(Farve)blinde vinkler – om racialisering, ulighed og andetgørelse i pædagogisk praksis

“Danmark har gennem de sidste 50 år udviklet og ændret sig i en mere mangfoldig retning i forhold til etniske, religiøse og kulturelle mindretal. (…) Denne antologi ønsker at forløse nogle af de spørgsmål og dilemmaer denne nye virkelighed byder på ved at bidrage med viden, indblik og handleanvisninger til praksis”, lyder det i ”(Farve)blinde vinkler”.

Antologien består af fire dele med i alt 14 kapitler samt indledning og afrunding. Aksen i teksten kan læses som indblik i en dannelsesproces – vejen fra børneinstitution/dagtilbud, over skole og videre uddannelse. 

En markant del af det danske dannelsesideal er åndsfrihed, ligeværd og individets engagement og deltagelse i demokratiske beslutninger. Uden at underkende forfatternes professionalitet er det alligevel, som om det mistænkeliggøres at ville fastholde de danske dannelsesidealer som primat. Hvad er perspektivet i endnu en stereotyp lagdeling i “rigtige” og “forkerte” pædagoger/undervisere? 

De praktiske eksempler i bogen er stærkt følelsesladede. Af flere eksempler kan læses: Den ukrainske elev kan efter en uge i Danmark ikke finde ud af, at hun skal lave sin egen udgave af pizza for at få bonus som selvstændig, kreativ elev i en dansk skole… Her konkluderer teksten lynhurtigt, at det kan bruges som bevis på en voldsom marginalisering af den/de nye elever. Der er slagside til at fremstille danske pædagoger som famlende, akavede og ude af stand til at beskrive deres egen arbejdsproces.

I kapitel 14 præsenteres læseren for begrebet “Memory Work”. Formen præsenteres klart og velargumenteret. (side 328). Men at inddrage elever/studerendes personlige historie og erindringer i undervisningen har i tidens løb været anvendt i forskellige udgaver – og med forskelligt udbytte. Her præsenteres det som en pædagogisk strategi i en kollektiv arbejdsproces.

Bogen slutter med “Afrunding”. Her behandles “de fællesgørende tematiske tråde, som antologiens forskellige handleanvisende bud – kritik, magt, ansvar og mod – er vævet sammen. Alt i alt et ambitiøst og solidt gennemarbejdet materiale.

Antologien henvender sig i følge forfatterne til en bred gruppe af læsere: studerende, forskere og professionelle, herunder pædagoger, lærere med flere, som arbejder inden for feltet af etniske minoriteter, inklusion og diversitet som ”del af uddannelsesmæssige kontekster.” (Side 17)

I “(Farve)blinde vinkler” bliver temaer som: lighed/ulighed, racialisering, magt og kritisk pædagogik analyseret, diskuteret og synliggjort og behandles seriøst med stor viden og erfaring.

Er det relevante emner? Ja, absolut for alle børn og voksne samfundsborgere.

Er bogens indhold aktuelt i dansk undervisning?  Entydigt JA.

Bevæger vi os som både privatpersoner og professionelle ind på et følsomt område, der kræver “svære samtaler”? Også et absolut JA. 

I antologiens allersidste tekstafsnit formulerer forfatterne det som en sober appel til læsere og professionelle om at hjælpe sig selv og hinanden med “ … at stille de svære spørgsmål, der kan hjælpe til og udfordre egne og kollegers (farve)blinde vinkler, og begynde eller fortsætte med at omtænke praksisser og forståelser”.

Antologien præsenteres som forskningsbaseret. Alligevel er det, som om der lige under overfladen ligger en mere stereotyp og fordomsfuld opfattelse af de lærere og pædagoger, der har deltaget i forskningsprojektet. 

Denne udgivelse anbefales ikke til solo-arbejde, men derimod til kollegial samlæsning. Her er masser af stof til eftertanke og diskussion i pædagogiske fora.