Lær elever at blive skrivere – om portfoliodidaktik i dansk

Lidt utraditionelt er forordet i ’Lær elever at blive skrivere’ leveret af de to bidragsydere Ellen Krogh og Kjell Lars Berge. Med henholdsvis ’Om portfoliodidaktik’ og ’Om undervisning i skriftlighed’ er banen kridtet op til de følgende fem kapitler.

Bogens tekst er bygget op med tydelig struktur og indhold og med et grundlag af proces, tydelig progression og øvelser/modeller til kopiering og inspiration.

• Hvorfor portfoliodidaktik?
• Portfoliodidaktikkens grundelementer.
• Almen didaktik og skrivedidaktik.
• Konkrete eksempler på skriveøvelser.
• Forløb med portfoliodidaktik.

To spørgsmål vil med sikkerhed melde sig for læserne af bogen: Nemlig, om der overhovedet er tid til portfoliodidaktik, og om det virker. Men i bogen dokumenteres det til fulde, at svaret på begge spørgsmål er et rungende JA! “… Det er ikke altid eleverne selv kan se det, men hvis man hjælper dem til at se udviklingen over tid, så kan de se det” (side 42).

Det er vigtigt at gøre sig klart, at portfolioskrivning i dansk eller andre fag på ungdomsuddannelserne handler om tillid og etik (side 20). ”Den største udfordring vil som oftest være at træffe beslutningen om at omlægge sin undervisning”, hedder det i bogen. For tager man det skridt, ruller bolden. Men her kan man læne sig tungt op ad denne udgivelse. De første kapitler giver rygstødet, modet og trygheden, og de sidste kapitler anviser helt konkrete øvelser.

Indretningen har også betydning

Portfoliens tre grundprincipper er Indsamling, Udvælgelse og Refleksion. I bogen anbefaler forfatteren denne praktiske form: Elevens samlede materiale med opgaveformulering, egne produkter, eksempeltekster og andet opbevares i en ’procesportfolio’, som kun eleven har adgang til, og en ’præsentationsfolio’ til færdige produkter.

Det er nødvendigt at facilitere rammerne, for at der kan opstå en proces og en øget bevidsthed om at lære at skrive, hedder det. Og derfor foreslås også at indrette klasseværelset ved at arrangere borde og stole i omvendt hestesko, så eleverne får mulighed for at etablere deres eget skriverum med ryggen til holdkammerater. Det skaber en rolig arena for at samle mod og selvtillid til at stå frem gennem egne tekster.

En ændret lærer-elevrolle

Vælger lærere i eget fag eller som led i et kollegialt samarbejde at omlægge deres undervisning til portfoliodidaktik, vil det ud over det faglige også medføre flere skred og en forandring i lærer/elevrollen. Ejerskabet til tekster og rutiner for tekstbehandling vil i højere grad blive elevens eget ansvar. Altså en magtforskydning.

Det giver anledning til at overveje, hvilke overvejelser og handlinger det kan og må medføre, hvis AI misbruges? Hvor er det for lidt, for meget eller forkert anvendelse i elevbesvarelserne? Har læreren nu rollen som ’skolepoliti’? Og hvilke retningslinjer skal tages i betragtning, når både form og indhold i undervisningen ændres?

’Lær elever at blive skrivere’ fremstår som en gedigen, velbearbejdet invitation for undervisere til at afprøve nye veje i dansk (og gerne andre fag). Skriftlig formulering, fokus på proces, fordomsfrie feedback og dømmekraft udfoldet i forskellige kontekster er alt sammen i spil i Katrine Haanings arbejde.

Bogen er rettet mod undervisere i dansk på ungdomsuddannelserne og er lige til at gå til for at prøve denne didaktik af. Licenser til IBog koster fra 42,00 kroner.