Tesfaye: Beskæftigelse kommer også fremover til at fylde mere end uddannelse i integrationen

Det vigtigste er, at vi nu har afskaffet brugerbetalingen på danskuddannelsen. Vi ser en kraftig stigning i aktiviteten og markant flere kunder i butikken hos sprogcentrene. Men man kan nok ikke helt undgå, at der vil være udsving i aktiviteten på sprogcentrene, og dermed også hvor mange der er behov for at have ansat til at undervise i dansk. Asyltallene svinger, og andelen af udenlandsk arbejdskraft i Danmark svinger også med de økonomiske konjunkturer i Danmark. Men det ændrer ikke ved, at vi har en målsætning om, at der er så meget stabilitet, som der kan komme med de givne rammevilkår.

Er det ikke afhængigt af, hvilke tidspunkter man ser på, hvor stor en aktivitetsfremgang afskaffelsen af brugerbetalingen har medført?

Hvis man trækker tallene fra første kvartal 2020 – før vi ændrede loven – var der 10.499, der påbegyndte uddannelsen. Andet kvartal i år – altså efter brugerbetalingen blev afskaffet – var der 18.707. Det er ikke langt fra en fordobling. Jeg er med på, at hvis du rykker det et kvartal den ene eller anden retning, så ser tallene anderledes ud. Men man kan ikke komme udenom, at der er en ret kraftig stigning i antallet af selvforsørgende udlændinge, som er påbegyndt en uddannelse, efter at vi har fjernet brugerbetalingen.

Vil det ikke skabe mere stabilitet, hvis man dropper at sende sprogcentre i udbud hvert fjerde år?

Jeg tror, det er ret centralt, at når man køber ydelser hos private virksomheder, så skal man en gang i mellem ud at teste markedet for at sikre sig, at man får mest muligt service – og i det her tilfælde undervisning – for pengene. Det skal selvfølgelig ikke være hvert år eller hvert andet år. Men jeg synes, at det giver meget god mening en gang imellem at have det i udbud. Så behøver kommunerne ikke kun at lægge vægt på økonomi. De kan jo også lægge vægt på andre forhold. Og det kan jeg også se, at der er mange kommuner, der gør. Det gør jo også, at der er ved at blive etableret nogle private sprogcentre, som klarer sig ret godt, og som efterhånden har oparbejdet nogle års erfaring og fået en ret god medarbejderstab op at stå. Det, synes jeg, er godt. Hele etableringen af udbud har været med til at reducere det offentliges udgifter til danskuddannelse ret markant. Og det er trods alt også ret vigtigt at holde fast i.

Kan du forstå, hvis der er nogle, som mener, at regeringens forslag om at afskaffe modul 6 på Danskuddannelse 1 er symbolpolitik?

Der er ikke noget symbolpolitik i det. Det er et forslag, som støttes fagligt af SIRI, som er styrelsen, der har ansvaret for danskuddannelserne. SIRI har over for mig peget på, at der er en udfordring med gennemførelsen af uddannelsen. For mange er niveauet ret højt. Man skal huske på, at målgruppen for Danskuddannelse 1 er kursister, som er analfabeter inden for det latinske alfabet, og der er endda nogle af dem, som ikke kan læse og skrive på deres eget modersmål. Der er niveauet bare forholdsvist højt, og det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor har vi foreslået en mindre omlægning, så uddannelsen er tilpasset målgruppen bedre.

Så ambitionsniveauet for uddannelsen er for højt?

Vi foreslår at fjerne modul 6 på Danskuddannelse 1, så uddannelsen slutter ved modul 5. Det ændrer ikke på, at meget dansk lærer man ikke på skolebænken, men ude på en arbejdsplads blandt kolleger. Men jeg skal understrege, at det stadig bare er et forslag, som på ingen måde er forhandlet hjem, og jeg ved ikke, hvor det lander henne.

Ser du danskuddannelsen som en gulerod i din integrationspolitik?

Det vil jeg ikke sige. Vi forestiller os faktisk ikke, at danskuddannelse hverken skal fylde mere eller mindre i den kommende integrationspolitik. Når folk kommer til Danmark, vil de som udgangspunkt blive mødt af et krav om 37 timers aktivering om ugen. En del af den aktivering vil skulle foregå som danskuddannelse på et sprogcenter. I det omfang man møder op, vil man få ydelse for de danskuddannelsestimer. Jeg tror faktisk, at det vil være med til at få reduceret noget af det fravær på danskuddannelserne, vi ser i dag. Så jeg tror, at flere udlændinge vil lære mere dansk.

Hvad vægter du højest i forhold til integration – danskuddannelse eller tilknytning til arbejdsmarkedet?

Integration handler om tre ting: Man skal lære sproget, man skal få sig et arbejde, og man skal tilslutte sig de værdier, der er i samfundet. De er gensidigt afhængigt af hinanden. Det er lettere at tilslutte sig vores værdier og kultur, hvis man lærer vores sprog, fordi vores sprog er den vigtigste kulturelle markør. Det er lettere at få et arbejde, hvis man kan vores sprog. Men omvendt er det også lettere at lære vores sprog, hvis man har et arbejde. Så jeg er meget påpasselig med at lave en rækkefølge, for så ender man med, at folk er på skolebænken i årevis, før de får sig et job. Jeg vil hellere appellere til, at man får sig et job så hurtigt som muligt og sideløbende lærer dansk. Jeg siger altid til sprogcentrene: ”Husk nu på, at man altså godt kan arbejde i Danmark uden at lære dansk”. Og til arbejdsgiverne siger jeg altid: ”Husk nu på også at have ambitioner på jeres ansattes danskkundskabers vegne.”

Men vægter du ikke det, at få folk ud på arbejdsmarkedet højere end at give dem uddannelse?

Der har været en bevægelse i dansk integrationspolitik i efterhånden en del år, hvor beskæftigelse er kommet til at fylde noget mere.

Vil du fastholde den tendens?

Det har vi tænkt os at fastholde. Vi kommer ikke til at foreslå, at der skrues ned for danskuddannelsen. Men vi har heller ikke noget ønske om, at der skrues op. Man skal dog huske på, at det, vi taler om her, er antallet af timer, som folk tilbydes som del af deres integrationsprogram. Men mængden af undervisningstimer, der er gennemført på de danske sprogcentre det seneste år, er steget kraftigt. Så vi bruger fra statens side flere penge på danskuddannelse.

Hvor mange timer til danskuddannelse vil der være i de såkaldte nyttejob, regeringen foreslår, hvor der skal være et krav om aktiveringen af 20.000 ledige indvandrere med en arbejdspligt på 37 timer om ugen?

Det afhænger lidt af, hvilke grupper vi taler om. Der er nogle grupper, som har helt ned til en time om ugen, mens andre har tocifrede timetal om ugen. De, der lige er kommet til Danmark, er dem, som vi i dag har mest danskuddannelse til. Og det er også dem, som vi forestiller os, også i fremtiden skal have mest danskuddannelse. Vi har ikke noget ønske om at skrue timetallet ned eller op. Så det er mere et spørgsmål om, at der vil være mere nyttejob-indsats, end vi ser i dag. Og så vil fremmødet – også på sprogskolerne – blive knyttet til deres ydelse.

Vil det være tilfredsstillende, hvis det bliver til faste job for 250 af de 20.000 i nyttejob, således som Finansministeriets beregninger anslår?

Det er en forsigtig vurdering fra Finansministeriet, som siger, at arbejdsudbudseffekten er cirka 250, hvis man gennemfører den lovgivning, vi foreslår. Men jeg vil ikke selv være tilfreds, hvis vi om nogle år ser tilbage, og der kun er 250 flere, som er kommet i job. Den politiske ambition er højere. Men det er vigtigt at sige, at det er nyt land for os politisk og dermed også nyt land for Finansministeriets regnemaskine. Og derfor er det også en meget forsigtig vurdering. Spørgsmålet er, hvor mange der vil sige, at de hellere vil ud i en økonomi, hvor der er en højkonjunktur, frem for at deltage i et aktiveringsprogram. Jeg tror, der er stor forskel på dem, som har været her i mange år og er groet lidt fast i kontanthjælpen og meget langt væk fra arbejdsmarkedet, og nogle af de forholdsvist nyankomne, som alt andet lige er mere ressourcestærke.

Vil regeringen sikre, at nyttejobbene bliver overenskomstdækkede?

De vil ikke være overenskomstdækkede. Men ligesom vi i dag har nogle vilkår omkring nyttejobbene, der gør, at de ikke må fortrænge ordinær arbejdskraft, så vil vi også fremadrettet have sådanne regler. Vores erfaring er, at der ikke er så mange problemer med at fortrænge ordinært arbejde. Jeg tror, den største udforing bliver at få etableret tilstrækkeligt mange nyttejob med tilstrækkelig kvalitet og indhold.

Hvordan spiller nyttejobbene sammen med regeringens ønske om at gå i gang med de såkaldte andengenerationsreformer, som skal se på langsigtede løsninger for, hvordan flere skal komme i arbejde – er det ikke to modsatrettede tilgange?

Vi regner med, at Nina Smith, som står i spidsen for regeringens kommission for andengenerationsreformer, kommer med nogle bud på integrationsområdet henimod efteråret 2022. Der har jeg forventninger om og forhåbninger til, at der kommer noget, vi politisk kan lade os inspirere af. Men vi kommer ikke til at stå stille på integrationsområdet ind til da. Jeg har dels et ønske om at forlænge den nuværende integrationsgrunduddannelse (IGU, red.) – ellers udløber den til sommer – dels har vi forslaget omkring 37-timers aktivering. Og der kommer også andre forslag her hen over vinteren.

Vil det rykke ved regerings politik, hvis Nina Smiths kommission udtrykker bekymring for, hvilke konsekvenser udlicitering har for niveauet af undervisningen, man kan levere på sprogskolerne?

Den evaluering af danskuddannelsen, som blev gennemført for noget tid siden (rapport fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fra 2017, der blandt andet konkluderede, at gode danskkundskaber er afgørende for tilknytningen til arbejdsmarkedet, red.), læste vi selvfølgelig med interesse. Men der var ikke noget i den, som fik os til at tænke, at vi skulle stoppe de licitationer, vi har på danskuddannelsesområdet. Men det er klart, at hvis der fra Nina Smiths kommission kommer anbefalinger om at ændre strukturen eller betalingsmodellen på danskuddannelsesområdet, kommer vi også til at læse det med stor interesse. Vi har bedt kommissionen om at lukke øjnene for, hvad der kommer af politisk debat og støj fra dag til dag på Christiansborg og forholde sig nøgterne til, hvordan vi kan forbedre integrationen.

Hvordan vil du sikre, at afgangsniveauet fra sprogcentrene er tilstrækkeligt til, at kursisterne efterfølgende kan klare sig på videre uddannelser som eksempelvis VUC og erhvervsuddannelserne?

Formelt skulle overgangene nogenlunde matche hinanden, så det er muligt for folk at begynde på en grunduddannelse på en erhvervsskole eller på HF på VUC. Men jeg kan forstå på nogle af sprogcentrene, at der reelt set er lidt et gab. Det må jeg følge op på med Børne- og Undervisningsministeriet. Men nærmere kan jeg ikke komme det lige nu.

Vil det ikke give mening at flytte danskuddannelserne over i Børne- og Undervisningsministeriet?

Jeg er ikke religiøs omkring, hvor tingene er placeret henne. Men jeg er også skeptisk ved, at ændringer af strukturer i sig selv er løsninger. Jeg synes nogle gange, at der er en tendens til, at vi bureaukrater, der arbejder i det politiske system, tror, at hvis vi flytter rundt på ting, så løser problemerne sig. Men sådan er det jo sjældent.