Det er vigtigt at skabe lærelyst hos de kortuddannede voksne

En fejlslutning

Når så mange kortuddannede generelt føler sig godt klædt på til arbejdsmarkedet – og ikke ser sammenhængen mellem at kunne læse, skrive og regne og for eksempel kunne læse faglige arbejdsinstruktioner – kan det skyldes noget så enkelt, som at ”systemet” og de kortuddannede taler forbi hinanden, når det gælder, hvilke kompetencer der er vigtige og nødvendige på arbejdspladsen og –markedet, mener Mads Peter Klindt.

Derfor er vi i højere grad nødt til at forstå de værdier for en kompetent medarbejder, som mange kortuddannede ufaglærte har, og de barrierer de føler for at få mere almen uddannelse, pointerer han. 

Han vil gerne gøre op med den ”fejlslutning”, der er i, at rapport efter rapport om kortuddannedes manglende søgning til VEU ender med at konkludere, at problemet er deres motivation for uddannelse.

- I forskningslitteraturen taler man om forskellige barriereformer. For eksempel, at folk ikke har tid, råd eller synes, det er for bøvlet at uddanne sig, eller at de ved for lidt om deres muligheder. Et overset aspekt er også, at sociale, kulturelle samt mentale og psykologiske barrierer gør, at mange kortuddannede ikke bevæger sig ind i uddannelsessystemet. De har dårlige erfaringer med det. De tror ikke, de kan lære noget derinde, og nogle er i virkeligheden bange for det, siger Mads Peter Klindt.

Uddannelse er noget, vi gør sammen

Der er ellers sket en del de sidste 20 år, der skal bane vejen for, at de kortuddannede har mulighed for at uddanne sig. På VEU-området er der skabt et såkaldt kinderæg, som Mads Peter Klindt plejer at kalde det – hele tre ting på én gang: Man kan få fri til det, det er gratis og man får løn, mens man uddanner sig. 

- Alle tre forudsætninger er på plads. Alligevel bruger rigtig mange ikke mulighederne. 

Og fremfor at blive ved med at tale om manglende motivation er det netop de førnævnte barrierer for uddannelse, vi skal koncentrere os om at forstå og bryde ned, mener Mads Peter Klindt, som blandt andet læner sig op ad forskningen på området. 

- Det er dem, vi skal forsøge at forstå i stedet for hele tiden at gøre det til et individuelt problem – at den enkelte mangler motivation til at uddanne sig, forklarer han.  

Når efter- og videreuddannelse skal italesættes på arbejdspladsen, skal det for eksempel sikres, at det er kollektivt forankret og sker i en tryg kontekst. Det skal ikke være den enkelte ansatte på virksomheden, der skal gå til ledelsen eller TR for at få lov at gå på kursus, men noget, hele afdelingen gør sammen. 

Alle skal screenes for læse- og skrivevanskeligheder, alle skal have lavet en individuel uddannelsesplan, alle skal have en vifte af uddannelsesmuligheder. 

- Tryghed er vigtig, og uddannelse skal være noget, vi gør sammen, understreger han. 

Giv lyst til læring

Et andet overset element i hele VEU-debatten er, at alt efter- og videreuddannelse ikke partout behøver være relevant i forhold til arbejdsmarkedet eller -pladsen. Mads Peter Klindt har lavet en del fokusgruppeinterview med kortuddannede, hvor de har talt om egne uddannelsesønsker.  

- De siger, at det nogle gange også er rart at komme væk fra hverdagens trummerum og lave noget helt andet. Det kan være madlavning, blomsterbinding, lære at lægge terrasse – aktiviteter, som man er fælles om, og som giver en oplevelsen af, at aha, jeg har sgu lært noget. 

- Så har du skabt en positiv læringsoplevelse, Og så er det måske lettere næste gang, når vedkommende skal på et svejsekursus eller blive bedre til at bruge en computer. At hjælpe folk til at uddanne sig til noget, de har lyst til, kan det give motivation til, at de uddanner sig til virksomhedens behov, slår han fast.

- Det synes jeg, man skal blive bedre til at facilitere, understreger Mads Peter Klindt. 

Budbringer skal være i øjenhøjde

Det er vigtigt, at det er folk, som er i øjenhøjde med de kortuddannede, der formidler budskabet om, at det kan være godt at tage en uddannelse.  Mads Peter Klindt foreslår for eksempel et netværk mellem lokale uddannelsesrepræsentanter, fagforeningsfolk og lærere og konsulenter fra skolerne:

- For det er megavigtigt i forhold til at få det her til at rulle lidt bedre. 

Det er også vigtigt, at uddannelsesinstitutioner ikke kun ser uddannelse som en vare, de skal sælge. Mads Peter Klindt erkender, at sådan er spillets regler, når man er taxameterstyret, men:

- Jeg tror faktisk ikke, det er den rigtige tilgang. Man er simpelthen nødt til at sætte sig ind i, hvad folks behov, barrierer og frygt er. Hvis du ikke har det med, tror jeg ikke, du rammer målgruppen. Og jeg tænker i det hele taget på, at os, der kommer fra systemet, skal blive bedre til at forstå bevæggrundene og barriererne, som findes i målgruppen, understreger Mads Peter Klindt.