Dannelse i praksis – på VUC
Det meste af det matematik, som Mahmut Aydin underviser i på AVU-niveau, er ikke noget, man lige kan gå ud og bruge i sin dagligdag. Han mindes i hvert fald ikke selv at have stået i en situation, hvor han har haft brug for at løse en ligning i sin hverdag.
- Men jeg ser matematik som et fag, der støtter nogle menneskelige kompetencer såsom problemløsning. Man får en konstruktiv, systematisk og metodisk måde at angribe et problem på. Og den kompetence kommer også en til gode i hverdagen i den forstand, at man måske lærer at gribe et personligt problem an på en mere systematisk måde, siger han.
Han nævner, at det kan være til at løse problemer i et parforhold eller for eksempel situationer i det offentlige med ens børn i institution eller sager hos SKAT.
- Selvfølgelig kan matematik alene ikke løse alle problemer. Men det er en måde at arbejde med problemer på, hvor man skærer alle de følelsesmæssige ting væk, og fokuserer på hvad man har at gøre godt med, hvilke muligheder man har – og hvordan man kan anvende de muligheder til at finde en løsning, siger Mahmut Aydin.
At gennemskue statistik
Hvis man skal have mulighed for at deltage i et demokratisk samfund, er rigtig mange af de informationer, man får, baseret på statistik. Derfor er en anden måde at bruge matematikken på rent dannelsesmæssigt at give kursisterne redskaber til at gennemskue statistikker på.
- Så man skal nogenlunde være i stand til at gennemskue, hvad nogle statistiske informationer siger om det samfund, vi lever i, siger Mahmut Aydin og giver et eksempel som fordelingen af indkomst i Danmark.
Her kan man lave en sammenligning mellem de ti procent i Danmark, der har den højeste indkomst, og de ti procent, som har den laveste indkomst. Men det er ikke ligegyldigt, om man undersøger, hvor meget dem, der tjener mest, tjener mere, end dem, der tjener mindst, eller undersøger, hvor meget dem, der tjener mindst, tjener mindre end dem, der tjener mest.
- Afhængigt af, hvordan du vinkler, får du 80 procent eller 400 procent – og begge tal er rigtige. Så hvis man har en interesse i at få forskellen til at se mindre ud, vil man lave regnestykket på den ene måde, og hvis man har interesse i at få forskellen til at se større ud, på den anden måde, forklarer Mahmut Aydin.
Der opstår mere motivation
Matematiklæreren mener grundlæggende, at matematikkens berettigelse netop kommer af, at kursisterne skal kunne være i stand til at deltage mere kvalificeret i et demokratisk samfund. Og hvis han kan få dem til at se nogle sammenhænge i det, der sker i deres hverdag, og det de oplever fra faget eller medier, føler han, at han har udrettet noget som lærer.
- Og når man som lærer skaber den sammenhæng, opstår der også meget mere motivation hos kursisten. Så er det pludselig meget mere interessant end den mere traditionelle oplevelse af faget som redskabsfag, siger Mahmut Aydin.
Er der rum og muligheder nok med at arbejde med dannelsesaspektet i din undervisning?
- Muligheden er der. Men jeg har været ansat på VUC i 11 år, og fra jeg startede til i dag, er der sket meget med de ressourcer, der er til rådighed for os. Det gør selvfølgelig, at man i undervisningssituationen føler sig mere presset og har fokus på det, man skal nå, fremfor det man gerne vil give kursisterne, siger Mahmut Aydin.
- Hvis jeg har givet kursisterne en metode, som de kan bruge nærmest hovedløst til at løse et matematisk problem, synes jeg ikke, jeg har givet dem særligt meget. Men når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det i højere grad bliver sådan, fordi vi bare har færre ressourcer. Men set i forhold til min personlighed vil jeg dog ikke kunne lade være med helt at gribe den bold, der handler om dannelse, uddyber han.
