Antallet af alvorligt sprogligt udfordrede EUD-elever er fordoblet
I en ny politisk aftale fra januar afsætter Folketinget penge til initiativer, der skal løfte kvaliteten på SOSU-uddannelserne – blandt andet sprogscreening og sprogstøtte.
Baggrunden er, at 43 procent af SOSU-eleverne har så svære sprogvanskeligheder, at det kan spænde ben for, at de gennemfører deres uddannelse. Men hvad med resten af erhvervsuddannelserne?
Det spørgsmål er relevant at stille. Den seneste nationale sprogscreening af eleverne på erhvervsuddannelser viser nemlig, at sproglige udfordringer vil gøre det svært at gennemføre uddannelsen for mere end hver femte elev på de øvrige erhvervsuddannelser. Her er andelen af alvorligt sprogligt udfordrede elever fordoblet på otte år.
Det er ifølge Michael Lund-Larsen en kæmpe udfordring for hele EUD-området. Han er centerchef for eVidenCenter, og har været med til at udvikle den nationale sprogscreening for EUD-elever.
Mere end hver femte brug for ekstra støtte
Trækker man SOSU-tallene fra opgørelsen, kan man se, at 11 procent af eleverne på de øvrige erhvervsuddannelser har alvorlige sprogvanskeligheder, mens yderligere 11 procent har væsentlige sprogvanskeligheder. Opgørelsen gælder de tekniske og de merkantile uddannelser, men medtager ikke landbrugsuddannelserne.
Andelen af elever med alvorlige sprogvanskeligheder lå i 2016 på fem procent, mens den nu er på 11 procent. For begge kategorier af elever gælder dog, at de sproglige udfordringer er så markante, at eleverne vil have brug for ekstra støtte og lærerfokus for at kunne gennemføre deres uddannelse – samlet set altså mere end hver femte.
Hindrer elever i at gennemføre
Den nationale sprogscreening af elever på erhvervsuddannelser er blevet foretaget siden 2014.
I 2015 betød en reform af erhvervsuddannelserne, at elever derefter skulle have karakteren 2 i blandt andet dansk for at blive optaget på EUD. Det medførte et markant fald i andelen af sprogligt udfordrede elever.
Men nu er andelen af elever med alvorlige sprogvanskeligheder så tilbage til udgangspunktet før reformen.
- Det er en kæmpe udfordring for at få flere faglærte, at hver femte elev er sprogligt udfordret. Og tallene korrelerer. Det betyder, at er du udfordret på læsning, så er du det også på lytning, og det er jo den måde, man bliver undervist på, så det er altså hver femte elev, der vil have udfordringer med overhovedet at gennemføre uddannelsen, forklarer Michael Lund-Larsen.
Oplagt sted at sætte ind
Det er veldokumenteret, at sproglige barrierer udgør en risiko for større frafald, så vil man have flere faglærte, er det et oplagt sted at sætte ind, pointerer Michael Lund-Larsen.
- Der er to måder, du kan få flere faglærte på. Du kan sænke frafaldet – eller få flere til at søge ind. Men kan du fjerne barriererne for dem, som i forvejen er motiverede for uddannelsen, øger du jo antallet af faglærte meget hurtigt, siger han og fortsætter:
- Dermed er det også indlysende, at i og med at man anerkender, at sprogudfordringer er en faktor i frafald, så vil du også mindske frafaldet, når du gør noget ved dét.
Ifølge analyser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) kommer vi til at mangle 99.000 faglærte i 2030.
Der er behov på hele EUD
Michael Lund-Larsen anerkender, at regeringen har sat flere indsatser i gang. Blandt andet har de afsat 500 millioner kroner til et fagligt løft af folkeskolens svageste elever, ligesom der er iværksat en her-og-nu-indsats på SOSU-området. Det giver mening, mener han, men:
- Det er klart, at man begynder med SOSU, fordi problemet er næsten dobbelt så stort dér, som på de øvrige erhvervsuddannelser. Men det ændrer altså ikke på, at hver femte på de øvrige uddannelser er udfordret på præcis samme måde. Vil man have flere faglærte, må man gøre noget ved dét.
Han uddyber:
- På SOSU-området har man anerkendt, at problemet er så alvorligt, at man skal afdække det – ved screening – og at man skal gøre noget ved det – ved at afsætte penge til en særlig sprogindsats. Ud fra den betragtning er det indlysende, at man så også bør anerkende og indse, man skal gøre noget på hele det øvrigt område, hvis man vil have flere gennem deres erhvervsuddannelse.
Hvis AE’s forudsigelser om den fremtidige mangel på faglærte holder, skal der sættes ind med sprogstøtteinitiativer bredt, mener han.
Hvorfor er det sådan?
Men hvorfor er problemet (gen)opstået? Michael Lund-Larsen har et par bud.
Før 2014 – inden erhvervsskolereformen – var der fra ministeriets side i en årrække ekstra støtte til og fokus på såkaldt faglig læsning, hvor underviseren lærer eleven at læse de fagtekster, der hører til faget, fortæller Michael Lund-Larsen.
- Men nu er der gået 10 år, og efterhånden, som man glemmer indsatsen igen, er tidsomfanget til læsevejledere og fokus hos lærerne dalende. Jeg vil tro, det er en medvirkende årsag, siger han.
National sprogscreening af EUD-elever
National Sprogscreening af EUD-elever er et digitalt værktøj, som er målrettet test af elevers sproglige styrker og svagheder, når de begynder på en erhvervsuddannelse. Screeningen er blevet foretaget siden 2014 og omfattede sidste år mere end 17.000 elever. Den fordeler eleverne i fire grupper:
- Alvorlige sprogvanskeligheder. Eleverne vil have meget vanskeligt ved at gennemføre deres uddannelse uden specialpædagogisk støtte og særligt lærerfokus. Skal også testes for ordblindhed.
- Væsentlige sprogvanskeligheder. Der er brug for ekstra støtte og lærerfokus.
- Mindre sprogvanskeligheder. Brug for øget egen-indsats og vejledning.
- Ingen sprogvanskeligheder.
Han vurderer, at en anden årsag til, at gruppen er øget, kan være faldet i optagne på EUD: At det måske er eleverne i de bedste karaktergrupper, som ikke længere søger ind, hvilket øger andelen af sprogligt svage grupper.
Siden 2016 er antallet af nyoptagne EUD-elever faldet mere end 12.000 svarende til et fald på cirka 19 procent (2022-tal). Det kan dog kun forklare en lille del af den større gruppe med sprogudfordringer, mener han.
- Og uanset årsagen, er det en kæmpe udfordring for hele EUD, at underviserne skal løfte eleverne på det her helt grundlæggende område, samtidig med at de skal uddanne dem til kommende faglærte medarbejdere, pointerer Michel Lund-Larsen.
Tallene bag artiklen:
Screeningsresultater på uddannelsesområder fratrukket SOSU:
2014 (før EUD-reform):
- Elever med alvorlige sprogvanskeligheder: 11 procent
- Elever med væsentlige sprogvanskeligheder: 18 procent
2016 (efter EUD-reform):
- Elever med alvorlige sprogvanskeligheder: 5
- Elever med væsentlige sprogvanskeligheder: 13
2023 (seneste screening):
- Elever med alvorlige sprogvanskeligheder: 11
- Elever med væsentlige sprogvanskeligheder: 11
