Åndsfrihed i det moderne samfund
Forud kan læses fem fyldige, velformulerede bidrag med disput og introduktion til de evigt aktuelle temaer ”Ånd” og ”frihed”.
Når man læser bogen, bliver det hurtigt klart, at præmissen for en relevant og anvendelig forståelse af disse begreber er at anskue ”ånd” som et dynamisk begreb med rod i og fast knyttet til ”frihed”. Med til hele denne historie hører imidlertid også, at arenaen er Vesteuropa med en høj grad af konsensus om blandt andet uddannelse samt demokratiet med personlig stemmeret som den foretrukne styreform.
“Åndsfrihed i det moderne samfund” indledes med de to redaktørers fremlæggelse af grundopstillingen for bogen: formål, afklaring af begreberne ”ånd, åndsfrihed og tidsånd” og herefter introduktion til de følgende kapitler. Her formuleres vigtige elementer som “begrebernes historie, ide og aktualitet”. Tilsammen giver det en overskuelig og læservenlig håndsrækning til at bevæge sig rundt i tekstens emne.
De fem kapitler inspirerer og befrugter hinanden løbende og har følgende indhold:
- Del 1: Luthers, Kierkegaards og Grundtvigs åndsforståelse
- Del 2: Åndsbegrebets historiske rødder – blandt andet om
- Del 3: Åndsfrihedens ide
- Del 4: Åndsfrihed i uddannelse og
- Del 5: Tidsånd versus åndsfrihed.
Det er en markant del af dansk selvforståelse, at måden den politiske magt udøves og administreres på, bygger på et sæt almene frihedsrettigheder: Alle borgeres ret til at tænke, tale, skrive og trykke deres personlige mening, retten til at samles med andre ligesindede i grupper hjemme eller i det offentlige rum og retten til at forsvare sine meninger, også selvom man går enegang – dét er frihed, som det står skrevet ind i både Grundloven og mindre lovgivning, der er omfattet af den. For eksempel skoleloven. ”Jamen, selvfølgelig”, siger vi måske. Men det blev et politisk stridspunkt at formulere den endelige tekst i skolens formål om “åndsfrihed, ligeværd og demokrati”.
Læseren møder blandt andre P.F.Suhm (1728-1798), som man i dag ville kalde en “firstmover”. Suhm var en usædvanligt visionær og begavet politiker og historiker. Flere generationer før Grundloven blev udfærdiget “… forsøgte han at give sin egen politiske teori indflydelse på de danske politiske realiteter i 1760-erne”. Hans doktrin “udtrykker et særdeles mangesidet åndsfrihed-begreb, både hvad angår frihedens politiske rammer og dens krav til borgeren” (side 111).
Frit genfortalt efter bogens tekst var kernen i Suhms politiske tænkning, at i et oplyst samfund med åben, offentlig debat vil lovgivning til gavn for almenvellet altid sejre. Disput, udveksling af meninger og forskellige politiske opfattelser vil til enhver tid befrugte og animere det dannede menneske. I sidste ende vil de dårlige ideer brænde ud, og de gode fremstå desto skarpere og nyttige.
Bogen er formuleret i et usædvanlig klart og letflydende sprog trods det store og komplekse emne. Åndsfrihed har i tidens løb været forstået og praktiseret på flere og modstridende måder. Emnet vækker stadig til debat i små og store forhold i samfundet. Er Ånden fri og giver borgere og lovgivning plads, vil Frihedsrettighederne reflekteres i alle forhold.
Bogen anbefales til brug i emnearbejde og projektundervisning på ungdomsuddannelser, daghøjskoler, studiekredse – enten som lærerens bog eller klassesæt, læst med kyndig guide og vejledning. Den præsenterer mange temaer, forståelser og holdninger til “åndsfrihed” og giver gods til fordybelse, diskussion og ny viden. Derfor kan denne bog tilbyde viden og inspiration i mange sværhedsgrader.
Relaterede anmeldelser
Læsningens drivkræfter
