Samskabelsens hvordan - en casebog til velfærdsprofessionelle

I Danmark har al lovgivning og institutioner rod i demokratisk liv og virke med den personlige frihed og lighed som bærende kræfter. Så er ideen om “samskabelse” ikke bare “gammel vin på nye flasker”?

Forfatterne tager selv brodden af dette spørgsmål i bogens kapitel side 18. Svaret er et ja, hvis nutidens krav og forventninger til velfærd og samfundsliv kunne besvares med allerede kendte metoder, tankegang og praksis. Men højskoler, andelsbevægelsen, skolepligt, medbestemmelse i diverse politiske organer med mere, der har rakt indtil nyere tid, gør ikke længere fyldest. Som løftestang i det aktuelle arbejde med at udvikle nye strategier for nytænkning af velfærdsstaten Danmark bliver det derfor et “nej”.

Siden moderniseringen af den offentlige sektor blev påbegyndt i 1980-erne, er både professionelles og borgernes rolle blevet en anden. Samarbejde, tværfag og arbejde i græsrodsorganisationer er ikke mere en lystbetonet mulighed. Når regioner og kommuner skal udvikle nye måder at skabe velfærdsproduktion, er ”borgere, foreningsliv, interesseorganisationer og private aktører … tænkt eksplicit og tydeligt ind i opgaveløsningen” (side 19). De professionelles opgave er nu udvidet til, at de skal “… facilitere og understøtte samarbejdet med de øvrige sektorer og få samskabelses praksis til at folde sig ud” 

Bogen indledes med forfatternes forord og Indledning. Herefter følger teksten, der er er inddelt i to hoveddele. Første del præsenterer begreber og forståelser i tre kapitler:

• samskabelse – et kig i det historiske spejl
• samskabelse – tre centrale teoretiske perspektiver og
• metaforer skaber forbindelser og forståelse. 

I anden del illustreres samskabelse, der foregår på tværs af samfundets tre sektorer – den offentlige, den private og den civile – med ti cases. Her fremgår såvel tema, problemformulering og beskrivelse af proces og metode.

Herefter følger en række mindre detaljerede cases. De er først og fremmest velegnede til læseres egen fordybelse og nuancering af “velfærdsprofessionelle praksis end den, læseren allerede har mødt”. (Side 161).

Det virker fristende at kaste sig over disse cases, fordi indholdet virker så genkendeligt og forståeligt for mange af os læsere. Det frarådes hermed. Læser man bogen i den tænkte rækkefølge og får hold på begreberne, bliver det nemlig klart, at metaforerne først og fremmest indgår som støtte i de professionelles selvforståelse. Med den præcisering in mente løftes indholdet til et endnu mere brugbart udviklingsperspektiv.

Til sidst efterskrift af Astrid Kidde Larsen Nørgaard, figuroversigt, litteraturliste og præsentation af forfatterne. Efterskriften fungerer som en berigende, selvstændig kommentar til hele bogens indhold.

Der er mange gode grunde til at give sig i kast med denne bog. De fire forfattere har formået på 185 sider at fremlægge teori, begreber og erfaringer om “samskabelse”. Det bliver gjort kort, kontant og til at forstå.  Måske skal dele læses et par gange, eller bare stå sin prøve i praksis.

De udvalgte cases giver rigt materiale til diskussion og “Kloge-Ågers løsninger”. Et stort plus for materialet. Hvis det gribes rigtigt an, har alle børn og voksne også erfaringer og ønsker at bidrage med i samskabelsesarbejde. Både i det offentlige, det private og det civile liv. Brug denne bog til inspiration.