Skærme i skolen
Jeg underviser voksne på VUC. Det er vigtigt at huske på i forhold til denne anmeldelse. Det er netop den målgruppe og kursisterne, jeg har i tankerne, når jeg skal vurdere bogens relevans. ”Skærme i skolen” synes at være skrevet til folkeskolen, hvor gymnasieskolen er primær referenceramme. Det er også relevant at vide, at jeg personligt er én af de lærere, der mener, at det er vigtigt at bruge en masse it i skolen.
Digitalisering er en del af det moderne samfund, så det er en vigtig opgave for skolen at påtage sig, at kursisterne kan benytte og navigere i (og med) de mange platforme. Kursisterne er en del af det digitale samfund, og de er og bliver digitale borgere. Det må undervisningen gerne afspejle.
Dog er min erfaring, at mange lærere oplever vanskeligheder ved at gøre undervisningen digital, så den stadig er relevant og meningsdannende og ikke blot opleves som et forstyrrende og irrelevant element. Jeg oplever derfor ofte, at der er mange argumenter for de ulemper, som digitalisering i undervisningen medfører, fremfor de fordele, der er ved at implementere meningsfulde digitale platforme.
På grund af denne subjektive holdning, er ”Skærme i skolen” læst med en vis skepsis, men i høj grad også nysgerrighed. Derfor blev jeg positiv over at læse i forordene, at forfatteren har haft faglige kritiske øjne med i skriveprocessen af bogen.
”Skærme i skolen” er delt op i tre dele: Holdninger, viden og praksis. Første del omhandler forskellige holdninger til digitalisering og brugen af it i skolen. Anden del har til hensigt at give lærerne den nødvendige viden, de skal bruge, for at kunne vurdere, hvordan de vil benytte skærme i undervisningen. Tredje del opsamler det hele i praksis. Bogen er bygget overskueligt op og med kapitler og underoverskrifter, hvor hver del har en opsamling.
”Styr nu de skærme, lærere!” opfordrer forfatteren Dorte Ågård. Her kunne jeg ikke være mere enig.
De fleste lærere kan nikke genkendende til, at kursisterne lige skal tjekke deres mail eller modtage et opkald i undervisningen. Oftest kan læreren ikke se, hvad der sker på skærmene foran kursisterne, men mødet med de intetanende blikke, når dagens opgaver sættes i gang, taler ofte for sig selv. Denne udfordring tager forfatteren op i bogen. Skærme er nemlig ikke kun et forstyrrende element i undervisningen, men også hæmmende for klassens fællesskab og en underminering af dannelse, mener Dorte Ågard.
Dorte Ågård mener, at skærme kan være en del af undervisningen. De skal blot benyttes kritisk og med kontrol. Forfatteren peger på medieret læring og begrænsning, hvor det er læreren, der indretter og strukturer klasserummet. Som underviser kan jeg få lyst til at pege på bevisliggørelse og oplysning som en del af undervisningen, så kursisterne får udviklet værktøjer til brugen af skærme. Værktøjer, som også kan være anvendelige uden for klasserummet. Ligesom værktøj til underviserne kan føre til didaktiske overvejelser om, hvordan skærme implementeres, uden at det blot ender i ”voksenkontrol”.
At ”Skærme i skolen” er tænkt som en bog, der skal opfordre til debat, kommer da til sin ret. Ågård formår at opstille relevante og spændende problemstillinger fra praksis. Det kritiske aspekt, der blev nævnt i forordene, synes dog at udeblive, og flere steder i bogen mangler jeg en anden vinkel i konklusionerne. Det er en skam, synes jeg. Det kunne have løftet debatten.
Bogen kan måske være relevant at tage op i et didaktisk forum, hvor digitalisering i undervisningen bliver sat til debat. Især bogens sidste del, praksis, kan have konkret anvendelse i et sådant forum. Her opstiller Ågård ni overordnede principper for håndtering af skærmbrug, som jeg kan se fordele ved. De kan give inspiration til undervisere og institutioner – eventuelt som en it-politik i klasserummet. Dog med det forbehold, at ingen klasser og skoler er ens. Principperne må derfor modereres, så de giver mening.
Endvidere er der opstillet korte gennemgange af teknikker og træning, som forfatteren finder relevant, ligesom der er anbefalinger til den fysiske struktur i klasselokalet. Afslutningsvist er der anbefalinger til blokeringen af konkrete sites i undervisningen samt forslag til undervisningsmateriale.
Relaterede anmeldelser
Læsningens drivkræfter
