Ny trepartsaftale: Nu skal skolerne finde lærepladserne
Eleverne på landets erhvervsskoler skal ikke stå alene med at finde sig en læreplads. I stedet skal erhvervsskolerne entydigt have ansvaret for at skaffe lærepladser til elever, der ikke selv kan finde en læreplads. Det fremgår af en ny trepartsaftale mellem regeringen, DA, FH, KL og Danske Regioner.
Også de faglige udvalg – hvor arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden sidder – skal spille en markant større rolle i forhold til målsætninger om fremrykning, flere lærepladser og øget tiltrækning af elever. Det skal bidrage til, at der samlet set uddannes flere faglærte i Danmark.
Med trepartsaftalen afsætter man 500 millioner kroner årligt fra 2021 til blandt andet nye såkaldte lærepladsunderstøttende initiativer. Pengene kommer fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB).
Udvalgte punkter til trepartsaftalen
- Skolerne skal sikre, at 60 procent af eleverne har indgået en lærepladsaftale, når de er 15 uger inde i GF2.
- Skolerne skal sikre, at 80 procent af eleverne har indgået en lærepladsaftale, efter 20 uger på GF2.
- Erhvervsskolerne har det entydige ansvar for at fremskaffe konkrete lærepladser til elever, der ikke selv finder en læreplads gennem dialog med virksomheder.
- Skolerne har også et entydigt ansvar for målopfyldelse. De skal intensivere og tilrettelægge deres lærepladsopsøgende, formidlende og matchende indsats fra starten af grundforløbets anden del.
- Der skal være en særlig intensiveret indsats i forhold til frafaldstruede elever og elever, som i slutningen af grundforløbet ikke har fået en læreplads.
- Skolerne skal anvende allerede eksisterende midler til lærepladsopsøgende arbejde.
- Der afsættes 80 millioner kroner årligt til at forhøje skolepraktikydelsen for elever i skolepraktik. Den fordeles henover hovedforløbets år, så forskellen på ydelsen og løn reduceres.
- Ændringerne omfatter alle udbydere af erhvervsuddannelser og implementeres i 2021. De ændringer, der kræver lovændring, træder i kraft 1. januar 2022.
Erhvervsskoler: Opgaven er ikke finansieret
Men selv om skolerne bliver pålagt en række krav om at intensivere deres indsats, følger der ikke penge med direkte til skolerne. I stedet er der lagt op til, at pengene lander hos de faglige udvalg som efterfølgende skal afgøre, hvordan pengene skal fordeles mellem de faglige udvalg selv og de enkelte erhvervsskoler.
Det har mødt kritik hos blandt andet Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L).
- Flere medier har fejlagtigt fået det indtryk, at erhvervsskolerne får tilført 500 millioner kroner om året. Det er desværre ikke tilfældet. Som vi læser aftalen, er alle midler gået til de faglige udvalg, ministeriet og virksomhederne. Det er såmænd rimeligt nok, hvis ikke det var fordi, at erhvervsskolerne blev pålagt en betydelig mængde nye opgaver, mål og ansvar. Det er der ikke afsat finansiering til, siger Ole Heinager, formand for DEG-L i en kommentar til aftalen.
Minister: Men erhvervsskolerne bliver ikke skåret
Direkte adspurgt til hvordan det kan være, at skolerne får en ekstra opgave, men ikke får penge til at løfte den, siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i et interview om trepartsaftalen med blandt andet Uddannelsesbladet, at netop det forhold er noget af det, man har brugt allermest tid på at diskutere i forhandlingerne, og at erhvervsskolerne har haft et meget klart ønske, om at de faglige udvalg fik mere ansvar.
- Vi har haft en opgave, der var sat til 285 millioner kroner forud for den her aftale (det beløb, der indtil nu har været afsat til, at skolerne kunne lave lærepladsopsøgende indsatser, red.). Nu er opgaven blevet større, de faglige udvalg er blevet blandet ind, og der er blevet sat et større beløb af samlet set også, siger Pernille Rosenkrantz-Theil og præciserer yderligere:
- Det, vi har lagt ind, er en sikkerhed for, at de 285 millioner, der ligger ved skolerne, bliver der, og de resterende penge, der så er sat af, de 120 millioner kroner, dem har det faglige udvalg indstillingsretten på.
Hvordan skal skolerne, som allerede har en stram økonomi, finde ressourcer til den ekstra opgave? Der bliver ikke taget penge fra dem, men der bliver heller ikke givet penge direkte til dem. Skolerne får en ekstra opgave, men det er de faglige udvalg, som får pengene. Hvordan skal skolerne klare den?
- I forhold til den opgave, der er i dag, kommer de faglige udvalg til at spille en større rolle. Havde man kun samme opgave som i dag, og lod man de faglige udvalg påtage sig en del af den opgave, så ville logikken jo være, at man skar ned på det beløb, man fik til opgaven på skolerne. For hvis opgaven er den samme, men andre skal bidrage til at løfte den, skal man ikke have de samme penge til at udføre en opgave, som er blevet mindre, siger Pernille Rosentkrantz-Theil til Uddannelsesbladet og uddyber:
- Her siger vi, at de faglige udvalg skal spille en større rolle, og at der samlet kommer til at være en større opgave, og at der derfor er sat flere penge af. Vi har så lagt bånd på de 285 millioner kroner til skolerne, mens det for det resterende beløb på 120 millioner kroner gælder, at en del vil gå til skolerne og en del til de faglige udvalg, alt efter hvilken model man vælger i forhold til lærepladsopsøgende arbejde.
Pernille Rosentkrantz-Theil understreger også, at hvis bestyrelsen på en skole mener, at den indstilling, det faglige udvalg er kommet med, er urealistisk i forhold til at nå målsætninger om lærepladser, så kan bestyrelsen på erhvervsuddannelsen afvise det faglige udvalgs indstilling.
- Det er altså tænkt ind i systemet, at der skal være en dialog om, hvordan de penge anvendes bedst med henblik på at sørge for, at der kommer så mange lærepladser som overhovedet muligt.
Læs mere om trepartsaftalen
Læs DEG-L’s kommentar til aftalen
Læs også Undervisningsministeriets pressemeddelelse om aftalen
Uddannelsesforbundet: Vi vil følge med
Hos Uddannelsesforbundet er formand Hanne Pontoppidan glad for, at skolerne og de faglige udvalg skal løfte opgaven i fællesskab, men hun understreger, at det er helt afgørende, at ansvarsfordelingen er lysende klar.
- Det må ikke blive skolerne, der står tilbage med hele opgaven og tomme lommer. Vi kommer til at følge med i, at skolerne kompenseres for det ekstra arbejde, så det ikke ender med, at vi ser forringelser af elevernes undervisning, fordi der skal findes penge til praktikpladsformidling, siger hun.
