- Det skal også være en opgave, der giver mulighed for en direkte dialog mellem praktikstedet og lærerne.
- Der skal være en tydelig rammesætning af opgaven.
- Og selv om mange først bliver lidt blanke i øjnene, når vi taler om EU-ret, så viser det sig, at stort set alle kan finde denne kobling på deres praktiksted. De eksempler tager de med tilbage på skolen.
- Så først krydses læringsgrænsen fra skole ud i praktikken og så tilbage fra praktikken til skolen igen, og det er dér, hvor grænsekrydsningen sker: Vi laver grupper på skolen, der passer til det sted, de har arbejdet. Det kan være en domstols-gruppe, en politi-gruppe eller en kommune-gruppe. Og her deler de så deres viden og trækker de centrale pointer ud og deler det med hele holdet. Vi går altså fra mikro- til makroviden. Og min opgave er så at facilitere og få talt de mere generelle EU-retlige aspekter ind i undervisningen.
- Jeg har også lige udviklet en ny opgave på det forvaltningsretlige område. Her får eleverne til opgave at finde en forvaltningsafgørelse fra deres praktiksted, som har betydning for arbejdspladsen.
Herefter arbejder vi sammen om afgørelsen og deler viden om den på samme måde som med EU-opgaven. Og at kunne illustrere, at de faktisk selv kan finde en forvaltningsafgørelse og demonstrere, hvilke paragraffer den er afgjort efter, det baner vejen hen til teorien. Her kan jeg så italesætte nogle af koblingerne og tale om princippet som for eksempel partshøring, undersøgelsesprincippet og skøn under regel.
Hvorfor er det en god løsning?
- Når de selv skal finde et EU-retligt aspekt eller en forvaltningsafgørelse, der har betydning for deres arbejdsplads, synes de, at det er spændende. Deres motivation er meget større, når det er en praktisk virkelighed, de selv tager med ind i teorilokalet.
- Vi har selvfølgelig designet opgaven, og vi har en agenda for, hvad de skal have med tilbage. Men det er meget vigtigt at indbygge noget valgfrihed i opgaven. Når jeg så hjælper dem med at analysere, finder de ud af, at de faktisk har værdifuld viden med fra den praktiske virkelighed, som vi kan analysere og diskutere.
- Jeg har haft flere elever, som – et halvt år efter de stoppede – har skrevet til mig, at ”Nis, jeg er faktisk lige startet på SDU eller på KU, fordi jeg synes, at forvaltningsstoffet var så spændende”.
