2024 har ringet: Eleverne vil respekteres af lærerne
En lærer på en erhvervsskole kommer med en joke. Han beder først en kvindelig elev om ’lige at lukke ørerne’. Så spørger han ud i klassen, hvorfor kvinder har bryster, og svarer selv: ”Fordi ellers er der ikke nogen, der gider tale med dem”.
Episoden er fortalt af en kvindelig elev i en analyse af seksuel chikane på erhvervsuddannelserne fra Institut for Menneskerettigheder.
Hendes oplevelser er ikke en enlig svale. Instituttets analyse viser, at mere end hver fjerde kvindelige erhvervsskoleelev under 18 år oplever uønsket seksuel opmærksomhed, mens de går på skolen. Værst ser det ud på de uddannelser, hvor kvinderne er i mindretal, men også mandlige elever inden for mere kvindedominerede uddannelser har i stort omfang haft de samme oplevelser.
Analysen er baseret på de årlige trivselsmålinger fra 2022, hvor i alt 40.000 elever har svaret. Den høje andel gør det svært at ignorere, at der er en stor udfordring.
– På arbejdspladser har der især efter #metoo været mange kampe for at få en accept af, at vi skal behandle hinanden med respekt og respektere hinandens grænser. Der er dog noget, der tyder på, at der ikke har været den samme bevægelse i beskyttelsen af eleverne på uddannelsesstederne, siger ligebehandlingschef Rasmus Brygger fra Institut for Menneskerettigheder om analysens tal.
Om analysen
Hvem oplever især problemerne?
- Hver syvende elev på erhvervsskoler oplever uønsket seksuel opmærksomhed fra andre elever eller ansatte på deres skole.
- Andelen af henholdsvis mænd og kvinder, som har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, er nogenlunde lige stor.
- Omfanget er størst for kvinder på de mandsdominerede uddannelser, hvor omkring hver tredje kvinde har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed (29 procent) sammenlignet med omkring hver sjette mand (16 procent).
- Jo yngre eleverne er, jo større er andelen, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på skolen. For kvinder på 17 år eller yngre er det omkring hver fjerde elev (28 procent), og for mænd i samme aldersgruppe er det godt hver femte (22 procent).
- Minoritets-etniske mænd oplever i højere grad end etnisk danske mænd uønsket seksuel opmærksomhed – særligt inden for kontor, handel og forretningsservice.
Hvor er det værst?
På ’Teknologi, byggeri og transport’, hvor kvinder kun udgør ti procent, har hver fjerde kvinde oplevet seksuel chikane (24 procent) og hver syvende mand (15 procent).
På ’Omsorg, sundhed og pædagogik’, hvor det er mændene, der kun udgør ti procent, har hver sjette mand oplevet seksuel chikane (16 procent) mod hver niende kvinde (11 procent).
På hovedområdet ’Fødevarer, jordbrug og oplevelser’, hvor mænd udgør 55 procent, er det hver fjerde kvinde og omkring hver sjette mand (18 procent), der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed.
På ’Kontor, handel og forretningsservice’, hvor der er en lille overvægt af kvinder med 58 procent, er tal for kvinder og mænd relativt ens: 16 procent kvinder og 18 procent mænd.
Vær åben og nysgerrig
Det er læreren, der slår tonen an. Og hvis han eller hun tillader – eller selv slår – en sexistisk, ekskluderende værkstedsjargon an i klassen, bliver det let normen. Derfor spiller læreren en afgørende rolle i forhold til undervisnings- og læringsmiljøet – og i forhold til at inkludere alle elever.
Men er eleverne måske også blevet lidt for ’sarte’ i dag?
– Det kan meget vel være, at elevernes grænser er rykket, og at det kan virke sart for nogle. Men bottomline er, at man skal respektere hinandens grænser. Det skal man på en arbejdsplads, og det skal man på en uddannelsesinstitution, svarer Rasmus Brygger.
For der er regler på området. Og hvis en elev føler sig krænket af noget, en lærer siger eller gør, så ER vedkommende krænket. Bum. Den er ikke længere. Men selv om reglerne på området kan være svære at navigere i, fordi de er fordelt på tre-fire lovgivninger, har Rasmus Brygger et mere universelt råd til lærere:
– Som lærer skal man tage udgangspunkt i, at alle skal være der. Derfor skal man være åben og nysgerrig over for, at andre kan have andre grænser end en selv – på tværs af generationer og køn, understreger han.
Fire love beskytter elever mod seksuel chikane
Elever under en erhvervsuddannelse veksler mellem at gå på skole og være i lære. Derfor er deres beskyttelse mod seksuel chikane dækket af fire forskellige sæt af love, som overlapper hinanden og har hver deres formål, administration og håndhævelse. Det drejer sig om ligebehandlingsloven, erhvervsuddannelsesloven og undervisningsmiljøloven. For erhvervsskolelever i lære gælder arbejdsmiljøloven.
Bliver ikke efterlevet på skolerne
Helt overordnet er det skolens ledelser, der har et særligt ansvar for at skabe et chikanefrit undervisningsmiljø.
Undervisningsmiljøloven er en pendant til arbejdsmiljøloven for arbejdspladser. Og ifølge den skal ledelsen sørge for, at der er et psykisk og fysisk forsvarligt undervisningsmiljø:
– Skolen har faktisk et særligt ansvar for at forebygge seksuel og etnisk chikane. Det står bare ikke særligt klart eller eksplicit. Derfor er vores anbefaling, at det bliver skrevet tydeligere ind i undervisningsmiljøloven, at skolen har en pligt til at sikre et godt undervisningsmiljø fri for seksuel chikane, chikane og diskrimination, understreger Rasmus Brygger.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er blevet spurgt om samme emne på de videregående uddannelser og svaret, at loven ikke behøver blive lavet om, men at det er et ledelsesmæssigt ansvar at sikre et godt undervisningsmiljø. ”Det indebærer også et godt psykisk miljø, som er fri for seksuel chikane og krænkelser”.
Er det ikke godt nok?
– Det er vi enige med ministeren i. Men efter vores vurdering er det bare ikke noget, skolerne er opmærksomme på, fordi det ikke står så tydeligt, svarer Rasmus Brygger.
Hvad er seksuel krænkelse?
”Enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.” Ligebehandlingsloven § 1, stk. 6, og ligestillingsloven § 2a, stk. 3.
”Krænkende handlinger kan forekomme som seksuel chikane. Krænkende handlinger af seksuel karakter er al form for uønsket seksuel opmærksomhed og kan fx være: Uønskede berøringer, uønskede verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle vittigheder og kommentarer, uvedkommende forespørgsler om seksuelle emner eller visning af pornografisk materiale.” Arbejdstilsynets vejledning 2019 om krænkende handlinger på arbejdspladsen.
Klagemulighed bliver ikke brugt
Skolerne har efter undervisningsmiljøloven pligt til at reagere på oplysninger om problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Men da seksuel chikane ikke er eksplicit nævnt i loven, er det usikkert, om eleverne er beskyttet efter denne lov. Her træder ligebehandlingsloven dog ind. Ifølge den er der ingen tvivl om, at eleverne er beskyttet mod seksuel chikane på skolen. Og derfor kan skolerne gøres ansvarlige, hvis en elev udsættes for seksuel chikane, når eleven er på skolen, lyder det fra Institut for Menneskerettigheder.
Hvis skolerne ikke overholder det, kan eleven klage til skolen. Og hvis eleven ikke er tilfreds med skolens afgørelse, har skolen pligt til at indsende sagen til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM), som i sidste ende kan give skolen et påbud. Selv om så højt et antal elever ifølge trivselsundersøgelsen har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsuddannelser, er der bare meget få, som når til denne klageinstans – Den Nationale Klageinstans mod Mobning i DCUM.
Siden 2017 og frem til i dag har man kun haft 13 klagesager om erhvervsskoler. Ti af dem har DCUM sendt til skolen, som i første omgang bliver bedt om at træffe afgørelse. Tre af sagerne er blevet behandlet af klageinstansen, men alle afvist. Den ene, fordi eleven på klagetidspunktet ikke længere gik på skolen. Den anden, fordi man afgjorde, at skolen skulle have lavet en undersøgelse af, om der foregik mobning eller lignende. Men da klassen var opløst på afgørelsestidspunktet, blev der ikke lavet et påbud. Den tredje blev afvist, fordi klager ikke først havde henvendt sig til skolen.
”Hvad grunden er til, at vi ikke har haft flere sager vedrørende erhvervsskoler, er svært at svare på. Dog kan en mulig forklaring være, at mange ikke er klar over, at der findes en sådan klageadgang”, svarer juridisk specialkonsulent i DCUM, Maria Agnethe Andersen, i en mail til Uddannelsesbladet.
Og det er præcist dét, der er problemet, mener Rasmus Brygger fra Institut for Menneskerettigheder. De unge er i tvivl om, hvor de kan gå hen og få hjælp.
– Dét er erhvervsskolerne forpligtede til at vejlede om. Det forudsætter bare, at man ved, hvor man kan gå hen, siger han og peger på, at der faktisk er flere steder – blandt andet instituttets diskriminationslinje, som er et tilbud om juridisk rådgivning.
Arbejdsmarkedets parter danner alliance
Efter Institut for Menneskerettigheders analyse om omfanget af uønsket seksuel opmærksomhed på erhvervsuddannelserne har DA, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, DEG, og FH dannet en alliance. Her sidder Uddannelsesforbundets næstformand, Henrik Dyrby Mogensen, med. Han oplyser, at man er enige om at tage undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder alvorligt og arbejde videre med den, men at der endnu ikke er kommet konkrete udspil fra alliancen.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har også netop udarbejdet en vejledning til lærlinge og elever på erhvervsuddannelserne, der skal informere, støtte og guide elever, som har været udsat for krænkende handlinger. Skolerne får ligeledes en vejledning, der blandt andet forklarer virksomhedernes og skolernes ansvar og giver gode råd til, hvordan man kan støtte elever, hvis de har været udsat for krænkende handlinger i deres oplæringsvirksomhed.
