Religion og didaktik: fagdidaktik, religionsfag og forskning

Bogen omfatter fjorten kapitler over to dele. Den præciserer, hvad religionsdidaktik er, og hvordan det hænger sammen med bredere didaktiske og dannelsesmæssige overvejelser. Anden del er sammensat af en række kapitler, der belyser centrale aspekter af religionsundervisningens indhold og derudover arbejdet med kildekritik og forholdet mellem religion og samfund.

I teksten bestræber forfatterne sig på at inddrage elevernes egne erfaringer og forudsætninger i lyset af aktuelle konflikter, etik, moral og modsætninger og den store historiske udvikling.

Første kapitel har temaet ’Hvad er religionsdidaktik?’ Alt i dette kapitel virker som relevant, nyttigt og inspirerende bidrag til diskussion, overvejelser og perspektivering på vilkårene for fag og underviser – alt i alt et overflødighedshorn af indkast i en organiseret samtale, diskussion eller formidling.

Hvert af de fjorten kapitler er bygget op med indledende præsentation af tema, brødtekst, afrunding med opsummering og til sidst referencer og ’Refleksionsspørgsmål’.

Sprogligt og i brug af begreber favner bogen vidt og er rimelig tilgængelig på flere niveauer. Indimellem er den lidt uambitiøs på vegne af læseren i forhold til at bruge almene erfaringer. Tydeligt for eksempel når konfliktstof og fordomme inddrages. Heldigvis og for en sikkerheds skyld lægger kapitel 2 op til både diskussion og indsigt i skolens idealer for dannelse. 

Udover formålsparagraffen citeres fra religionsfagets vejledning tidligere undervisningsminister Bertel Haarders udsagn om “fagets umiddelbare berettigelse”. ”… Faget skal bidrage til kulturel forankring og filosofisk modvægt mod åndsløshed og okkultisme” (1989). Dermed også en bid af fagets og skolens historie.

Hvordan påvirker religion samfundet og det enkelte menneske? I kapitel 7 præsenteres forskellige bud på religionens betydning. Historien har vist, at en af de på et tidspunkt mest populære teorier IKKE holdt stik. Den såkaldte Deprivationsteori forudsagde (cirka 1850), at den økonomiske udvikling og forfinede teknologi langsomt, men sikkert ville overflødiggøre et religiøst engagement for i den sidste ende helt at forsvinde. (med vesteuropæisk perspektiv). Som helhed giver også dette kapitel stof til disput og udveksling af erfaringer.

Kapitlerne 8 og 9: ’Eleverne og religionsfaget’ og ’Konfliktfyldte emner i undervisningen’ kan til enhver tid i sig selv indgå i flere faglige sammenhænge. Afhængigt af klassens generelle lyst og evner til samtaler og projekter er her godt stof til arbejde på diverse medier og i lokalområder.

Kapitlerne 10, 11 og 12 behandler lovgivning/vejledninger og pædagogiske, didaktiske emner som for eksempel ’Livsfilosofi og etik i skolen’.

Religion forstået som tro, ritualer, kult, moral og svar på menneskelig eksistens synes evigt aktuelt og relevant. Derfor også denne bog. En af bogens styrker er, at den kan indgå i mange faglige sammenhænge og i flere sværhedsgrader. ’Religion og didaktik’ kunne have en naturlig plads i klassebiblioteket eller som studerendes personlige idekatalog.