Hvor kommer lyset fra? Data i uddannelse og ledelse
Gennem de seneste årtier er der offentliggjort den ene datasamling eller statistik efter den anden.
Nogle er absolut vigtige og yderst nødvendige for at kunne planlægge og udvikle nye aktiviteter og processer. Andre kan virke temmelig diffuse, og ved enkelte kan man med rette spørge: Hvad skal vi bruge dette til? Og hvem kan bruge det?
Nu har den meget erfarne og anerkendte uddannelsesforsker ved Syddansk Universitet, Finn Wiedemann, skrevet en bog, som både beskriver, analyserer og debatterer brugen af data i uddannelse og ledelse – og det gør han aldeles glimrende.
På et ikke kompliceret, men letforståeligt sprog præciserer han, hvad data egentlig er, og hvordan vi overalt i samfundet møder et stigende brug af data i ikke mindst et stærkt øget digitaliseret samfund.
Med en noget kryptisk opdeling diskuterer Wiedemann gennem 10 veldisponerede kapitler tre forskellige perspektiver med brug af data:
- et reform-normativt perspektiv
- et kritisk perspektiv
- et pragmatisk perspektiv.
På en særdeles kyndig måde understreger forfatteren behovet for en vej mellem en dataoptimistisk og en dataskeptisk position. Altså, at vi er nødt til at bruge data, men at vi gør det på en kritisk facon.
Bogens absolut vigtigste afsnit er den meget velskrevne og temmelig lange indledning på 13 sider, som perspektiverer bogens tema og på en visionær og filosofisk måde forklarer bogens næsten bibelske titel: "Hvor kommer lyset fra?".
Forlaget nævner i det medsendte info-ark, at bogen kan læses og bruges af forskere, ledere, undervisere og studerende – ganske rigtigt. Men ved en bog med et så højt abstraktions-niveau skal man være forberedt på en bog helt uden fotografier - og kun med én figur på side 133.
Det noget tunge stof mestrer forfatteren naturligt nok helt fint, men tilegnelsen af bogens indhold og budskaber kunne blive væsentligt nemmere ved brug af en række eksempler på figurer, modeller og andet datamateriale.
Dette skal dog på ingen måde ændre ved bogens seriøse analyser og vigtige konklusioner, som på alle måder balancerer fint mellem seriøse ambitioner om høj kvalitet og ønsket om at gøre kompliceret stof tilgængeligt for andre.
Som altid ved sådanne udgivelser rummer bogen også en meget omfattende litteraturliste, men på side 158-59 er der gået helt kuk i den alfabetiske rækkefølge. Det burde en forlagskonsulent have fanget! Tilsvarende ville det have hjulpet bogens læsere med et absolut nødvendigt stikordsregister – også her burde forlaget have grebet ind.
Summa summarum: en forskers vigtige, men noget indforståede bidrag til en væsentlig diskussion, som er nødvendig for hele samfundet.
Relaterede anmeldelser
Pædagogik og almen didaktik – en grundbog
