Begrundelser for fyringer rammer hårdt
Du er den, der bedst kan undværes.
Sådan lyder en af de mest brugte formuleringer, når ledelser begrunder en af de fyringer, der har været mange af på Uddannelsesforbundets område den seneste tid.
Selvom afskedigelserne reelt skyldes færre elever og kursister, følger der i den skriftlige opsigelse argumenter for, at det netop er den ene lærer fremfor kollegaen, som ikke længere skal arbejde på skolen. Og det er her, der står, at de bedst kan undværes, ikke er omstillingsparate eller mangler samarbejdsevne, fortæller Erling Kure, der er konsulent i Uddannelsesforbundet.
Sammen med sine kolleger har han behandlet flere end 140 sager om afskedigelser alene på FGU-området siden sommerferien 2021. Også blandt VUC-lærerne har der været en række fyringer det seneste år.
- De fleste kan acceptere en begrundelse om, at der mangler elever eller kursister, og at skolen derfor er nødt til at skære ned, men når noget i de mere personlige begrundelser ikke giver mening, begynder de at spekulere og bliver selvfølgelig kede af det, siger Erling Kure.
Både fyring og begrundelse rammer hårdt
Det sker ofte, når der i brevet om opsigelsen er ridset en række kriterier op, som ikke er konkrete og neutrale.
- Så kan der stå, at man er vurderet ud fra, om man er omstillingsparat, engageret, stabil og flere andre subjektive betragtninger. Det kan meget let få modtageren til at tænke på alle de personlige kvalifikationer, og hvad man så åbenbart mangler. Det er unødvendigt, siger Erling Kure.
En fyring er ikke nem at håndtere. Alligevel kan man forsøge at gøre det nemmere for sig selv. Her er en række gode råd fra krise- og erhvervspsykolog Louise Dinesen.
Sådan kommer du videre efter en fyring:
Husk at følelsen ændrer sig
Tabsoplevelser er ikke evige. I begyndelsen kan man være påvirket af chok, overraskelse og stærke reaktioner som søvnløshed, apati og tilbagetrukkethed. Men ofte vil disse følelser og tilstande ændre sig efter nogle dage og uger.
Opsøg andre mennesker
En af de mest beskyttende faktorer, vi har som mennesker, er at være sammen med andre. Det er oftest, når vi mindst gider, at vi har mest brug for at se andre eller lave en aktivitet. Så har du en hobby – og især en, du dyrker med andre – så få det gjort.
Planlæg at arbejde med følelserne
Nogle bearbejder følelserne i bestemte tidszoner på dagen – så ved hjernen, at der er plads til at tænke, reagere og planlægge for eksempel mellem klokken 14 og 16. Hjernen kan godt forstå denne afgrænsning.
Brug dine erfaringer
Når du er kommet dig over det værste chok, kan du bruge dine tidligere erfaringer. Spørg for eksempel dig selv:
- Hvordan har jeg tidligere håndteret svære situationer i mit liv, og hvad hjalp mig videre?
- Har jeg andre erfaringer fra tidligere, jeg kan trække på nu?
- Hvem giver det mig energi at være sammen med, og kan jeg lave en aftale med den/dem for at få mod på den kommende tid?
Det er helt naturligt, at både fyringen i sig selv og begrundelsen for fyringen rammer hårdt, forklarer krise- og erhvervspsykolog Louise Dinesen.
- Vi har alle en indbygget social eksklusionsangst. Vi er eksistentielt afhængige af at høre til i fællesskaber, så når vi trues på vores tilhørsforhold, producerer det en grundlæggende angst og et ubehag. Når eksklusionen så ligefrem handler om den enkeltes utilstrækkelighed og identitet, er truslen endnu mere faretruende, siger hun.
Skolerne har styr på reglerne
Generelt har skolerne godt styr på reglerne og processerne omkring afskedigelser, fortæller Erling Kure.
- De ved godt, at man ikke bare sender en opsigelse i E-Boks eller på SMS. Der er møder om afskedigelserne i samarbejdsudvalg, og lederne overbringer ofte det svære budskab personligt, fortæller han.
Alligevel hjælper det ikke altid den enkelte lærer, som er indkaldt til møde for at få overrakt det høringsbrev, der i det offentlige går forud for en fyring. Her står der, at ledelsen planlægger at afskedige en – og hvorfor.
- Så stiller læreren måske en masse spørgsmål, som ledelsen ikke kan eller vil svare på. Der kommer ikke meget ud af det, så nogle gange bliver pinen trukket unødigt ud, selv om intentionerne er gode, siger Erling Kure.
Han opfordrer ledelserne, der skal afskedige, til at forberede både processen og de skriftlige begrundelser særdeles grundigt:
- Man skal undgå at give den fyrede unødvendig anledning til at tro, at det handler om manglende kvalifikationer eller små ting, som at man skældte chefen ud i sidste uge. Ordene i et høringsbrev sætter mange tanker i gang.
En fyring gør næsten altid ondt
Krise- og erhvervspsykolog Louise Dinesen er enig.
- Arbejdspladserne skal sørge for, at der i forbindelse med opsigelser skabes værdige og ordentlige forhold og forløb. Det er et etisk ansvar, vi har for hinanden som mennesker. Arbejdspladserne skal sikre, at vi behandler opsagte med respekt og værdighed, siger hun.
Erhvervspsykologen tilføjer, at netop etik er et kodeord, hvis en arbejdsplads skal sikre en værdig opsigelse.
- Hvis man i opsigelsesforløb kan sikre, at den ansatte har en oplevelse af mening og værdighed, kan man sikre mestring af situationen og forebygge belastningsreaktioner, siger hun.
Uanset hvordan ledelsen bærer sig ad, vil en fyring dog næsten altid gøre ondt.
- Kroppen reagerer naturligt på en unaturlig situation i omgivelserne, hvor der er opstået en trussel. Det er et sundt tegn og en vejviser, at vi reagerer. Men vi kan arbejde med at acceptere vores reaktioner og søge sparring og støtte hos de mennesker, der holder af os, siger Louise Dinesen.
Hvad kan jeg gøre som kollega
Du har måske oplevet, at en kollega er blevet fyret. Det er en svær situation, hvor man gerne vil gøre det rigtige. Men hvad er det? Louise Dinesen peger på, hvordan du kan støtte din fyrede kollega.
- Det værste, man kan gøre som kollega, er ikke at gøre noget. Det er altid en god idé at række ud og tilbyde sin hjælp og støtte, men også at lade det være op til den enkelte, hvor meget der skal tales.
- Som kollega er det vigtigt at undgå overinvolvering. Så kan man komme til at forstørre de svære følelser. Omvendt skal man heller ikke blive for kynisk og ufølsom og ende med at sige sætninger som: ”Det er ikke så slemt”.
- Prøv i stedet at være rolig. Stil åbne spørgsmål og lyt og forsøg at skabe en afbalanceret samtale om det skete og oplevede. Man kan ringe til den tidligere kollega i dagene efter en fyring og høre, hvordan det går.
- Endelig kan det være en hjælp i en senere jobsøgning, at tidligere kolleger stiller deres netværk til rådighed. De har ofte kontakter ind i brancher og jobområder, som er relevante for den opsagte. Det kan være svært for afskedigede medarbejdere selv at række ud, og netop der kan tidligere kolleger komme den enkelte i forkøbet ved at tage initiativ til at skabe kontakter, videresende et CV eller åbne døren for dialoger og møder.