2 ud af 3 VUC’er kører med minus
Efter at VUC’erne i en længere årrække har kunnet fremvise sunde regnskaber, er et flertal af dem nu ramt af røde bundlinjer.
De seneste to år har landets 24 VUC’er kørt med et samlet tocifret millionminus. Og i 2019 måtte i alt 17 ud af landets 24 VUC notere et underskud. Samlet for alle VUC’erne løb underskuddet op i 49,2 millioner kroner, ligesom deres samlede overskudsgrad – der viser hvor gode skoler er til at tilpasse omkostninger til indtægter – lå på minus to.
Det viser en gennemgang af VUC’ernes nyligt offentliggjort regnskaber, som Uddannelsesbladet har foretaget.
VUC’ernes økonomi de seneste fem år
I 2019 havde 17 ud af 24 VUC'er underskud på bundlinjen med et samlet ordinært årsresultat på minus 49,2 millioner kroner og en overskudsgrad på minus to, viser de nyligt offentliggjorte regnskaber for 2019.
I tabellen her kan du se, de samlede årsresultater og den samlede overskudsgrad for VUC’erne de seneste fem regnskabsår.
- Konsekvensen er, at VUC’erne bliver nødt til at spare på medarbejdere og bygninger. Og når vi gør det, bliver vores undervisning selvfølgelig presset på kvaliteten, pointerer Stig Holmelund Jarbøl, der er medlem af interesseorganisationen Danske HF & VUC’s bestyrelse.
Ramt af en række besparelser
Ifølge Stig Holmelund Jarbøl er der tre årsager til udviklingen fra sorte til de røde bundlinjer.
For det første at VUC’erne især siden 2016 er blevet underlagt massive besparelser. VUC’erne har – ligesom alle uddannelser – indtil sidste år skullet spare to procent om året på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Dertil kommer, at skiftende regeringer har skåret yderligere to procent om året på blandt andet VUC’erne i form af finansiering af EUD-reform og FGU-reform.
- Konsekvensen er, at VUC’erne bliver nødt til at spare på medarbejdere og bygninger. Og når vi gør det, bliver vores undervisning selvfølgelig presset på kvaliteten, pointerer Stig Holmelund Jarbøl, der er medlem af interesseorganisationen Danske HF & VUC’s bestyrelse.
Ramt af en række besparelser
Ifølge Stig Holmelund Jarbøl er der tre årsager til udviklingen fra sorte til de røde bundlinjer.
For det første at VUC’erne især siden 2016 er blevet underlagt massive besparelser. VUC’erne har – ligesom alle uddannelser – indtil sidste år skullet spare to procent om året på grund af det såkaldte omprioriteringsbidrag.
Dertil kommer, at skiftende regeringer har skåret yderligere to procent om året på blandt andet VUC’erne i form af finansiering af EUD-reform og FGU-reform.
Hertil kommer krav til skolernes indkøb. I det forslag til næste års finanslov, som netop nu forhandles i Folketinget, lægges der således op til, at der skal foretages den fjortende effektivisering af indkøb hos VUC’erne.
Oveni i alt det har VUC’erne skullet skære omkring en tredjedel af deres udgifter til såvel fjernundervisning som ordblindeundervisning.
- Så over en fireårig periode er der fjernet 16 procent af de tilskud, som VUC’erne skulle have fået, sammenfatter Stig Holmelund Jarbøl.
Antallet af kursister er faldet
Politisk besluttede besparelser er dog ikke det eneste forhold, som har betydet, at VUC’ernes indtægter er faldet.
For det andet har VUC’erne nemlig sideløbende oplevet et fald i antallet af kursister. Og det har medført et fald i det tilskud skolerne får i form af taxameter-penge.
- Samlet har det desværre ført til en lang række afskedigelser. Heldigvis er medarbejderne godt beskyttede ved afskediger i form af opsigelsesvarsler. Men rent økonomisk er det endnu en udfordring, fordi det betyder, at der er et efterslæb på seks måneder, hvor vi ikke får tilskuddene fra taxametrene, men stadig har lønomkostningerne, fortæller Stig Holmelund Jarbøl.
FGU har taget kursisterne men ikke bygningerne
Det tredje forhold der har presset VUC’erne er et fald i antallet af kursister. I årene efter finanskrisen havde VUC’erne ellers fremgang i antallet af kursister, men som følge af højkonjunkturen, som startede i 2016, faldt aktiviteten igen.
Dertil kommer, at VUC’erne i august sidste år skulle overdrage medarbejdere og kursister til FGU.
- Det har betydet, at vi står tilbage med en bygningsmasse og en administrations-setup, der i virkeligheden er gearet til større skoler, end vi i dag har. FGU ønskede ikke at overtage vores bygninger, forklarer Stig Holmelund Jarbøl, der til dagligt er rektor for HF & VUC Fyn.
Alene på hans VUC-institution er antallet af årskursister faldet fra rundt regnet 4.500 til 3.500. Omkring halvdelen af det fald skyldes ifølge Stig Holmelund Jarbøl kursister, der er begyndt på en FGU i stedet for på hans instiution.
Halvtomme lokaler i mindre byer
Faldet i kursister har medført, at man på mange af VUC-institutionernes mindre afdelinger sidder tilbage med mindre hold.
- Så vi skal stadig betale for et helt klasselokale og en hel lærer, men har kun et halvt hold at fylde klassen med. Det har især ramt de mindre byer. Vi kan ikke sælge halve bygninger, og vi kan nøjes med at leje halvdelen af en bygning, påpeger Stig Holmelund Jarbøl.
På HF & VUC Fyn, der har undervisning i otte byer, har både ejer og lejer bygninger.
Kunne ikke forudse politiske beslutninger
At VUC’erne for andet år i træk kører med en negativ overskudsgrad, rejser imidlertid spørgsmålet, om de har været gode nok til at tilpasse sig udviklingen.
Ifølge Stig Holmelund Jarbøl har udfordringen for VUC’erne været, at de – ud over massive besparelser og nedgang i aktiviteten – er blevet ramt af to store reformer.
- Både erhvervsskolereformen og FGU-reformen er i vid udstrækning finansieret af VUC. Det er politiske beslutninger, som vi ikke ville kunne have set komme længe forud for, at de blev vedtaget, mener Stig Holmelund Jarbøl.
Minister: Har tilført ekstra midler
Sidste år advarede Danske HF & VUC da også om, at 13 VUC-afdelinger rundt om i landet var lukningstruede, fordi der var under 100 årskursister tilmeldt. Regeringen har imidlertid heller ikke siddet advarslen overhørig.
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fremhæver, at regeringen som noget af det første den gjorde, efter at den var blevet valgt, fjernede omprioriteringsbidraget på alle uddannelse. Desuden afsatte den som en særlig saltvandsindsprøjtning 50 millioner kroner over en fireårig periode til de lukningstruede VUC-afdelinger.
- Det gjorde vi, fordi vi mener, at alle skal have gode muligheder for at videreuddanne sig, uanset hvor i landet de bor, forklarer Pernille Rosenkrantz-Theil i en skriftlig kommentar til Uddannelsesbladet.
Hidtidige redningskranse er ikke nok
Redningskransen til de lukningstruede VUC’er betyder, at de kan søge i en pulje på 12,5 millioner kroner om året i perioden 2020 til 2023. Men i juli var der blevet søgt om 27 millioner kroner alene for i år, fremgår det af et skriv fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), som Uddannelsesbladet har fået indsigt i.
Desuden har Folketinget afsat en pulje til tilpasninger af bygninger på 25,1 millioner kroner i 2020. Men også her er der langt fra lige så mange penge, som der bliver søgt om. I alt 14 VUC’er har søgt om samlet 43,3 millioner kroner, fremgår det af et andet skriv fra STUK, som Uddannelsesbladet har fået indblik i.
Ifølge Danske HF & VUC er regeringens tiltag derfor langt fra tilstrækkelige.
- Når man ser på, hvor meget mere, der er blevet søgt, end der er blevet tildelt, viser det meget godt, at de her puljer kun dækker måske en tredjedel af behovet. Og i virkeligheden vil helst ikke finansieres via puljer, men via aktivitet, påpeger Stig Holmelund Jarbøl.
Minister: Følger udviklingen på VUC’er tæt
Siden advarslen sidste år, er der ifølge Danske HF & VUC desuden kommet 3-4 afdelinger med under 100 årskursister mere til de 13, der i forvejen var lukningstruede.
Børne- og Undervisningsministeren forsikrer dog om, at regeringen er bevidst om, hvilken rolle VUC’erne spiller for samfundet.
- VUC'erne løfter en vigtig samfundsopgave ved at tilbyde uddannelse til voksne, der har brug for en ekstra chance eller først senere finder ud af, at de har brug for en uddannelse. Regeringen følger derfor udviklingen og VUC'ernes situation tæt, skriver hun til Uddannelsesbladet.
