MAGT OG AFMAGT i lærerarbejdet
Herværende anmelder fik under læsningen en slags ’flash’ til en aktuel FN-beslutning om at ændre på verdenskortet. At gå fra nuværende Mercator-projektion til en såkaldt Equal Earth-projektion. Den giver angiveligt et mere retvisende billede af verdensdelenes indbyrdes størrelsesforhold. Skismaet er, og har været, hvordan man transformerer en tre-dimensionel struktur – jordkloden – til et to-dimensionelt kort.
Er du den nye anmelder?
Det er dig, der bruger bøgerne og læremidlerne i undervisningen. Derfor er din faglige vurdering værdifuld: Kan materialet noget? Virker det i undervisningen? Hvem egner det sig til – og hvornår gør det ikke?
Som anmelder på Uddannelsesbladet deler du dine erfaringer med andre undervisere og er med til at gøre det lettere at finde de læremidler, der faktisk fungerer i praksis.
Har du lyst til at være med? Du behøver ikke have erfaring med at anmelde. Du får hjælp og sparring undervejs..
At udrede problemerne i de seneste 30-40 års kulturrevolution i det danske uddannelsessystem kan godt læses som et forsøg på at vride en syv- eller otte-dimensionel struktur ned til en liniær, sprog-formidlet forståelse.
Det er næsten umuligt, men de fire forfattere bider til bolle, ophængt i en rød tråd, som kan være vanskelig for læseren at holde fast i. Det sproglige niveau er højt og lixtallet ditto – især i de indledende kapitler.
“Aha” – tænkte denne læser, da han sluttede af med kapitel 13, som er noget så litterært fordøjeligt som en velredigeret samtale mellem de fire forfattere. God tid, sofasatte til duften af kaffe i et sommerhus. Over 14 sider sammenfattes de forskellige forudsætninger af analysen, som bogen udgør.
Meget af det skrevne - primært omkring autoritet, autoritær, individualisering, klasserumsledelse – er udredt før. Men bogen udgør en samlet præsentation og kompetent udredning af, hvor vi står nu. Der er krise i læringsrummene. Det ved vi godt, men løsningen er ikke en konservativ og disciplineret tilbagevenden til læreren som tavletalende formidler, og eleven som passiv modtager. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, al den stund at det hverken er elever eller lærere, som er ’skyldige’ og har begået en formløs skole, hvor undervisningspraksis er kendetegnet ved vilkårlighed og især modvilje mod at tage autoritet og ledelse på sig.
Omvendt har de seneste 40 års famlen efter alternativer til den topstyrede undervisning også et medansvar for den generelle uro i undervisningen. Mest af alt skal årsagerne til PISA-bundskrabere og blandet trivsel hos både elever og lærere søges i tidens grundvilkår, der er kendetegnet ved en anmassende teknologi, nye medier, en umættelig jagt på de unges opmærksomhed og identitetssøgning.
Bogen giver ingen konkrete anvisninger, men ligger til gengæld højt på listen over pædagogisk/sociologisk litteratur, der sammenfatter og udfolder både magten og afmagten. Det gør den læseværdig for både nuværende og kommende lærere på ungdomsuddannelserne.
Relaterede anmeldelser
AI i historie – praksis og øvelser
