Læreren i midten

 I ’Læreren i midten’ er der andet på spil end bare en neutral gengivelse af lærerens rolle gennem samfundsudviklingen. Jo længere vi når frem mod nutiden, jo mere synligt er det, at der hos Hermann er indlejret en samfundskritik og et ønske om, at læreren tager sin autoritet tilbage. For som Hermann skriver er den uro og det kaos, der hersker i klasselokalet, ’et tavst skrig om autoritet’ (Hermann side161).

Hermann kan lyde helt ’Brinkmannsk’, når han tager afstand fra nutidens selvdyrkelse og det faktum, at dagens lærer i for høj grad er blevet ’trivselssnedker’. Han beskriver således en situation, hvor nutidens unge ’uafladeligt skal svare på spørgeskemaer om, hvad de synes, eller hvordan de har det, frem for at møde en figur, der vil gøre deres verden større’ (Hermann side160).

Hermann er en tydelig fortaler for fællesskabet, og dermed er kimen lagt til den rolle, som nutidens lærer må påtage sig. Tag ansvaret på dig, synes at være et bud hos Hermann, der afslutter sin krønike med opsangen ’når verden går fra forstanden, må vi komme til fornuft. Derfor holder vi skole, og derfor holder vi med lærerprofessionen’ (Hermann side182). 

Og således bedre oplyst og udrustet kan vi som undervisere stå op til morgendagens første lektion.