PESTENS TID – sygdom, samfund og behandling, 1100-1711

Det er ikke pesten, men pestens TID, som Kristian Brøndum har fokus på i den tætskrevne og fagtætte udgivelse fra Columbus. Biokemien eller den lægefaglige vinkel er ikke med, og det er egentlig lidt synd, for turen rundt om Yersinia pestis – som den lille gram-negative bakterie hedder – er både spændende, velskrevet og omfatter religionsforståelse, alkymi, antropologi, sociologi og flere andre «fænomenologiske» tilgange til Den Sorte Død, Den store pestilens, og hvad det meget lidt kære barn ellers er kaldt.

Over fem kapitler går Brøndum både kronologisk og tematisk til værks og springer i det omfattende emnekatalog, som knytter sig til forståelse af det Europæiske traume, som pesten ret beset er. Indtil for få år siden har der været skrevet relativt lidt om den, men nu er den aktuelt «boostet» med coronapandemien.  Hvert kapitel har sit overordnede tema – religionen, samfundsstrukturerne, folkevidenskaben, astrologien – men fastholder pesten som rød tråd. Det giver mulighed for at læse de enkelte kapitler separat og autonomt.  Helt fint.