Utilstrækkelig – Hvordan den nye moral gør de unge psykisk syge
Denne anmeldelse skrives midt i en længere offentlig debat om børn og unges mistrivsel. Fra mange sider kommer indlæg om stigende - visse steder endda stærkt stigende - problemer med mistrivsel: i folkeskolen, ungdomsuddannelserne, voksenlivet – ja, også hjemme i familierne mærker de voksne dette meget svært definerbare begreb.
Dagligt beretter medierne om skæbner blandt såkaldt helt almindelige danskere med tegn på, at noget er galt. Ofte peger man for eksempel på diverse stressfremkaldende faktorer, pres fra omverdenen, karakterræs, forventningspres og lignende som afgørende elementer.
Oftest efterlyser man forgæves redskaber til at gøre noget konkret ved forholdene. På flere måder kan det virke, som om vores dagligdag i skolen, uddannelsen, på arbejdspladsen ikke rigtigt kan anvise brugbare løsninger. Derfor er denne beskedne bog et særdeles spændende bud på nogle forklaringer på visse dele af problemerne.
Bogens udgangspunkt er, at hvor individet før døjede med den skyld, der kom af at have gjort noget forkert, bliver det i dag psykisk presset af følelsen af aldrig at have gjort nok. Forfatteren fremhæver her den markante stigning i angst, stress og selvskade - især hos unge, men ikke kun.
I meget enkle vendinger formulerer Hjortkjær ligeledes nogle forklaringer som samfundets overgang fra forbud til påbud - og fra regler til idealer. Mens regler ikke måtte overtrædes, presser påbuddene den enkelte til at opfylde idealer, man ikke kan nå. I stedet for at nå i mål med idealer, rammes man af et paradoks: Jo tættere, man kommer på idealet, des mere dømmer man sig selv for ikke at nå det.
I denne sammenhæng spiller de vanskelige forhold under Coronakrisen en afgørende rolle, som nok ikke for alvor kan vurderes endnu.
Bogen giver det beskedne sidetal og lille format til trods et særdeles glimrende og seriøst bud på, hvordan vi kan hjælpe vores unge.
I det direkte og ofte noget bramfrie sprog suppleret af en stribe yderst relevante fotografier taler Hjortkjær ikke om de unge og slet ikke ned til dem. Den erfarne højskolelærer prøver at tale de unge op.
Specielt positivt for denne anmelder er, at han taler håbet op ved at lægge endnu mere vægt på det vigtige ansvar i at forvalte sin egen historie, frihed og utilstrækkelighed.
Bogen anbefales herved til alle lærere, pædagoger, forældre med flere, som befinder sig midt i et dilemma, hvor den højt besungne frihed risikerer at blive en ny intimiderende tvang. I talrige tværgående projekter på flere niveauer vil bogens temaer - helt eller delvist - være oplagt at inddrage - også ved elevers og kursisters individuelle opgaver.
Hjortkjær skal have megen ros for at sætte konkrete ord på stemninger, følelser og tendenser, som andre lærebogsforfattere måske kun omtaler perifert eller i yderst generelle vendinger. Lad os meget gerne få nogle flere udgivelser af samme slags!
Relaterede anmeldelser
Læsningens drivkræfter
