Billedbogen – Formal analyse & Billedets virkemidler

Den er tænkt som en grundbog i billedanalyse, rettet mod billedkunstfagets C- og B-niveau på STX og HF. Bogens formål er således at give de studerende redskaberne til at forstå og anvende analytiske begreber i egne kreationer.

Bogen består af otte kapitler om blandt andet ’Farver, komposition, lys & skygge’, og bogen afsluttes med kapitlet ’Øvelser’. Sidstnævnte er bare ekstra kræs, for gennem hvert kapitel bliver jeg som læser inspireret og opfordret til at forsøge selv.

Billederne i bogen er autentiske elevproduktioner, som forfatteren har indsamlet i sin egen undervisning. Kan det blive mere didaktisk og praksisnær? Jeg er vild med det! Det samme ser vi ved nogle af de modeller, som forfatteren benytter for at gøre et komplekst emne tydeligt. For eksempel ser vi en håndtegnet model under emnet ’Spektral’, som - udover det æstetiske – giver både en praktisk og anvendelig dimension til bogen.

Det kan virke som spild, at netop jeg fik denne bog i hånden, da AVU ikke lægger meget op til billedanalyse og da slet ikke så detaljeret. Men jeg blev simpelthen fanget af ’Billedbogen’ ved første blik og blev kun gladere for den, da jeg fik den åbnet. 

Udover det skønne overflødighedshorn af didaktik, er sproget i bogen noget af det, som jeg allerbedst kan lide. Weber-Hansen formår at henvende sig til sin målgruppe. Det synes jeg ellers tit mangler i faglitteraturen: Modet til at give slip på egoet og tillade sig selv at skrive til sin målgruppe. Det mod har Weber-Hansen. 

Sproget er let og flydende, og selvom begreberne er komplicerede, finder forfatteren en virkelig praksisnær og uhøjtidelig tone at forklare i. Selv en kunstnovice som mig blev opslugt at noget så kringlet som denotation og konnotation. Jeg læste endda de sidste afsnit i kapitlerne, som bliver kaldt ’Ekstra nørdet’, fordi – ja, hvorfor ikke? Det er god læsning, let at forstå, og så synes jeg at kunne fornemme både stemning og en underliggende humor i bogen. 

Så selvom bogen på denotativt niveau ikke henvender sig til AVU-lærere, bør den konnotativt være obligatorisk læsning for enhver lærer – eller i det mindste for enhver faglitterær forfatter, der ønsker at forstå, hvordan man skriver engagerende materiale til undervisningen.