Skriv lettere end du tror
TÆNK, når du tænker.
SKRIV, når du skriver.
REDIGER, når du redigerer.
Det lyder som en enkel og indlysende plan for at fremstille forskelligt skriftligt materiale, og det er forfatterens egne iagttagelser der er afsæt for at skrive en bog med dette tema. De viser nemlig, at “… Alt for mange går i gang med at skrive, før de har overblik over, hvad budskabet i deres tekst er. Og alt for mange begynder at redigere i teksten, rette kommaer og bytte rundt på ord, før teksten er færdig. Det går langsomt og tærer på skrivetilliden”.
Som ved alle andre håndbøger bliver læsningen af “Skriv lettere… “ lidt afdæmpet. Indholdet lever og ånder ved at blive praktiseret, og bliver som teori lidt kedeligt. Dette benspænd overkommer Maria Larsen imidlertid på bedste vis ved den enkle og overskuelige struktur i teksten. Teori? Ja. Men med let pen. Kapitlerne følger forfatterens eget kernebudskab: Forord, Tænk, Skriv, Rediger. Med en enkelt relevant afvigelse om “de sociale medier”. Det både oplyser og styrker troværdigheden.
Forlaget præsenterer bogen som “… fyldt med konkrete værktøjer til alle tre faser af skriveprocessen og masser af eksempler på, at de virker. Forfatteren har samlet en masse gode eksempler fra sine mange skrivekurser for folk fra alle brancher”. Det vil sige anbefalinger, instruktioner og eksempler hentes fra et varieret udbud af sammenhænge, hvor skriftlig fremstilling er aktuel. Det fungerer som god dokumentation for Maria Larsens appel om at “alle kan blive bedre til at skrive, uanset baggrund”.
Den pædagogiske refleksion på materialet “Skriv lettere… “ er for denne anmelder som følger: Nytten og nødvendigheden af gode skrivekompetencer kan ikke overvurderes i et moderne samfund. Både i skolen, på job, blandt venner og i familien er skrivning afgørende. Det er i højere grad end nogensinde før nøglen til et liv som aktiv medspiller- og skaber. Det er et redskab i enhver demokratisk dannelse – og ikke mindst i kontakt med offentlighed og myndigheder.
Blyant eller iPad er forskellige teknologier, men det ændrer ikke på, at skrive færdighed er knyttet til kompetencen “at redigere”. At skrive er andet og mere end grammatik, retningslinjer og systemer. Skribentens kognitive evner inddrages også. At redigere er basis for at forbedre sit niveau. Altså en teknik i dømmekraftens regime – det forstås.
Maria Larsen er meget insisterende i sin anbefaling af at gribe enhver skrivning an med at tænke over, hvad ens budskab er. Her kaldet en “vinkling”, som hele teksten skal kunne rettes mod i den sidste ende. Herefter følger selve skrivningen, hvor man “skriver løs”, “ skriver sig tom” for alle indfald og ideer om budskabet for til sidst at redigere. Først herefter finder teksten sin endelige form.
Forfatteren drysser løbende små udfordrende hints til læseren som:
Hvordan fanger og fastholder jeg læserens interesse?
Er det en ide at få en skrivemakker?
Er det mig eller min læser, der bestemmer, hvordan balancen skal være i teksten?
Kan jeg tro på at øvelse gør mester?
På side 208 citerer Maria Larsen professor i retorik, Christian Kock: “God feedback er konkret, konstruktiv og kærlig” – et udsagn, der ideelt er grundlag og perspektiv for al udviklingsarbejde. Det er tydeligvis også forfatterens egen tilgang til forbedring af kommunikation.