FØRSTE GANG – en serie
Måske forlaget Gutkind har spottet succesen fra Aarhus Universitetsforlag. Både ”Tænkepauser” og ”100 Danmarkshistorier” er eksempler på nye bogserier, som har en lidenhed og tematisk spidse vinkler som markedet godt kan lide? ”Det må kunne gøres også med skønlitteratur”, har en vaks redaktør på forlaget måske tænkt, og herpå er serien; FØRSTE GANG – små bøger i pocketformat – sendt på markedet.
Det korte format, letlæseheden og det spændstige, men nemme sprog i serien Første gang vil være en gave til for eksempel FGU-lærere, der SAVNER materiale til at kickstarte læselyst med historier, der er tidstypiske og genkendelige for de unge. Hvis serien udbygges yderligere, vil der være til rigtigt mange DanskTemaer eller tværgående emner. Go for it – Gutkind!
Det er fire lovende forfatterspirer, forlaget har entreret med. De novellekorte historier har alle en spændstighed og fremdrift, som er lovende for de unge forfattere, men som også udstikker et ambitiøst niveau for eventuelle kommende udgivelser i serien.
FØRSTE GANG jeg tager tørklædet på er Shëkufe Tadyoni Heibergs fortælling om det muslimske tørklædes mangfoldighed og kompleksitet. Den er en del større, end hvad især den danske højrefløj forestiller sig. Tørklædet er en smuk og udtryksfuld beklædning, når og hvis bæreren vil det. Og samme tørklæde er en politisk markør, om det nu bæres eller brændes, når bæreren vil dét.
FØRSTE GANG jeg brænder mennesker op er Vilma Sandnes Johanssons personlige oprør og opgør mod den woke- og cancelkultur, som hendes jævnaldrende veninde har ritualiseret omkring et bål et sted ude i skoven. Sproget er piskesmældende, og historien handler basalt om ikke bare at løbe med.
FØRSTE GANG jeg bliver afvist af Babak Vakili er en slags afmagtens og den berettigedes vredes anatomi. Et portræt af den unge mand ”af anden etnisk herkomst”, som det kejtet og pænt-chauvinistisk formuleres i det byliv, hvor brune øjne og ditto hud holder alle døre lukket.
Det er alle fremragende historier, men mest rundt om FØRSTE GANG-temaet kom jeg med Kristine Plechinger Tûchsens ”FØRSTE GANG Ana ikke kommer”. Det lykkes hende at skrive orgasmen VÆK fra kvinden og over til den famlende unge kæreste, som kobles af orgasmen som intimt fællesansvar. Til formålet er indkøbt en elektronisk dimmer, ”Bunny”. Skismaet er hyppigt beskrevet i mange noveller, men denne er anderledes. Vittig, men også skarp. Det er fremragende tænkt og lige så godt skrevet, og vi vil gerne ha’ mere.
FØRSTE GANG er kvalificerede bud på, hvordan man OGSÅ kan præsentere, hvad Forfatterskolen og andre rugekasser har begået og dermed også et sted, hvor vi andre kan og bør holde øje med talenterne, når de springer ud – første gang.
Relaterede anmeldelser
Læsningens drivkræfter
