Derfor historie. Teori og metode i brug
Hvorfor skal man undervises i historie, spørger forfatter Kristian Iversen i bogen. Det lyder som et ekko fra dansk skoleliv før 1970-erne. Dengang kongerækken og krigshistorie fyldte det meste af pensum. Resten af sætningen giver derimod en god arena for undervisning i moderne tid: ”… hvilke problematikker er forbundet med historieundervisning?”
Indhold, form og didaktik kan altså diskuteres.
Som en usædvanlig, men velvalgt introduktion henvender forfatteren sig direkte til læseren/eleven med følgende appel: ”Historisk bevidsthed og metodiske kompetencer er værn mod manipulation og ensidig historiebrug”. Drejebogen hen mod idealet som bevidst, kildekritisk og velformulerende historieforbruger og -fortæller begynder på den følgende side.
I bogen her indkredser, undersøger og diskuterer Kristian Iversen temaet ’Historie’. Åbningen er blandt andet spørgsmålene om både hvad historie er, hvis historie er den sande, er historie altid godt eller skidt?
Mennesker har sat spor i al kendt historisk tid. Med mundtlig fortælling, tegninger, sang og musik med mere, hvor kun fantasi og handlekraft har sat grænserne. Disse efterladenskaber vidner om, at ’historien’ kan være oplevet af både enkeltpersoner, familier, som del af byhistorie eller kriges udfald. Den samme begivenhed kan være omtalt med vidt forskellige detaljer, argumenter, sympatier og konsekvenser. I undervisning bliver det således hurtigt klart, at “… siden oldtiden har historien været et magtinstrument”. Et smugkig på bogens side 261 gengiver historiker Annette Warrings vigtige kommentar til dette forhold:
“… Historie og fortid må ikke forveksles… I en given nutid vil der altid indgå fortolkninger af fortiden og forestillinger om fremtiden”.
”Derfor historie. Teori og metode i brug” er en grundbog, der er “… empirisk forankret i tre paradigmatiske, verdenshistoriske temaer” (intro til læreren). De tre historiske temaer er:
- Epidemiernes historie
- Den franske revolution
- Demokratiets død og Holocaust
Efterfulgt af “Forslag til videre læsning”.
Med denne bog i hånden ledes eleven rundt i et univers, der giver indsigt og viden om skiftende historiske opfattelser, magtstrukturer, lovgivning og menneskesyn. Med kildekritikken som vigtig medspiller.
Her er elev-opgaver, analyseopskrifter og “refleksions- spørgsmål, der refererer til alment menneskelige problemstillinger med tilknytning til temaet.”
I en tid, hvor identitet og personlig fortælling – både privat og i det offentlige rum – fylder meget, er Kristian Iversens bog højaktuel. Bogens emne og nytteværdi burde appellere umiddelbart til mange forskellige grupper – udover skoleelever. For eksempel lokalhistoriske, byhistoriske, erindringsfællesskaber eller politisk folkeoplysning i udvalgte sværhedsgrader.
Bogens illustrationer er usædvanligt informerende og inspirerer til flere historier.
Kan varmt anbefales.
Relaterede anmeldelser
Læsningens drivkræfter
