Sproglig støtte hjælper SOSU-elever gennem uddannelse

Et sprog, man ikke får på skolen

- Hvordan ville du præsentere din beboer på et morgenmøde? Er du bekymret? Hvordan vil du arbejde sundhedsfremmende og forebyggende med beboeren?

Spørgsmålene fra underviser Charlotte Rye er mange – og Denize bliver hele tiden bedt om at uddybe, forklare, gentage og bevise, at hun forstår ordets egentlige mening.

På plejehjemmets lille kontor kæmper Denize for at svare fyldestgørende, men må indimellem udbryde ”jeg ved det, men jeg kan ikke forklare det på dansk”.

Men så tager de en runde mere, og efterhånden kan hun også sætte ord på, hvad ”personlig pleje”, ”utilsigtet hændelse” eller ”sundhedstilstand” konkret dækker over. Det er helt nødvendigt i arbejdet, hvor hun skal dokumentere, beskrive og reflektere fagligt med sine kolleger – men det er ikke et sprog, Denize og andre elever har haft mulighed for at tilegne sig på deres vej til SOSU-uddannelserne, lyder det fra sprogkonsulent Cathrine Matarese fra Uddannelse København, som står bag indsatsen.

Skræddersyet – og målrettet praksis

Hun forklarer, at hele pointen med sprogstøtten netop er at klæde eleverne på til at klare de sprogbrugssituationer, som de står overfor i praksis.

- Kan de ikke det, er det så meget, der kan gå galt. Og hverken hverdags- eller fagsproget dækker helt de sproglige behov, eleverne møder i praksis, Derfor skal sprogstøtten være individuelt tilrettelagt – og tage udgangspunkt i det, eleven har brug for i de helt konkrete arbejdssituationer.

Sprogstøtten bliver skræddersyet til den enkelte elev gennem screening og individuel samtale. Og, advarer sprogkonsulenten, sprogstøtteundervisernes kompetencer er helt afgørende, hvis eleverne skal lære det, de skal.

Kræver særlige undervisere

Fra projektets start har der været helt klare krav til undervisernes kompetencer.

- Man skal ikke tro, enhver kan undervise i det her. Det kræver en helt særlig faglighed, som du ikke har, hvis du er læreruddannet eller kun har læst dansk på universitet, og som du heller ikke kan opnå som erhvervsskolelærer med et sidekursus, pointerer sprogkonsulenten fra Københavns Kommune.

Kravene til underviserne er derfor, at de skal have en master i dansk som andetsprog eller tilsvarende, mindst fem års erfaring fra en sprogskole samt et ”funktionelt sprogsyn”, så de kan undervise ude på oplæringsstederne uden tavle og lærebøger.

- Man er nødt til at være dansk som andetsprogsunderviser. Og vi kan se, at de krav, vi har stillet til underviserens kompetencer, har vist sig i den store progression og fastholdelse, som vi oplever, lyder det fra Cathrine Matarese.

Det tager tid at lære sprog

Hun peger på, at en anden væsentlig faktor for projektets succesrate er, at der har været en grundlæggende forståelse og accept af, at det tager tid at lære sprog.

Det er et stort arbejde for målgruppen både at skulle tilegne sig sprog og tage en uddannelse samtidig. Det ved og anerkender vi, lyder det fra sprogkonsulenten.

- Det er derfor, vi tilbyder sprogstøtte i alle oplæringsperioder. For vi kan bare se, at hvis eleverne ikke er nået langt nok i deres tilegnelse af sproget til trods for, at de har de formelle kompetencer med et 02 i dansk og matematik på G-niveau, så bliver det svært, og risikoen for at falde fra stiger.

Derfor kan man heller ikke haste sprogtilegnelsen igennem, lyder pointen.

- Det er detaljerne, der er vigtige i projektets succes. Det er ikke bare at tilbyde sprogstøtte. Det er at give tid, tilrettelægge sprogstøtte, så den foregår på oplæringsstedet og med udgangspunkt i den enkelte elevs sprogbehov. Og så at have fokus på undervisernes kompetence. Dén kombination har givet resultater.

Denize er ikke i tvivl. Sprogstøtten – og Charlotte Rye – har gjort en forskel på hendes vej til at blive ”perfekt til dansk”. Hun føler sig langt mere tryg i sit arbejde nu.