Private OK-forhandlinger 2020 handler også om lærerne
Resultaterne fra de private overenskomstforhandlinger i 2020 får indvirkning på OK21-forhandlingenre på det offentlige arbejdsmarked. Et afgørende punkt er den økonomiske ramme – altså de penge, der samlet set er at forhandle om.
Parterne på det private område forhandler sig frem til en fælles forståelse af den økonomiske situation, og ud fra den sætter de rammen for ændringerne i løn og ansættelsesvilkår. Parterne skal lande en aftale i en situation, hvor der er godt gang i hjulene og lav ledighed, men også politisk uro internationalt.
Det første taler for højere løn, mens det sidste bliver brugt som argument for at holde igen. Når de offentlige forhandlere næste år tager hul på forhandlingerne, bliver der skelet kraftigt til, hvad de private er blevet enige om.
OK-forhandlinger handler dog langt fra kun om løn og penge. Velfærdsområder som pension, efteruddannelse og barsel er delvis bestemt af OK-forhandlingerne. De senere år har de private været fremme i skoene og har blandt andet forhandlet om uddannelse og fritvalgsordninger, hvor medarbejdere kan veksle dele af lønnen til frihed.
Frit valg: Omsorg, ferie og pension
Flere fagforbund på det private område er interesseret i fritvalgsordninger, hvor en del af lønnen ikke nødvendigvis udbetales, men i stedet kan veksles til eksempelvis opsparing af ekstra pension, seniordage, feriepenge eller børneomsorgsdage. På dette område lader de offentlige forhandlere sig med stor sandsynlighed inspirere af de private.
Mere fleksibel efter- og videreuddannelse
På det private område er opkvalificering et stort emne, og en god del af debatten handler om at få virksomheder til at bruge penge, der allerede er bevilget til det. Men der kan også være inspiration at hente fra eksempelvis transportområdet, hvor der er tale om at skabe mere fleksible uddannelser, som man kan gå ind og ud ad.
Arbejdstempo bliver emne
Arbejdsmiljø er et evigt aktuelt emne, og i disse år er et af de største problemer den såkaldte ”arbejdsintensivering,”. Det dækker over, at man får mere og mere travlt. Det er svært at lave direkte overenskomstaftaler om arbejdstempo, men arbejdsgivere og arbejdstagere er interesserede i at gøre noget ved problemerne. Det kan munde ud i fælles projekter, som måske også kan give det offentlige inspiration.
Forskel i løn reguleres
Ved OK-forhandlingerne i 1987 blev der indført en reguleringsordning. Essensen er, at de offentligt ansattes løn ikke skal overhale de privates, men omvendt heller ikke skal halte for meget efter. Denne ordning binder lønudviklingen i det offentlige direkte sammen med lønudviklingen i det private.
Kilde:
Nana Wesley Hansen, lektor på Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet.
