På sporet af det danske demokrati
Dansk demokrati har siden junigrundloven i 1849 stået som en grundpræmis, der stedse er blevet bedre, bredere – men altid uantastelig og i folkelig enighed.
Gennem de seneste 10-20 år har vi imidlertid set både globale og nationale eksempler på at demokrati er en ”konstruktion” – et fundament som bestemt ikke er nogen given grundpræmis, og som anfægtes både internt i demokratiske lande, men i øvrigt over store dele af verden.
Fra Hizb ut-Tahrir – fåtallig, men markant i Danmark – til den amerikanske præsident Trump får vi meldinger om tænkning, der undsiger flere af de principper, vi har antaget for at være urokkelige i Vesteuropa og USA.
Også derfor er det fint, at historieundervisning på ungdomsuddannelsen tilføres lærebøger, som rammesætter demokrati i et historisk perspektiv.
Forfatterne bruger solid og god plads til de historiske oplæg til det danske demokrati. Demokratier er opstået helt tilbage i græsk kultur, jovist, men undervejs er de faldet igen, og vi mindes om, at intet demokrati står længere end de mennesker, der skal forvalte det.
Liberalisme, nationalisme og andre kernebegreber foldes fint ud, ligesom enevælden får en bredere og bedre behandling, end mange tidligere udredninger kan prale af.
Den valgte struktur er velkendt i lærebøger om fagtunge emner. Demokrati som begreb udfoldes og eksemplificeres – og herpå starter kronologien med tekststart, støttende spørgsmål til læsning og kilder i overkommelige mængder. Derefter næste kapitel.
Opgaver, timeplaner, forslag, billed- og kilderegister er alt sammen anbragt bagerst i værket. Omfattende og beregnet på at plukke i. Det er også her, forfatterne har anbragt QR-links til relevante websites, lige fra Rødding Højskole til videnskabsteori på historiskmetode.weebly.com. Det er fremragende.
Det eneste, denne anmelder savner – og det hører måske et andet værk til – er en slags brush up på de anslag mod demokratiske fundamenter, som vi ser tendenser til i Europa og USA i disse år. Ikke en værdipolitisk markering, men slet og ret konstateringer af, hvad der sker, og hvori normbruddene består.
Fra stormen på Capitol Hill til europæiske polariseringer, der flytter synspunkter fra demokratisk konsensus og ud på de politiske yderfløje. Det afsluttende kapitel har et billede af en populistisk præsident iført MAGA-hat, men vi vil gerne læse mere.
Relaterede anmeldelser
Udenrigspolitik – forløb til samfundsfag
Meget apropos skriver forfatteren som det første i bogens forord, at "dansk udenrigspolitik er i hastig forandring i disse år" – og det mærkes særdeles tydeligt på den hjemlige presse i form af diverse artikler om og reportager fra urolige områder både i vores nærhed og i langt fjernere lande.
