Restorativ praksis. Stærkere fællesskaber i skolen
Selve udtalen af ’restorativ praksis’ er nem at kløjs i. Derfor er tilføjelsen ’stærkere fællesskaber i skolen’ afgørende for at skærpe læserens nysgerrighed.
Det fremgår hurtigt af bogens tekst, at kernen er konfliktløsning og forandring, men uden at hovedformålet er at placere skam og skyld hos enkeltpersoner. ”Restorativ praksis i skolen har … udviklet sig fra forskellige inspirationskilder og i forskellige dele af verdenen, men bruges samlet set til at opbygge og vedligeholde inkluderende læringsfællesskaber samt til at forebygge og håndtere problemer uden at ty til sanktioner, straf og eksklusion. Deri ligger et skift i den måde, man ser på uhensigtsmæssig adfærd i skolen”, hedder det på side 54 og videre side 63.
I fire kapitler indvies læseren i, hvad restorativ praksis er, hvor den kommer fra, dens værktøjskasse samt erfaringer med restorativ praksis i Danmark. Om selve bogens plot, forandringen, skriver forfatterne: “Det er eksternaliseringen – at adskille personen fra problemet – og anerkendelsen – at knytte personen til sine styrker og positive egenskaber – der er det egentlige startpunkt, hvorfra forandringen udspringer”.
I en tid, hvor konfliktløsning, uønsket adfærd, skarpe politiske tiltag, mistrivsel og både personlig og økonomisk afstraffelse fylder en del i den offentlige og den private samtale, er denne bogs bidrag særdeles aktuel og velkommen. Forlaget formulerer målgruppen til at være lærere, vejledere, klubmedarbejdere samt andre grupper med direkte kontakt til borgeren. Det er således nærmest umuligt at forestille sig, at nogen faggruppe IKKE skulle have glæde, gavn og udfordring af denne bog.
En afprøvet model
Her præsenteres enkle teser og forpligtende ønsker for kontakt og menneskeligt samvær. Lidt højstemt formuleret og læst med åbent sind inspireres læseren her til usentimental, involverende, fordomsfrie møder med restorativ praksis som pædagogisk arena.
Modellen har i Danmark været afprøvet og er rullet ud på henholdsvis Sct. Knuds Skole i Aarhus og Herlufsholm Kostskole. På baggrund af forskning og praktisk erfaring formulerede et team følgende retningslinjer for en vellykket genoprettelse. Her i skolen.
- Bring parterne sammen og påpeg problemet.
- Udforsk, hvordan problem har påvirket personer og skolen som helhed.
- Fokuser på ansvarlighed hos den elev, der har handlet uhensigtsmæssigt, og hjælp vedkommende til at vedkende sig sin handling.
- Undgå at pålægge skam og bebrejdelse.
- Fokuser på tryghed og heling af skaden.
- Skab åbning for oprejsning.
- Fokuser på, hvad der skal til for at genoprette relationen mellem de involverede.
- Inkluder alle i den fælles dialog i stedet for at opdele folk i insider-/outsider-grupper.
’Anerkendende irettesættelser’ og ’fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler’ er to af de afgørende byggesten i restorativ praksis. Begge dele lyder både velkendte, afprøvede og som en given del af både Grundlov og skolelovens formålsparagraf. Alligevel kan disse idealer for samfund og fællesskab igen-igen diskuteres og udvikles. Her i bogen er vellykkede eksempler til inspiration.
Læs bogen, diskuter og lær denne praksis. Som berigelse og perspektiv her og nu og som modstykke til forråelse og skærpet sproglig tone i samfunds politik. Sammenfaldende med udgivelse af denne bog viste DR den blændende franske spillefilm ’All your Faces’ med netop dette tema.
’Restorativ Praksis. Stærkere fællesskaber i skolen’ er skrevet i et klart og ukunstlet sprog uden lagkager eller overflødige illustrationer. Anbefales på det varmeste.