Coronakrisen bliver et hårdt slag for sprogcentre efter gebyrkrise
For landets sprogcentre står corona-krisen på skuldrene af en anden krise. Sprogcentrene er nemlig underlagt et krav om deltagerbetaling, som har decimeret antallet af kursister, der benytter sig af tilbuddet.
Så allerede inden corona-epidemien brød ud, var sprogcentrene meget langt nede i kursist-tal som følge af gebyr-krisen, som Lars Nordborg, formand for brancheforeningen De Danske Sprogcentre, kalder det.
”Et ordentligt gok i nødden”
- Allerede inden corona havde sprogcentrene ikke et antal kursister, som kunne matche deres huslejer og øvrige udgifter. Alle sprogcentrene havde allerede skåret voldsomt i antallet af lærere, administratorer og ledere for at få en drift, der kunne overleve, indtil gebyrerne forsvinder, forklarer han.
En række sprogcentre var derfor allerede lukningstruede, inden regeringen i starten af marts valgte at lukke store dele af Danmark – herunder landets sprogcentre – ned.
- Og det ser ud, som om sprogcentrene får et ordentlig gok i nødden som følge af nedlukningen. Det betyder, at de fleste af sprogcentrene – såvel de private, de halvprivate som de kommunale – får store underskud på trods af hjælp fra staten, forudser Lars Nordborg.
Sprogcentrene har dog ikke fået ekstra modultakster, således som han havde ønsket, men blot en mulighed for at modulskifte kursisterne uden test og dermed indløse modultaksterne.
Han frygter samtidig, at sprogcentrene får vanskeligt ved igen at tiltrække de lærere, som er blevet og vil blive fyret på grund af først gebyr-krisen og dernæst corona-krisen.
- Vi ser selvfølgelig gerne, at vi har de bedst mulige lærere. Men de lærere, som kan søge over i andre, lignende brancher, hvor der er større tryghed, er på vej væk fra sprogcentrene nu, advarer Lars Nordborg.
Økonomien vil vende efter sommerferien
Formanden for De Danske Sprogcentre forventer, at genåbningen af uddannelsesinstitutionerne vil betyde, at sprogcentrene ind til sommerferien vil blive bedt om at starte op med mindre hold, så der kan holdes fysisk afstand mellem kursisterne.
- Og det vil have økonomiske konsekvenser, at vi ikke kan fylde klasseværelserne op, påpeger Lars Nordborg.
Lidt lys under sommerferien vil være, at brugerbetalingen bliver ophævet 1. juli. Og dermed vil sprogcentrene have et bedre udgangspunkt, end de havde inden corona-krisen.
Kan være konkurser i vente
I august forventer Lars Nordborgs dog stadig, at der ikke være lige så mange kursister som inden corona-krisen.
- Mange vil være fyret og taget hjem. De kommer først tilbage, hvis de får arbejde. Eller hvis det ikke viser sig, at der i deres oprindelsesland er kommet et bedre arbejdsmarked. Og når de først er kommet hjem, kan det være, at de ser verden på en ny måde, forudser Lars Nordborg.
Lars Nordborg forventer derfor, at de mest pressede sprogcentre stadig vil trække deres gæld med sig helt frem til efteråret.
- Så medmindre der bliver gjort mere, vil der være konkurser i løbet af efteråret hos nogle af de private sprogcentre, hvor kommunerne eller andre ikke holder hånden under dem, vurderer Lars Nordborg.
På længere sigt er han dog mere fortrøstningsfuld.
- Med tiden vil der komme en langsom stigning i kursisttallet, fordi gebyrerne er blevet ophævet. Samtidig kan der komme nye kursister fra andre lande, spår Lars Nordborg, men understreger, at det i høj grad er afhængigt af, at væksten i Danmark kommer på ret køl igen.
Fjernundervisningen vil aftage igen
En stor udfordring under corona-krisen har været frafald af kursister som følge af den manglende tilstedeværelsesundervisning. For selv om lærerne har arbejdet hårdt for at bevare kontakten til kursisterne, så er der en stor del af dem, det ikke er lykkedes at holde snor i ved hjælp af e-læring.
Nogle af de kursister, det er sværest at holde fast i ved hjælp af fjernundervisning, er ifølge Lars Nordborg selvforsørgende kursister, der eksempelvis arbejder med rengøring, og som nemt tyr til overspringshandlinger, hvis der ikke står en lærer foran dem, efter at de har knoklet på arbejdet i 11 timer.
- Der vil formentlig være et større run på e-læring. Men det vil være i en kortere periode, mens det stadig er frisk i hukommelsen hos dem, som har prøvet det under corona-krisen, og som har været bedst kørende med e-læring – medmindre altså, at der bliver investeret meget i det, og at lærerne er meget opsatte på det, forudser Lars Nordborg, der påpeger, at mange kursister blot går på sprogcentrene i halvt til et helt år.
En mulighed, for at fjernundervisningen alligevel er kommet for at blive på sprogcentrene, er, at kursisterne mod Lars Nordborgs forventning efterspørger det.
- De kan stemme med fødderne, så i sidste ende vil det være, hvad kursisterne efterspørger, som afgør, om der bliver mere e-læring, forklarer han.
