Uddannelsesforskning. En uortodoks introduktion

Bogens 254 sider omfatter en prolog med Uddannelsesforskningens uortodokse opfattelser. Herefter ni kapitler, der hver undersøger og kommenterer forskellige problemstillinger i uddannelses-forskning. For eksempel Teorier, modeluner og behovet for pragmatisme, At gøre uddannelse bedre, Uddannelsens praksis og Praksisbaseret forskning.

Hvert kapitel rundes af med spørgsmål til diskussion og videre refleksion.

Gert Biesta leverer et solidt opgør med konventionen om, at forskning begynder med at vælge forskningsmetode. Skal den aktuelle forskning gennemføres som kvalitativ, kvantitativ eller noget helt tredje? Altså et valg mellem forskellige redskaber i stedet for ”at forsøge at finde ud af, hvad det er for et spørgsmål, vi forsøger at besvare, og hvad det er for et problem, vi forsøger at løse”. (Side 43).

Uddannelsesforskningens ’bløde’ ambitioner’ – det vil blandt andet sige virkelyst og glæde, som ikke er målbare – får kravet om evidensbaseret undervisning til at fremstå som forfejlet og ufuldstændigt. Bliver skoleuddannelse spændt for en vogn, hvor øget BNP og andre praktiske samfundsopgaver har forrang, bliver uddannelse ikke en frigørelsesproces. 

Gert Biesta citerer her Pablo Freire: ”en proces med fokus på gensidig læring med henblik på udviklingen af en kritisk bevidsthed”. En sådan proces, nydelse og glæden ved at udfolde sine ønsker og følelser, at dygtiggøre sig alene eller i fællesskab, kan i følge Biestas iagttagelser og forskning IKKE oplistes som dele af evidensbaseret undervisning – men til enhver tid give livskraft, smag på at leve og gøre en klogere.

I bogens kapitel syv zoomer forfatteren ind på temaet ’et nyt syn på viden’. 

Danske skolefolk kender sandsynligvis den amerikanske skoleforsker, John Dewey (1859-1952), som bannerfører for undervisning og uddannelse opnået som Learning by doing. John Dewye formulerede tidligt tesen om, at enhver pædagogisk henvendelse og ønske om dialog må have som sigte at ’åbne op for muligheder’.

I dette kapitel introducerer og kommenterer Biesta en mere polemisk og filosoferende del af Deweys arbejde. ”… viden er altid en menneskelig konstruktion, ligesom objekterne for denne viden er” (side 39). Og videre ”… Erkendelsen er ikke fejlbarlig, fordi vi aldrig kan være sikre på, hvad fremtiden vil bringe, hvilket ikke mindst skyldes, at fremtiden også afhænger af vores egne løbende handlinger… vi er deltagere i et ufærdigt univers under stadig forandring” (side 191). 

En stærk kommentar til hidtidige teorier om menneskelig erkendelse.

Til slut en epilog med temaet ’For megen forskning?’.

Populært sagt skal man stå tidligt op, når man tager fat på en bog som denne. Gert Biesta stiller generøst sin viden, erfaringer og visioner til rådighed for læseren. Ingen fotos, søjlediagrammer eller lagkager. Ren tekst. Hvordan det skaber mening og perspektiv, er op til læseren. Som det fremgår af det foregående, er der alene i denne udgivelse inspiration og læsestof til flere forskellige gemytter og overbevisninger.

Trods Biestas opgør med flere pædagogiske konventioner om viden, læring og erkendelser, forbliver teksten åben og inviterende. Det gør den egnet til selvstudium og særdeles oplagt til fælles tekst i studiegrupper, diverse pædagogiske fora og diskussionsklubber.

Reelt udbytte kræver ikke nødvendigvis teoretiske forudsætninger, men dog en massiv og seriøs indsats og helt optimalt er en reflekteret praktisk pædagogisk erfaring.